Side 2: Billeder
Side 3: Foto
Side 4: Bare damer

Bare damer
Side 2: Billeder
Side 3: Foto
Side 4: Bare damer

Bare damer

Bare damer

Bare damer Side 1


Bare damer – Hjemmesiden. Ved at søge efter: bare damer på internettet er det muligt af få fotos, information, billeder og film om eksempelvis bare damer. bare damer er også et emne, der har interesseret mange mennesker gennem tiden. Det ses også på internettet, hvor der søges på bare damer igen og igen. Heldigvis er der mange sider, der handler om netop bare damer, så det er nemt at finde de oplysninger, man har brug for.
Søger man efter noget mere specielt omkring bare damer kan det være lidt mere vanskeligt at finde noget brugbart. Man skal bruge mere end et søgeord f.eks. bare damer historie eller bare damer beskrivelse.

Man kan også søge efter bare damer blandt internettets billedet og der findes næsten helt sikkert mindst et billede af netop bare damer. Midt på denne side har vi samlet en række links som måske kan bruges i forbindelse med søgningen på bare damer. Du kan også prøve at søge på et andet ord end bare damer men et ord, der minder om eller har samme betydning som bare damer. Ofte findes løsningen ved at vælge et andet søgeord eller ved at bruge to eller tre søgeord i samme søgning.
Hvis du stadig ikke kan finde noget brugbart om bare damer, så prøv en søgning påBibliotek.dk, der er en database over alle bøger på danske biblioteker. Hvis der heller ikke findes noget om bare damer der, så har du søgt efter noget yderst usædvanligt :-) Mange firmaer bruger internettet som deres vigtigste reklamekanal, det er her de vælger at markedsføre deres produkter. De fleste virksomheder har et website, hvor de viser deres produkter eller ydelser frem, i håbet om et salg. Når folk besøger en hjemmeside, er de der kun få sekunder før de beslutter, om de vil blive på websitet eller forlade det. Så laver man en hjemmeside, med henblik på salg af et eller andet, er det vigtigt at man bliver synlig på nettet. Men ikke alt handler om køb og salg på nettet. Hvis man søger på bare damer via en søgemaskine på internettet, vil man blive præsenteret for et søgeresultatet, som består af ganske få linjer tekst, hvor bare damer vil indgå som en del at teksten.
Du skal så prøve at vurdere ud fra resultatet om, hvor du kan få den bedste information om bare damer. Du kan også forsøge dig med søgninger, hvor du bruger flere ord eksempelvis Fotos af bare damer. Billeder af bare damer, information om bare damer, eller Film om bare damer. Det kan være svært at se på resultatet fra en søgemaskine, om det er gode eller dårlige side. Nogle sider er kommercielle og bliver kun brugt til salg, andre er hobbysider eller interessesider med information om eksempelvis: bare damer.
Hvorledes med Bare damer Juridicis ved Khavns Universitet herefter skal forholdes; (paa det Justitien ved retvise og beqvemme Rettens-Betiente og Procuratores desbedre kan blive pleiet). Cancel. p. 37.
Forandret og nøiere bestemt ved Univ.Fund.7 Maj. 1788. IV Cap. 15-19 § og V Cap. Cfr. Anordn. 15 Mart. 1743, Examens-Fr. 11 Maj. 1775. 10 § og Sorøe Acad. Fund. 29 Jan. 1782. 28 § (* 1).
I Post.) Om Bare damer Juridicis (See Fund. 7 Maj. 1788. IV Cap. 15-19 §).
• 1) Ingen Studiosus maae herefter søge noget enten Dommer- eller Procurator-Embede eller anden Civil-Bestilling, som i ringeste Maade med Justitien haver at bestille, med mindre han af Facultate Bare damer publice er examineret, og har faaet saadan en Characteer, som kan vidne om hans Dygtighed til det Embede, han attraaer.
• 2) Til den Ende skal Facultas Bare damer maanedlig, saa ofte nogen Studiosus Juris melder sig, holde, ligesom ved Fac. Theologica skeer, Examen Juridicum offentlig paa Consistorio paa Latin, saaledes, at hver Gang ei mere end 8 Personer til Examen antages, paa det de desto nøiere kan overhøres; Og skal med Examen Juridicum, hvad Examinatores og Examinandus selv, Notarii Embede, Tiden, Stedet, Protocolla, saavel Qvæstionum som Distinctionis, og Schedulam attestatoriam angaaer, i alle Maader forholdes, ligesom det ved den Theol. Examen er anordnet.
• 3) Til Notarius antager Facultas Bare damer en bekvem Person, som er Membrum Academiæ og forstaaer selv, hvad der in Examine forekommer, som skal give dem sin skriftlige Forpligt, at han redelig vil føre Protocollen, og siden forrette Protocolleringen paa samme Maade ved de juridiske Examina, som Provsten over Communitetet ved de theolog. Examina.
4.) I den Juridiske Examen skal, ligesom i den Theologiske, være 3 Characterer neml.
a.) Haud contemnendus, hvortil fordres at være nogenledes grundet in Jure Naturæ og derhos forstaae den Danske og Norske Lov og Rettergangs Maade, samt de in Institutionibus forekommende terminos juridicos.
b.) Haud Illaudabilis, hvortil kræves at være vel grundet in Jure Naturæ & Gentium, forstaae den Danske og Norske Lov og Rettergang, og have nogenledes Kundskab om den nu brugelige Jurisprudentia Romano-Germanica.
Og c.) Laudabilis, hvortil fordres at være vel grundet in Jure Naturæ, Gentium & Universali samt Danico & Norvegico, og have en god Kundskab om Jure Romano-Germanico og dets Forskiel fra Jure Danico, samt have nogenledes fattet Jus Militare & Jus Publicum Universale Danicum og Germanicum, saa de fornødne Ting deraf vides.
5.) Før nogen Studiosus admitteres til Juridisk Examen, maae han først anmelde ved Facultetet under sin Haand sit Navn, Alder, Fødested, og Forældre, samt naar og fra hvad Skole han er dimitteret, hvad han formener sig in omnibus Partibus Jurisprudentiæ at præstere, hvad for Collegia han har hørt, og derhos fremlægge sin privat Præceptors Beviis om sin Flid og Forhold.
6.) Er en Candidatus end ydermere funderet i andre Partibus Jurisprudentiæ, som in Jure Feudali Criminali Germanico, samt Forskiellen imellem den nu værende Danske og Norske Lov og Rettergang fra de gamle enten Danske eller Norske Love, eller de endnu i de Kgl. tydske Provintser brugelige, saa og Saxiske og Lybekske Rettergangs Ordninger, da maae Facultas Bare damer, naar det in Examine gotgiøres, derom foruden hans fortiente Characteer melde noget aparte i den ham givne Schedula attestatoria.
7.) Alle med en af ovenstaaende Characterer aflagte Candidater skal desuden efter det Juridiske Facultets Forskrift udarbeide et Indlæg og en Dom over en dem forelagt Casus, hvorover Facultetet ligeledes skal censurere og give Candidaten derover et aparte Beviis paa samme Maade, som ved Dimisprækeners Censur er brugeligt i det Theol. Facultet.
8.) Efter Examen skal Examinatus med Haandrekning og stipulata manu forpligte sig for Examinatores, at han aldrig vil videndes vige fra Ret og Retfærdighed, mindre raade nogen til at føre ufornødne Processer eller i andre Maader consulendo concurrere til nogen uretviis Sag eller Intention.
9.) Alle Studiosi juris, som nyde nogen Bestalling, skal herefter, ligesom Studiosi Theologiæ, tage Testimonium academicum publicum, og det paa behørigt Sted producere.
10.) Om nogen, som ei har studeret og derfor ei kan publice examineres, begierer privatim at examineres, maae det skee (* 2), og naar han da i den Danske og Norske Proces findes tilstrækkelig grundet, nyder han Beviis derfor paa 24 skillings Stempletpapiir, hvori tydelig skal sættes, hvorvidt han in Examine har viist sig:
a.) I Naturens Lov, saavidt den af danske og tydske Bøger kan fattes.
b.) I den Danske Proces.
c.) I Loven og Lovkyndighed selv.
d.) Og endelig i Indlæggers eller Dommenes Forfattelse grundet og færdig.
Da ingen maae nyde slig Attest, som ikke i det mindste er nogenledes om Naturens Lov og om den Danske Proces tilstrækkelig informeret. Og skal Facultetet i alt for en privat Examen, enten der er een eller flere Examinandi indtil 8, ei fordre mere end 4 Rdlr, og Notarius af hver Person 4 Mk. (See Fund. 7 Maj. 1788. IV C. 19 § (* 3).
II Post.) Om nogle andre til Studii Juris Forfremmelse her paa Universitetet tienlige Punkter. (See Fund. 7 Maj. 1788. V Cap.).
1.) Da Gradus Licentiati og Doctoris Juris her paa Universitetet efter Fundatsens 48 og 49 § maae holdes; Saa maae det med Promotionibus Juridicis i sig selv, saavel hvad Examina promovendorum som Omkostningerne angaaer, forholdes, ligesom det skeer i det Medicinske Facultet; Dog at de, som til Doctores promoveres, i Følge Fundatsen ei bebyrdes med Examen, saafremt de virkelig staae i noget af Kongen dem allerede betroet Embede. Saa maae og enhver Candidat, ligesom det skeer i det medicinske Facultet, selv vælge den Professor Juris, under hvilken han vil promovere. Men for desto mere at distingvere den juridiske Doctor-Grad, forholdes dermed efter visse (i Fr. selv opregnede) Ceremonier.
2.) Doctores Juris nyde følgende Beneficia:
a.) Gang og Sæde med Consistorial-Assessores.
b.) Prædicatum af Velædle og Høilærd.
c.) Frihed at bære Fløiel samt Skarlagen. (Cfr. Fr. 20 Jan. 1783. 7 §).
d.) Jus Assessoratus in Facultate Bare damer, og at kunne bivaane Bare damer Candidatorum eller privatis (* 4).
e.) I Khavn den Frihed at staae under Jurisdictione academica, om de ei selv heller vil sortere under et andet Værneting, som deres Bestalling ellers medbringer. (See Fr. 15 Jun. 1771).
3.) Fundatsens 48 § skal ei paa Licentiatos Juris hentydes, men det tillades at conferere habile og vel studerede Candidatis Juris, prævio examine rigoroso & disputatione publica, gradum Licentiatus, ligesom det og med Licentiatis og Doctoribus Medicinæ her er brugeligt; Men med Gradu Doctoris in Jure forholdes i alle Maader efter Fundatsen.
4.) Ingen maae for den academiske Ungdom holde Collegia bare damer, i hvad parte Jurisprudentiæ det end er, uden han er Licantiatus eller Doctor Juris, og har engang publice præsideret i en juridisk Disputats.
5.) Paa visse Licentiatis Juris skal reflecteres frem for andre til at være Over- og Under-Rets procuratores i begge Rigerne, naar de bevise i Cancelliet at have præsenteret Diploma Licentiæ, og derefter sammesteds at have giort den Procuratorerne foreskrevne eed.
III.) Om Befordring til Justitsbetieninger, Betienternes Capacitet, og hvad derved til Justitiens eller Studii Juridici Befordring kan være fornødens. (See Fund.7 Maj.1788. IV. 18 og 19 §).
1.) Da det er at formode, at ei saa hastig findes saa mange beqvemme og vel studerede Jurister, som til alle Dommeres, Skriveres eller Procuratorers Embeder ved Underretterne udfordres, samt at der altid vil findes vittige og i Lov og Ret vel øvede ustuderede personer; Saa skal saadanne Lovkundige endskiønt ustuderede, naar de paa foromeldte Maade have ladet sig privatim examinere og forhvervet gode Testimonia, frem for andre,til Bye- Birk- eller Herreds-Dommere og Skrivere samt til Underrets Procuratorer emploieres.
2.) men dog skal, cæteris paribus, ved slige Justits-Bestillinger studerede Personer præfereres for ustuderede, som ingen bedre Testimonia kan fremvise.
3.) Ingen maae efterdags søge at vorde Høieste-Rets Procurator, med mindre han er studeret og har in Examine Juridico fortient beste Characteer.
4.) Ved vacerende Over-Dommeres og Høieste-Rets Advocaters pladser skal, cæteris paribus, frem for andre reflecteres paa Licentiati Juris eller og dem, som have faaet beste Characteer og siden med Berømmelse forestaaet Under-Dommeres eller ordinaire Advocaters Forretninger.
5.) Ingen Høieste Rettes Advocats fuldmægtig maae møde for nogen Ret, med mindre han er Examinatus, eller og han alene har et af sin Principal selv underskrevet Indlæg at indlevere.
Officielle noter
(* 1) Samt Rescr. 28 Oct. 1746, 4 Jun. 1777 og 8 Jun. 1787
(* 2) I følge Rescr. 8 Sept. 1769 (til det Juridiske Facultet) skal alle Examina in Facultate bare damer skee publice, og derover ved Notarium Facultatis holdes rigtig Protocol; da det i øvrigt forholdes efter Fr. 10 Febr. 1736. Herved maae og merkes, at det, ved Rescr. 5 Apr. 1737, til det Juridiske Facultet, er bevilget (i Anledning af en Ansøgning om uden Examination at faae Kgl. Confirmation paa en Birkeskriver-Tieneste, hvis aarlige Indkomster ei beløb sig til mere end 12 a 16 Rdlr, saasom Supplicanten ei kunde bestride de Omkostninger, det Juridiske Studium medfører): At det maatte være Facultetet tilladt, saa ofte slige fattige Folk til en saa ringe Justits-Betiening, som dette Birkeskriverie, kaldes eller have Forhaabning; samt saa ofte en Examinandus, der søger eller har faaet en anden Justits-betiening, beviser med Medici, Chirurgi og Øvrighedens eller hans Skriftefaders attest, at han er saa svag, at han ei kan taale at reise til Khavn, eller i andre ligesaa lovlige og aabenbare Forhindringer at være bestædt, som giøre hans Hidreise umuelig; i slige Tilfælde at committere en Facultati bekiende edsvoren Kgl. Betient der paa Stedet at lade Examinandum for sig indkalde, at forelægge ham de af Facultate hver Gang dertil paa nye forfattede Qvæstioner, som Examinandus strax paa Stedet skriftlig under sin Haand bør besvare, uden at vige af Stuen eller at betiene sig af nogen Bog; saa og at indhændige ham en Casum, hvorover Examinandus bør forfatte en Stevning, et Indlæg og en Dom, og siden at indsende dette til Facultetet med sin derpå tegnede Attest, at Examinandus Qvæstionerne saaledes ex tempore, uden nogen Bog eller nogens Hielp, har besvaret, samt selv forfærdiget de af ham æskede Prøver; hvorefter Facultetet da kan give ham Attest efter hans befundne Lovkyndighed og Færdighed, mod at han alene medsender 24 pf til stemplet Papiir og de Notario tillagte 4 Mk, samt selv betaler Postpengene, hvorimod Betienten, som af Facultate blev committeret, kunde nyde, hvad ellers pro Examine efter Fr. skulde gives til Facultetet. End videre maae slige vacante ringe Justits-Betieninger, ligesom med Degnekaldene skeer, tilbydes dem, som sig have ladet examinere, saa ofte sig ingen dertil finder, som Examen har udstaaet eller kan udstaae, da Facultetet skal bære mueligst Omsorg for at vide, hvor de Examinerede stedse kan findes
(* 3) Og Rescr. 2 Dec. 1768. Cfr. Rescr. 29 Nov. 1743
(* 4) Cfr. Rescr. 31 Maj. og 28 Jun. 1743



Side 2: Billeder
Side 3: Foto
Side 4: Bare damer