Side 2: Kultur
Side 3: Mennesker
Side 4: Lokalt

Dansk kulturliv
Side 2: Kultur
Side 3: Mennesker
Side 4: Lokalt

Dansk kulturliv

Dansk kulturliv

Dansk kulturliv Side 1


Din guide til dansk kulturliv
Dansk kulturliv Vidste du, at der i 2012 blev udbetalt 7,6 mia. kr. til dansk kulturliv? Med den nye kulturstatistik kan du se, hvordan pengene til dansk kulturliv er fordelt i perioden 2010-2012 og sammenligne resultaterne med tal om, hvilke kulturtilbud, der var de mest besøgte. Kulturstyrelsen har netop afsluttet et stort samarbejdsprojekt med Danmarks Statistik, der skal bane vejen for lettere adgang til mere viden om og bedre redskaber til at analysere udviklingen i dansk kulturliv.
Kulturstyrelsen arbejder med at indsamle, bearbejde og formidle oplysninger og resultater, der bidrager til at udvikle kulturen. Samtidig ønsker styrelsen at understøtte kommuners, institutioners og andres behov for dokumentation af kulturens effekter og viden om de forskellige områders muligheder og udfordringer. Der er nu etableret et grundlag for, at det er muligt at følge virkningerne af investeringer i kulturen over tid fordelt på kulturemne og geografi.
Udover at forbedre adgangen til eksisterende statistikker som fx museumsstatistikken eller biblioteksstatistikken er der også etableret en række helt nye statistikker. Der er nu én adgang til tallene for den samlede kultursektor. Det gælder fx også tal om kulturens erhvervsstruktur og arbejdsmarked, hvor Danmarks Statistik i sidste uge offentliggjorde nye og mere detaljerede tal, som eksempelvis er anvendelige til sammenligning med tilsvarende oplysninger for øvrige dele af dansk erhvervsliv. Samarbejdet med Danmarks Statistik sikrer ligeledes, at den danske kulturstatistik nu også i langt højere grad er sammenlignelig med tilsvarende internationale statistikker.
Som et supplement til kulturstatistikkerne i Danmarks Statistik har Kulturstyrelsen etableret en Videnbank, hvor vi har samlet relaterede analyser, statistikker og rapporter. Formålet med Videnbanken er at give et overblik over, hvad der findes af materialer inden for et enkelt fagområde som fx bibliotekerne såvel som inspiration til at gå i dybden med mere tværgående temaer som fx kulturvaner og kulturforbrug. Du vil ligeledes kunne finde kontaktoplysninger på den medarbejder, der bedst muligt kan hjælpe med oplysninger om de forskellige områder.
I løbet af efteråret vil Kulturstyrelsens Videnbank blive udbygget, og flere analyser og statistikker vil komme til. Kulturstyrelsen planlægger også at introducere Statistikbanken og en række andre redskaber til at arbejde med tal om kulturen på workshops mv
Kulturministeriet udbetalte 7,6 mia. kr. til kultur
I 2012 udbetalte Kulturministeriet 7,6 mia. kr. til kulturelle formål. Heraf gik 27 pct. til området scene og musik, mens medier, biblioteker og litteratur – som også omfatter film og computerspil – modtog 25 pct. af de udbetalte midler. På tredjepladsen kom kulturarv med 18 pct. af udbetalingerne. Kulturarv omfatter her hele området med museer, arkiver, kulturmiljøer/landskaber, fredede bygninger og fortidsminder, sprog samt zoologiske anlæg og botaniske haver. Der er sket en stor stigning inden for området anden kulturel aktivitet fra 2011 til 2012. Det skyldes, at Kulturministeriet fik overdraget ansvaret for folkeoplysning, folkehøjskoler og kulturbygninger i forbindelse med regeringsskiftet i 2011. På samme måde skyldes faldet i udbetalinger til visuel kunst og design fra 2o11 til 2012, at ansvaret for de videregående kunstneriske uddannelser som fx Kunstakademiets Arkitektskole blev flyttet fra Kulturministeriet til Uddannelsesministeriet (FIVU).

Scenekunst, idræt og museer fik flest penge
Hvis man ser på de enkelte specifikke kulturemner, gik de største andele af de udbetalte midler i 2012 til scenekunst (18 pct.) og idræt (13 pct.). Dernæst fulgte museer med 11 pct., musik med 10 pct. og biblioteker med 9 pct. af udbetalingerne. Dette billede er næsten uændret i perioden fra 2010 til 2012.
Nuanceret billede af den offentlige økonomi i kulturen
Kulturministeriets udbetalinger er en ny statistik, som sammen med bevillingsstatistikken (Offentlige bevillinger til kulturelle formål) giver et nuanceret billede af den statslige finansiering og støtte til kulturlivet. Det er dog ikke muligt direkte at sammenligne de to statistikker, da der kan være tidsmæssige forskelle mellem bevillinger og udbetalinger – foruden forskellig registreringspraksis. Endelig er udbetalingsstatistikken mere detaljeret end bevillingsstatistikken pga. muligheden for at fordele en bevilling med et bredtformuleret formål på flere udbetalinger til forskellige kulturemner.
I dag omfatter statistikken en hovedtabel, der viser Kulturministeriets udbetalinger fordelt på kulturemner. I løbet af efteråret vil statistikken blive udvidet med en række detaljerede tabeller, som viser den geografiske fordeling af kulturmidlerne og beskriver de personer og virksomheder, som modtager betalingerne. For de personlige modtagere vises fx fordelingen på køn og alder, og for virksomheder og institutioner vises type og størrelse. Desuden beskrives fordelingen af udbetalinger til bl.a. drifts- eller anlægsudgifter samt til tværgående formål som fx forskning eller uddannelse. Endelig vil tidsserierne senere blive udbygget med tal tilbage til 2007.

Hvad er dansk kultur?
Dansk kultur er en kompleks helhed, der omfatter danske traditioner viden, tro, kunst, jura, moral, skikke, færdigheder og vaner udviklet gennem vores historie, og at vi har lært i deres egenskab af medlemmer af det danske samfund.
Danmarks nationale kultur har flere egenskaber, men er også en del af en nordisk kulturområde og et vesteuropæisk civilisation samfund. En række kulturelle træk kan findes over civilisation grænser.
Danske kulturelle traditioner kan variere, jf. lokal forskel i dialekter fra nord til syd. Men de tilhører forskellige kulturelle former for en fælles national kultur rammer. Engelsk - urdu og svahili - ikke hører til denne fælles national kultur, selv om mere med dansk statsborgerskab kan tale disse sprog. Personer med en dansk kulturel tilhørsforhold kan i det mindste delvist, for at gå ind i andre kulturelle rammer uden for denne ramme, og dermed har dansk. En national kultur er ikke det samme som summen af ??alle individuelle kulturelle udtryk af mennesker, der lever i en nation.
Det nationale kulturelle program har gået på at finde de mest overlap mellem kulturelle og politiske grænser. Dette menes at øge det indre sammenhold og at gøre det muligt at opretholde en indre spor uden for meget kraft magt. Danmark har længe været en relativt homogen samfund. Dette har bidraget til et fredeligt samfund og få splittende konflikter.
Udfordringer for dansk kultur
Hurtige sociale forandringer indebærer en række udfordringer, ikke mindst når det kommer til nu tage sig af og vedligeholde danske kulturelle traditioner. Det kan lette optagelsen, hvis vi deler de udfordringer, der kan henføres til de indre anliggender i landet, som fortrinsvis relateret til udviklingen i andre vestlige lande som følge af forhold i lande uden for Vesten.
De interne udfordringer refererer til de politiske, økonomiske, sociale og juridiske spørgsmål, der synes at arbejde imod interesser danske traditioner, som i praksis fremmer helt forskellige holdninger og livsformer end dem rettet og tilpasset til dansk kultur.
Mange udfordringer for dansk kultur er relateret til kulturelle mønstre og sociale forhold, der i øjeblikket præger de store lande i Vesteuropa og Nordamerika. De teknologiske, økonomiske og politiske forhold i disse lande sætte grænser for den kulturelle udvikling i vores del af verden. En udbredt materialisme forbruger orientering, kombineret med individuel frihed centreret overbevisninger repræsenterer udfordringer for opretholdelsen af ??nationale kulturer både i vores land og i andre lande.
Ud over udfordringerne for dansk kultur fra andre vestlige lande, har de seneste år også oplevet en betydelig indvandring af folk fra ikke-vestlige lande, kulturelle traditioner, der til tider afviger ret kraftigt fra den danske. Omfanget af denne migration, til de mange mislykkede initiativer for vellykket integration og manglende gennemsigtighed i medierne og politiske organisationer ønsker at diskutere alle aspekter af indvandringen, har bidraget til at gøre dette til en udfordring for dansk kultur.


Side 2: Kultur
Side 3: Mennesker
Side 4: Lokalt