Side 2: Industrialiseringen
Side 3: Baggrund
Side 4: Links

Det moderne gennembrud
Side 2: Industrialiseringen
Side 3: Baggrund
Side 4: Links

Det moderne gennembrud

Det moderne gennembrud - Industrialiseringen

Det moderne gennembrud - Industrialiseringen

Det moderne gennembrud var både en litterær periode, der var en modreaktion på romantikken, som belyste det smukke, rene og guddommelige. Men også en samfundsmæssig periode med store omvæltninger, som senere hen skulle vise sig at være begyndelsen på et helt nyt Danmark. Under det moderne gennembrud gennemgik det danske samfund radikale ændringer: Folk flyttede fra landet til byerne, størstedelen af befolkningen gik fra at arbejde inden for det primære erhverv til det sekundære erhverv, vi gik vi fra subsistensøkonomi til forbrugersamfund og i samme periode tog litteraturen helt nye veje. Ud over det gjorde urbaniseringen og industrialiseringen, at der opstod en voksende arbejderbevægelse, som stillede nye krav til samfundet. Hvilket gjorde, at der kom større fokus på fagforeninger og arbejdernes rettigheder. Disse samfundsmæssige forhold præget af den urbanske udvikling, som medførte udbredt fattigdom, var ikke i overensstemmelse med det biedermierske forskønnede livssyn, som blev skildret i den danske litteratur i starten af det moderne gennembrud. Det fik den danske kritiker George Brandes til at sætte fokus på den danske litteraturs underudvikling, i forhold til resten af den europæiske litteratur, som på daværende tidspunkt var begyndt at beskæftige sig med moderniseringen. Brandes blev hurtigt populær blandt nytænkende unge, som var klar til at støtte op om en udvikling inde for litteraturen.

Det moderne gennembrud set med litterære øjne siges at begynde den 3. november 1871, da Brandes begyndte sine forelæsninger over emnet ”Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur” på Københavns universitet. Brandes forelæsninger var med til at skabe stor debat i samfundet, både fordi hans pointer forargede, men også fordi det interesserede befolkningen. I takt med Brandes forelæsninger som forløb over et par år, blev det legalt at sætte problemer under debat og specielt emner som ligestilling mellem kvinder og mænd, det internationale perspektiv, religion, videnskab og samfundet i det hele taget blev populærere at behandle inden for litteraturen. Også kunsten blev ændret markant i takt med det moderne gennembrud, idet der kom fokus på problemerne i samfundet frem for de forskønnede elementer, som før havde præget den danske malerkunst. Kunstneriske stilarter som realismen, impressionismen og naturalismen opstår og nu er formålet med kunsten at formidle virkeligheden, indtryk og mennesket som en naturvidenskabelig mekanisme.

Som sagt var Brandes med til at sætte fokus på ligestilling og det gjorde han blandt andet da han oversatte den engelske filosof John Stuart Mills ”Kvindernes underkuelse”. Denne oversættelse blev en af grundene til begyndelsen af sædlighedsfejden som er en gren inden for det moderne gennembrud. Sædlighedsfejden gjorde op med det traditionelle familieforhold hvor kvinden skulle gå hjemme og passe børnene og tilfredsstille sin mands behov. Før sædlighedsfejden var der en udbredt opfattelse af kvinder ikke at have en seksuel drift, seksualiteten blev alene dyrket i forplantningens tjeneste og kvinder som udviste en seksuel adfærd blev erklæret mental forstyrrede. Under sædelighedsfejden blev der diskuteret to syn på kvindernes seksualitet. Den ene hævdede, at det ville være sundest, hvis kvinderne forblev jomfruer indtil de indgik ægteskab og den anden sagde, at kvinderne skulle være seksuelt frigjorte og have lov til at opnå en seksuel erfaring inden ægteskab. I den hidsige debat, som opstod omkring kvindernes seksualitet gik Dansk Kvindesamfund partiet ud og forsvarede kvinders kyskhed indtil indgåelsen af ægteskab. Selvom der kom en række interessante synsvinkler ud fra debatten, så valgte kvinderne i sidste ende at holde fast i den gamle jomfrulighed før ægteskab. Det siges at grunden til kvindernes valg var for at beskytte dem selv fra en række negative konsekvenser som seksuel frigørelse kunne have med sig såsom uægte børn, kønssygdomme og hasarderede aborter.


Problemformulering/hvad vil vi gøre rede for

Under Det moderne Gennembrud var Georg Brandes, Darwin og Nietzsche med til at ændre samfundsforståelsen radikalt. Endvidere betød industrialiseringen og den spirende og voksende arbejderbevægelse, at København voksede eksplosivt.

Hvilke konsekvenser får urbaniseringen og industrialiseringen?
For at besvare vores hovedproblemstilling vil vi lave underspørgsmål som kan være med til at give en større forståelse for emnet.

1. Hvordan udviklede solidariteten sig på arbejdsmarked under industrialiseringen?
I dette spørgsmål vil vi fokusere på Pios ”Opfordring til organisation”.

2. Hvordan udviklede forholdene sig for arbejderne og arbejdsgiverne under urbaniseringen og industrialiseringen?
Vi vil i vores besvarelse af dette spørgsmål tage udgangspunkt i ”Septemberforliget”.

3. Hvordan kommer det moderne gennembrud til udtryk i P.S. Krøyers ”Burmeister og Wains jernstøberi”?
Maleriet er malet i 1885, og er et olie maleri. Original maleriet hænger på statens museum for kunst i København. Maleriet er et typisk moderne gennembruds maleri.

4. Hvordan er litteraturen påvirket af industrialiseringen og den stigende arbejderklasse?
For at besvare dette spørgsmål, vil vi tage udgangspunkt i Holger Drachmanns ”Engelske socialister”.

5. Hvordan ændrede samfundet sig fra før det moderne gennembrud til efter det moderne gennembrud?
For at besvare dette spørgsmål, vil vi tage udgangspunkt i flere forskellige kilder, fx Ebbe Kühles ”Hovedfaser i Danmarkshistorien”.

Metoder

Når vi beskæftiger os med det redegørende niveau inden for hvert af underspørgsmålene vil vi bruge kvalificeret afskrift til at besvare. I analysen vil vi tage udgangspunkt i vores hovedtekster hvor vi henholdsvis vil bruge kildekritisk analyse til de historiske kilder og litterær analyse (ny kritik) til vores dansk faglige kilder. Til sidst i vurdering/diskussion vil vi bruge vores selvstændige vurdering og vores egen viden samt fagfolks synspunkt, hvis det bliver nødvendigt.

Empiri (Tekster/maleri)
· Pio ”Opfordring til organisation” (1871)
· Dansk arbejdsgiver – og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund ”Septemberforliget” (1899)
· Holger Drachmann: ”Engelske Socialister” (1872)
· P.S. Krøyer ”Burmeister og Wains jernstøberi” (1885)
· Ebbe Kühle ”Hovedfaser i Danmarkshistorien” (2003)


Brødtekst

Hvordan udviklede solidariteten sig på arbejdsmarked under industrialiseringen?

Der er to former for solidaritet. Den kan bruges både i en mere politisk sammenhæng, men også i en mere teoretisk sammenhæng.
- I politisk sammenhæng, tales der om solidaritet, når bestemte mennesker, faggrupper osv. gør fælles sag, står last og brast med andre mennesker, faggrupper osv. som befinder sig i en vanskelig eller truet stilling. - I en teoretisk sammenhæng, står solidaritets begrebet i modsætning til individualisme og solipsisme. Disse to begreber udtrykker, at begrebet om et enkelt menneske ikke nødvendigvis forudsætter alene i verdenen. G.H.Meads kom med et godt argument: ”Et menneske er selv et socialt produkt. Forud for selvfølelsen eller selvoplevelsen går oplevelsen af andre mennesker. Det er ved at lege og spejle andre menneskers handlinger, at selvet taget form”. Industrialiseringen i Danmark foregik over ca. 150 år fra midten af 1800-tallet til den anden halvdel af 1900-tallet. Virksomhederne begynder at bruge maskiner for at forøge produktiviteten og elektrificeringen breder sig også over Danmark. Solidariteten havde ikke meget betydning og var begrænset til den lokale arbejdsstyrke. Den kunne nok danne udgangspunkt for spontane optøjer men som sagt havde den ikke meget betydning. Industrialiseringen gjorde at produktionen blev meget mere koncentreret, men den gjorde også at arbejdet i stigende grad blev reelt underordnet kapitalen. Overgangen til en mere befæstet arbejderklasse forgik gradvis. Der havde udviklet sig et miljø med tendenser til en selvstændig kultur og livsmønster, som udsprang af det industrielle samfund, det selv var en del af. Denne befæstning af arbejderklassen var mærkbar i England allerede i 1830'erne, mens Tyskland, Belgien og Frankrig først kom med i 1890'erne. Håndværkerne forsvinder efterhånden som en selvstændig social gruppe. Nogen indplaceres i de nedre lag af mellemlaget, mens langt de fleste havner i arbejderklassen. Det er en klasse, som i stigende grad er indforstået med den industrielle produktions krav til disciplin. Der er tale om en periode, hvor arbejderkulturen vokser frem, som i England ved en stærk tilstrømning til teatre og koncerter og efter 1900 til filmen. Politisk er det i denne periode, den organiserede masseaktion bliver arbejderklassens vigtigste kampmiddel.
Pio, var en dansk socialist og grundlægger af den organiserede arbejderbevægelse i Danmark. Han blev født i Roskilde som søn af en officer, og døde i Chicago i USA. Han startede som socialist i 1871, da han i maj og juni udgav Socialistiske Blade 1 og 2.

Pios skrev denne Opfordring til Organisation til det Socialistiske Blade 2 hvor han opfordre til at vi som samfund går sammen i en, i stedet for at være enkeltvis, da vi i sidste ende vil blive knust af vores fjender. Det handler om sammenholdet mellem folket, for at være en stærk nation og ikke være egoistiske for i sidste ende kommer vi til at sejle vores egen sø. Vi skal kæmpe mod de, der gør os til ingenting, og som bare ser os som en lille nation uden betydning. Vi skal kæmpe for respekt, og ikke kun regeringen men folket skal have en indflydelse i hvordan vores nation ser ud.

Hvordan udviklede forholdene sig for arbejderne og arbejdsgiverne under urbaniseringen og industrialiseringen?
Forholdene for arbejderne og arbejdsgiverne ændrede sig markant fra starten af urbaniseringen og industrialiseringen til ”Septemberforliget” som blev lavet i 1899. I den tidlige industrialisering og urbanisering begyndte store dele af den danske befolkning at flytte fra landet til byerne. Det gjorde at der kom en stor gruppe mennesker som havde brug for arbejde til at tjene til føden og husleje til en lejlighed. På daværende tidspunkt var der i storbyerne begyndt at blomstre frem med fabrikker (primært København) og industri, hvor der var brug for arbejdere der kunne bidrage til produktionen. Mange af tilflytterne fik arbejde på fabrikkerne og i industrien, men da arbejdsstyrken stadigvæk var stigende betød det at arbejdsløsheden voksede markant. Efter industrialiserings begyndelse tog det ikke lang tid før den store skare af arbejdere begyndte at danne den første arbejdsbevægelse i 1871 på baggrund af deres fælles interesser om at sikre sig højest mulig løn, rimelige arbejdstider og bedre sikkerhed på arbejdspladserne. En turbulent periode begyndte for arbejderne og arbejdsgiverne. Tiden var præget af strejker, demonstrationer og sammenstød, mest kendt var sammenstødet mellem arbejdere og ordensmagt kendt som Slaget på Fælleden. Først i 1899 da ”Septemberforliget” blev indgået mødtes begge parter, Dansk arbejdsgiver – og Mesterforening og De samvirkende Fagforbund, for at underskrive nogle standard regler som ville gavne begge hovedorganisations tilknyttede altså underorganisationerne og arbejderne.

Når man kigger på resultatet af ”Septemberforliget” ser man tydeligt arbejdernes ønske/krav om at opnå bedre vilkår. Eksempelvis i forhold til arbejdernes krav om klarerammer for overenskomster, som man kan se i 4. punkt i forliget ”[ere Arbejdesgivere dog ikke berettigede til at forandre de Forhold, under hvilke saadant Arbejde udføres, til Tab for Arbejderne]”. Men selvom at grunden til at ”Septemberforliget” i første omgang blev indgået var fordi arbejderne stiftet arbejderbevægelsen og der derved kom en del turbulenser, er der i ”Septemberforliget” også sikret arbejdsgiverne rettigheder. Det kommer blandt andet til udtryk i 4. punkt første linje ”Arbejdsgivernes Ret til at lede og fordele Arbejdet]”. Solidariteten blandt arbejderne gav en forståelse for at sammenhold gav styrke, hvilke tydeligt ses flere steder i teksten. For eksempel når man skal stemme om strejkeforhold hvor flertallet skal stemme for ”[den er vedtaget med mindst ¾ af de afgivne Stemmer]”. Som det fremgår af forliget afgives der magt fra de enkelte fagforbund til de to hovedorganisationer, da fagforbundene vidste at fællesskab giver magt og indflydelse, hvilket den gang var en tiltagende tendens: ”Foranstaaende Overenskomst underskrives af Forretningsudvalget for De samvirkende Fagforbund paa samtlige derunder hørende Organisationers Vegne]”.

Det er jo klart at ”Septemberforliget” var en milepæl inden for arbejdernes kamp for bedre vilkår. Igennem formalisering og standardisering af aftale grundlagene blev arbejdsforholdene markant forbedret. Vi kan i dag se at ”Septemberforliget” har sat tydelige spor i det danske samfund. For eksempel at vi i moderne tid betragter et ordnet arbejdsmarked og mindsteløn via overenskomster som en naturlighed. Man kan jo stille sig selv spørgsmålet hvordan det danske samfund ville se ud hvis ”Septemberforliget” ikke blev indgået. Man kunne forstille sig at den danske velfærdsstat som vi kender i dag højst sandsynlig ikke ville eksistere, da ”Septemberforliget” var starten på den danske velfærds udvikling. Ud over det ville vi også være i stand til at producere mange billige vare fordi vi ikke ville behøve at tage hensyn til arbejdernes vilkår, et nutidigt eksempel på dette scenarie er Kina, som er kendt for deres billige vare produceret af fattige kinesere der arbejder for næsten ingen penge og under kummerlige forhold.

Hvordan kommer det moderne gennembrud til udtryk i P.S. Krøyers ”Burmeister og Wains jernstøberi”?
Maleriet ”Burmeister og Wains jernstøberi” er malet i 1885 af den kendte danske Skagens maler P.S. Krøyer. Maleriet er lavet med olie maling og det er tertiære jordfarver som dominerer billedet og skaber varme sammen med primær farverne rød og gul. Maleriet forstiller en gruppe arbejdere på deres arbejdes plads, skibsproducenten Burmeister og Wains jernstøberi, hvor de er i fuld gang med at støbe skibsdele. Billedet er virkelighedstro og meget realistisk hvilket kendetegner perioden maleriet er malet i altså det moderne gennembrud. Kunsterne i det moderne gennembrud havde fokus på at sætte hverdagssituationer og arbejderklassen i fokus. Så vel som hverdagens problematikker og overvejelser i forhold til arbejde, familie og religion. Man kan tydeligt se at P.S. Krøyer har været inspireret af periodens tendenser da han malede dette maleri, da maleriet i høj grad omhandler hverdagens situationer og arbejderklassen. Maleriet er malet fra en vinkel så handlingen kommer i centrum og bliver essensen af billedet. Maleriets vinkel får beskueren til at føle sig som en observatør. Det bliver underbygget af normalperspektivet som gør at vi er i øjn højde med arbejderne og derfor også føler os som en del af billedets handling. Lyset i billedet ligger primært i centrum, hvor ilden blusser op og giver et gul orange skær til rummet. At lyset kommer fra centrum af og spreder sig ud i rummet gør at ens opmærksomhed først falder på kilden til lyset, altså ilden.
Ud fra billedet kan vi se at arbejdsmiljøet ikke var i orden, og det var typisk for de store arbejdspladser i den første halvdel af industrialiseringen. Dengang sås arbejderne ikke som andet end små maskiner der i en helhed bidragede til en større produktion, og derfor blev der ikke taget hensyn til arbejderne. I billedet fremgår det at der mangler flere former for beskyttelsesudstyr, hvis det havde været i dag havde der for eksempel været krav om: hjelme på arbejdspladser hvor der er kraner som der er på billedet, sikkerheds sko når arbejderne skal bærer på tunge ting, og varmebeskyttende tøj når de arbejder med ild.
Burmeister og Wains har en interessant historie i forhold til ”Septemberforliget”. Da ”Septemberforliget” blev indgået i 1899, fik arbejderne krav på bedre forhold, mere løn, og fridage. Det gjorde at det blev dyrere for Burmeister og Wains at drive firmaet, og i 1996 gik firmaet konkurs indirekte pga. de krav der blev stillet i ”Septemberforliget”. Grunden til at firmaet gik konkurs var fordi de blev udkonkurreret af koreanske jernstøberier som kunne producerer skibsdele billigere fordi deres arbejdere ikke har de sammen ordnede forhold og høje lønninger.

Hvordan er litteraturen påvirket af industrialiseringen og den stigende arbejderklasse?
Holger Drachmann (1846-1908) var dansk digter og kunstmaler. Han er uddannet som maler, men det og dog hans digte som har gjort ham kendt. Han debuterede i 1872 med en samling noveller og et bind digte. ”Engelske Socialister” var blandt disse digte.
Socialismen var en ny samfundsform der kom til i starten af 1800-tallet. Socialismen havde det formål at ophæve kapitalismen og tidligere klassesamfunds undertrykkelser. De ville have at alle skulle være lige. Da socialismen slog igennem i 1860’erne, opfordrede det mange journalister og digtere til selv at skrive om deres holdninger og tanker til socialismen.
”Engelske Socialister” er et episk digt, der foregår i London omkring 1870’erne. Det er bl.a. skrevet under inspiration af Pariserkommunen, en arbejdsopstand i Paris, hvor det gennem nogle måneder lykkedes arbejderne at tage magten i byen. De endte dog med at blive nedkæmpet af militæret.

Én gruppe arbejdere sidder om et bål af kul i ly for tåge og blæst. Én af mændene rejser sig op og holder en tale til de andre arbejdere og opfordrer dem til at kæmpe mod det undertrykte samfund. Han fortsætter herefter ind på en pub, hvor han fortsætter sin tale, indtil politiet ankommer og stormer pubben.
Digtet består af 11 strofer med 8 linjer i hver. Der bliver brugt enderim i de fire sidste linjer i hver strofe. F.eks. i fjerde strofe, linje 7-8: ”Nu har vi Hjernen og Armen tilbage, Dem gemmer vi til de kommende dage.” Der bliver også brugt enderim i starten af hvert vers mellem første og tredje linje. Det kan ses i f.eks. strofe 5, linje 1-3: ”Hører i Stormen, mærke i Strømmen; Det bryder omkring os paa alle Kanter. Hvis sove I da? I Nat er det Drømmen.”
Drachmann optræder selv som en alvidende fortæller i digtet der observerer hele situationen, den mand der rejser sig op og begår ’oprør’ symbolisere sandsynligvis Drachmann ham selv, da han bruger denne karakter til at få sin pointe og tanker igennem.
Sproget er dramatisk og motiverende, hvilket er meget essentielt da det netop er en tale med henblik på at skabe retfærdighed og lighed i systemet. Drachmann bærer et tydeligt præg af en sympati for socialismen som der taler arbejdernes sag. Han fortsætter med at præge læserens indtryk ved at fokuserer på kontrasten mellem den rige købmand og de fattige arbejdere med ”sod på skjorten, knudrede arme.” (strofe 2, ll. 5-6).
Når Drachmann siger ”Der er galskab nok, men system er der ikke.” (strofe 3, l. 7) mener han at der er mangel på kontrol og orden i samfundet som det er. Man mangler en leder, der kan udtrykke utilfredsheden og skabe system i galskaben de lever i. Et centralt tema i ”Engelske Socialister” er rig/fattig, altså den store forskel der bliver mere og mere tydelig i samfundet mellem klasserne. Det, at denne forskel bliver mere og mere tydelig gennem årene, gør også arbejderklassen selv mere opmærksom på det.

Arbejderklassen bliver selv et tema i litteraturen. Det er grundet at klassen er voksende og der kommer flere og flere, hvilket medfører at journalister, historikere og digtere bliver mere interesseret i at skrive om dem da de udgjorde så stor en del af befolkningen på denne tid.
Når man ser på digtet i dag, kan man godt se den tydelige forskel der har været mellem klasserne frem for hvad det er den dag i dag. Forskellene på klasserne er blevet langt mindre tydelige, og selvom man har gjort det mere indirekte hvilken klasse man tilhører, er det stadig ikke helt forsvundet i vores tid.

Hvordan ændrede samfundet sig fra før det moderne gennembrud til efter det moderne gennembrud?
Før det moderne gennembrud:
B&W et vækstforløb:
Udviklingen i Danmark var langt bagud i forhold til England og Tyskland og endnu i 1840 ville Adam Smith have svært ved at finde eksempler i Danmark der svarede til synåleeksemplet. De første danske industrigrundlæggere hentede da også viden og inspiration fra udlandet.
Hans Henrik Baumgarten fik i 1843 statelig tilladelse til at virke som ”meknikus”. Oprindeligt var han kommet til København i 1828 og arbejdede som snedkersvend hvor han senere havde været i udlandet i 7 år. Han havde blandt andet været i Berlin hvor han havde arbejdet og uddannet sig på maskeinefabrikker og maskineværksteder. Tilbage i Danmark havde han som selvstændig arbejdet på et bogtrykkeri og et jernstøberi. I 1846 slog han sig sammen med en mand der i 4 år havde været i udlandet og var uddannet på Polyteknisk Læreanstalt, nemlig Carl Christian Burmeister.
Firmaet Baumgarten & Burmeister, maskineværksted og jenstøberi - fandet sted på Christianshavn og allerede i 1847 havde firmaet over 70 arbejdere, firmaet slog sig også i jernskibe og i 50’erne og 60’erne blev firmaet det største inden for sit område.
I 1872 omdannedes firmaet til et aktieselskab. I mellemtiden havde de skiftet navn til Burmeister & Wain. I 1880’erne lykkedes det B&W at få et forspring hvad angik produktionen og efter århundredeskiftet satsede firmaet især på dieselmotorer og skibe.

Industrialiseringsgennembruddet:
Danmark mistede i 1814 Norge. Det skulle senere vise sig at være held i uheld for det danske landbrug. Danskerne eksporterede før 1814 korn til Norge, og de stakkels nordmænd var tvunget til at aftage kornet. Resultatet var forudsigeligt: Vi sendte alt det dårlige eksportsikrede korn til Norge. Med 1814 forsvandt pludselig dette marked meget naturligt. Gode råd var nødvendige. Og resultatet blev, at de danske landmænd begyndte at rense kornet. Altså at produktudvikle tvunget af omstændighederne.
Den engelske industrialisering skabte et stort og voksende marked for danske landbrugsvarer - og det skulle naturligvis udnyttes. Det danske landbrugs fremgang i 1800-tallet hænger uløseligt sammen med industrialiseringen i England og industrialiseringen generelt.
At England overhovedet kunne blive et marked for dansk landbrug i 1800-tallet var ligeledes afhængig af industrialiseringens nyskabelser, f.eks. inden for transport med dampskibsfart og jernbane.
Historikerne har talt om hvornår der egentlig var et industrialiseringsgennembrud i Danmark. Var det omkring 1850, 1870 eller først omkring 1890? Ved industi forståes anvendelsen af mekaniske kraftkilder og ved industrialisering forståes således overgangen til anvendelse af damp, gas, olie, elektricitet som kraftkilder. Tiden fra 1850 til 1870 var de industrielle kraftkilders gennembrudstid i købstæderne. Mange mellemstore købstæder havde eller fik jernstøberi, tobaksfabrik, klædefabrik, garveri, bomuldsvæveri, skibsbyggeri, bogtrykkeri, bryggerier, brændevinsbrænderier, maltgøreri, dampmøller, teglværk, sjældnere glasværk, maskintapetfabrik, maskinværksted for fremstilling af landbrugsredskaber, saltraffinaderi og/eller gasværk. I virkeligheden skete der i tiden frem til 1870 en vis industriel udvikling (udvikling på B&W) men hvornår der er tale om et gennembrud er selvfølgelig afhængig af hvor mange fabrikker og arbejdere der skal være og hvor mange maskiner og mekaniske hestekræfter der skal indgå i produktionen.
Det moderne gennembrud i Danmark strækker sig derfor helt fra 1870’erne frem til omkring 1901.

Efter det moderne gennembrud:
Fagbevægelsens opbygning foregik gennem en lang række arbejdskampe, de kulminerede efter fire ånders lang lockout i 1899, det endte med DsFs og Dansk Arbejdsgiverforenings indgåelse af septemberforliget. Deres grundprincip er stadig gældende. Fagbevægelsen fik stor styrke, fordi dansk fagbevægelse ikke var splittet i forskellige politisk retninger.
Socialisme kom i starten af 1800 tallet. Det havde det formål at ophæve kapitalismen og tidligere klassesamfunds undertrykkelse. De havde den holdning at alle skulle være lige. Da socialismen rigtig slog igennem i 1860’erne. Var der mange journalister og digter der skrev deres holdning og tanker til socialismen. Det blev et landsdækkende parti i 1880’erne, under ledelse af Peter Knudsen.
I 1884 blev de to første socialdemokrater valg ind i Folketinget. Fra midten af 1890’arne indtil 1939 med en enkelt undtagelse i 1926 oplevede de uafbrudt fremgang i stemmetal og mandater. Efter Systemskiftet 1901 blev Socialdemokratiet i stigende grad integreret i det parlamentariske demokrati. De blev markeret ved partiets aktive indsats i grundlovsforliget 1915, fordi de forsvarede demokratier under Påskekrisen i 1920.
I dag er det Venstre der sider på magten, men i år 2011 står valget med Lars Løkke fra Venstre og Helle Tornings Schmidt fra Socialdemokratiet.

Louis Pio indkaldte til et møde på Nørre fælled, den 5. Maj 1872, gennem en artikel ”maalet er fuldt!”. Politiet ser dette, så anholdte de, de tre ledere Harald Brix, Paul Geleff og Louis Pio. Anholdelsen fandt sted natten før mødet på fælleden. Statsmagtens indgreb resultere i en konfrontation mellem, arbejder, militæret og politi. Det kender vi i dag som Slaget På Fælleden.
Strejken var en murerstrejket, den var indledt i april af 12 murersvend og cirka 800 arbejdsmænd. De krævede forkortet arbejdstid, de ville demonstrere solidaritet og formulere arbejdsbevægelsernes krav, der skulle stiles til kronprinsen. Strejken tegnede til at ende med nederlag, og derved prestigetab, for den unge arbejdsbevægelse. Da besluttede Luois Pio at indlede til mødet.
Den første dom de tre anholdte fik var den 28. Marts 1873, Louis Pio fik 6 år, Paul Geleff fik 5 og Harald Brix fik 4. Straffen blev dog nedsat ved en højesteretsdom den 6. August i 1973, så Pio fik 5 år og Geleff og Brix fik 3.

Konklusion

Alt i alt må man sige at industrialiseringen har gavnet danskerne så vel rig som fattig. Samfundet er blevet rigere og gjort os til det land i verden som er bedst til at fordele ressourcerne mellem samfundsgrupperne. Uden industrialiseringen ville vi formodentlig være på sammen udviklingsniveau som adskillige ulande i Afrika. Desværre har velfærden jo også en bagside, høje skatter som har en negativ virkning på landets samlet konkurrence evne. Litteraturen i det moderne gennembrud har haft en stor betydning for kvindernes rettigheder. Da Georg Brandes sat fokus på kvinde undertrykkelsen opstod der en samfundsmæssig debat som blandt andet førte til kvindernes stemmeret i 1915.

Perspektivering

Hele Vesteuropa har gennemgået udviklingen fra bondesamfund til industrisamfund. Under den kommunistiske østblok, gik industrialiseringen markant langsommere end i Vesteuropa, grundet deres planøkonomi og ideologi. Et andet perspektiv er forestillingen om at den tredjeverden har gennemgået industrialiseringen i sammen takt som den vestlige verden. Og de fatale konsekvenser det ville få for jordens ressourcer og det globale miljø. Forurening krig og fattigdom kunne hurtigt blive et produkt af sådanne en udvikling.
Man kan sætte det moderne gennembruds litteratur i perspektiv til symbolismen. Som modreaktion på det moderne gennembrud opstod symbolismen, hvor det var poesien som kom i centrum, frem for prosaen som før var i centrum. Symbolismen brugte nogle af tendenserne fra romantikken (guldalderen), for eksempel den bagvedliggende virkelighed hvor vi ikke kan se verden som den er.
Side 2: Industrialiseringen
Side 3: Baggrund
Side 4: Links