lup

Hvad vil du vide om

efterskoler



Søg her:

efterskoler

23. oktober 2017: Velkommen til siden om efterskoler, hvor du finder alt om efterskoler. I Danmark er en stor del af befolkningen internetbrugere og der er stor tradition for shopping på internettet, da dette giver mulighed hurtige og nemme løsninger for danske forbrugere. Ni ud af ti husstande i Danmark er forbundet til internettet, hvilket er i overensstemmelse med stigningen i online salg af varer og tjenesteydelser.
Både indtægter og priser i Danmark er høj sammenlignet med andre nordiske lande. Det er derfor, det også nordmændene som gennemsnit brugt flest penge på e-handel i 2013 per indbygger. Samlet set e-handlede danske forbrugere efterskoler til 19,2 milliarder i første kvartal af 2014. På samme parameter er Danmark det nordiske land, der har den højeste andel af udenlandske køb online.
Rapporten giver et samlet overblik over de regler og markedsforhold, som e-handlende bør være bevidst om salg til det danske marked. Rapporten er af natur overlegen, mens betingelser for de enkelte virksomheder vil variere fra industrien, ressourcer, international erfaring med ambition mm. Det anbefales derfor at søge yderligere rådgivning, inden udvidelse til Danmark startede, og det understreges yderligere, at statsministeren ikke kan holdes ansvar for beslutninger baseret på denne rapport.
Efterskoler rummer mange muligheder for, de som besøger siden om efterskoler.

Det viser sig, at e-handel er mest udbredt blandt danske mænd end blandt danske kvinder. De danske mænd handlede i gennemsnit mere end 22% end de danske kvinder i 2013, til kvinder oftere end mænd online. Den mindst omfattende måde at komme ind på det danske marked gennem eksport af efterskoler i form af e-handel. Her betragtes virksomheder til ikke at have en omsætning i Danmark. I et sådant tilfælde er det det udenlandske selskab, som står for ordre accept og forsendelse af varer til Danmark mens modtageren af ??varerne, der står for import. Den udenlandske virksomhed således at man undgår enhver registrering og rapporteringskravene i Danmark og er ikke skattepligtig i Danmark. Indførsel af efterskoler til Danmark, er det derfor modtager er ansvarlig for at betale alle afgifter. Hensigten med denne løsning vil afhænge af, om modtageren ønsker at tage ansvar ved at indføre varen selv og betale moms opkræves på import af udenlandsk varer til Danmark. Dette skal afvejes mod hvilke planer virksomheden har med hensyn til at komme ind på det danske marked.


En fortoldning skal udføres, uanset om der er nogen told- eller ikke. Gebyret er fra 125,- hvis modtageren er godkendt i forvejen. Post Danmark tager 245,- kroner på emner under 1.000,-. For forsendelser til Danmark, er det vigtigt at huske proforma faktura til fortoldning. Told vil blive pålagt moms, uanset erklæret eller ikke dansk moms. Sikre fakturering uden dansk moms. For at gøre det lettere for danske kunder norsk butik, der modtager det bestilte For hvor alt er betalt, er det nødvendigt at etablere en norsk moms repræsentant vil sørge for at sende det korrekte efterskoler til kunden, som så slipper der vedrører fortoldning. Her er en liste over godkendte byer: København, Bras, Chisinau, Khartoum, Roseau, Saint John's, Freetown, Bukarest, Juba, Djibouti, N'Djamena, Dodoma, Dili, Bandar Seri Begawan, Teheran, Mogadishu, Wien, Bridgetown, Damaskus, Conakry, Wellington, Pyongyang, Muskat, Madrid, Andorra la Vella, Helsingfors, Malabo, Washington D.C., Windhoek, Libreville, Asmara, Doha, Moskva, Praia, Tokyo, Nouakchott

Læs mere »

Nyheder

Danmarks første kvindelige statsminister: »Det er svært at blive den første kvinde på en post«
Fordelene ved at være første kvinde på en post har ikke kunnet opveje de barrierer, der også følger med, fortæller tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i et interview i Berlingske Business Magasins særnummer "100 kvinder på toppen". I særnummeret fortæller hun og en række andre pionerer om, hvordan det var at være første kvinde på deres post.
12 October 2017 | 6:00 pm

Andrea Elisabeth Rudolph: Forretning med ren skønhed
Andrea Elisabeth Rudolph, 41 år, stifter, Rudolph Care
12 October 2017 | 3:00 pm

Henriette H. Thygesen: Fra elev til CEO i Mærsk-rederi
Henriette H. Thygesen, 46 år, CEO, Svitzer
12 October 2017 | 3:00 pm

Pia Olsen Dyhr: Kaos banede vejen
Pia Olsen Dyhr, 45 år, formand, Socialistisk Folkeparti
12 October 2017 | 3:00 pm

Dorte Krak: Direktøren for det hele
Dorte Krak, 49 år, CEO, Arp-Hansen Hotel Group
12 October 2017 | 3:00 pm

Filippinerne erklærer fem måneders kamp i Marawi for slut
Der er ikke flere militante tilbage i Marawi, siger forsvarsminister. Over 1000 har mistet livet siden maj.
23 October 2017 | 5:55 am

Nu skal danskerne høre specialdesignede romaner, som vi streamer Netflix-serier
Lydbøger er litteraturens nye vækstområde. Streamingtjenesten Storytel tror, romanen kan vinde noget af sit gamle terræn tilbage ved at lancere lydbøger skrevet, så de minder om tidens populære tv-serier med historier i flere afsnit og sæsoner.
23 October 2017 | 5:50 am

Thailand er ved at slippe af med sit ry som sexparadis
For første gang kommer flere kvinder end mænd til landet som turister, hvilket myndighederne tager som udtryk for, at sexturismen er på vej ned.
23 October 2017 | 5:23 am

En våd og til tider blæsende uge afløser efterårsferien
Ugens bedste dag bliver torsdag med nogen sol og op til 15 grader. Resten af ugen står på regn og byger.
23 October 2017 | 5:14 am

Historikere kalder finale i DR-drama ensidigt venstredrejet
Sidste afsnit af DR's 'Historien om Danmark' får kritik af flere historikere for ensidig historiefremstilling.
23 October 2017 | 4:59 am

Læs mere »

efterskoler


23. oktober 2017: Studerende med læsehandicap er meget afhængige af computeren som redskab. Støtte til læsning og skrivning har åbnet mulighed for, at de kan integreres i uddannelsessystemet på linje med de normale læsere og derfor opfylder kravene til uddannelse og blive ligeværdige borgere og deltagere i samfundet. Men udlevering af en efterskoler kan ikke løse alle problemer - brug af kompenserende programmer til at blive undervist og trænet, og et væld af nye problemer opstår, når det tekniske er på plads. For at læse vanskeligheder ikke kun indeholder afkodning problemer; læseforståelse sektion er en anden vigtig faktor, da de tekniske midler ikke løser det samme. Generation unge i dag betragtes som indfødt af informationsteknologi. Dette bevirker, at ældre generationer, som enten indvandrere i informationsteknologi under det for givet, at unge til at bevæge sig frit og uden indblanding på nettet. Men det er ikke tilfældet. Undersøgelser viser, at unge ofte undlader at bruge efterskoler, som internettet.
Der er tre vigtigste egenskaber, der adskiller netværks læsning fra papirbaseret læsning, nemlig multimodalitet hyper struktur og interaktivitet. Under mødet med skærmlæsning præsenteres læseren for forbindelse eller multimodal teksttyper; dvs. tekster, der kombinerer billeder, tekst, lyd, grafik, video og så videre. Dette møde kan sammenlignes med kohæsionsmekanisme, vi fortrolig med ved hjælp af referencer på efterskoler eller fra en kombination af tekst og givet i en avis. Forskellen er, at internettet gør krav til læseren at kunne tilpasses i i forhold til de hurtige og uventede forskydninger mellem skriftsprog, visuelle repræsentationer og audiovisuelle input.


Derudover er specifikke for displaytekst hypertekst og dermed indgå i et netværk-lignende struktur, som ikke er umiddelbart kendt fra andre sammenhænge. Denne struktur betyder, at læseren aldrig præsenteret i teksten foran dem samtidigt. Han er således ikke let i stand til at informere sig om, hvor langt ind i den tekst, han har nået, at undersøge indholdet hvad som læser venter ham, eller at have et overblik af alle væsentlige dele af teksten læse. I skarp kontrast, har vi det trykte medium, der er kendetegnet ved en klart defineret begyndelse og slutning. Som læser er du her hele tiden klar over omfanget af forreste efterskoler og om deres egen fremskridt i tekster læsning. Sidst men ikke mindst indbydende displaytekster til en aktiv form for læsning. Læseren er til en vis grad selvhjælp at beslutte, hvordan du ønsker at vise tekst, påvirker læseren en papirbaserede tekst ikke er i besiddelse af. Fuldtekst søgning er den anvendte form, når læserne bruger Google eller andre søgemaskiner til at finde hjemmesider. Fuldtekst søgning er en relativt kompliceret og kræver søgemodus så mange færdigheder læseren f,eks herfra: København, Dublin, Monrovia, Ottawa, Bamako, Athen, Minsk, Sana, Astana, Islamabad, Gaborone, Castries, Kuala Lumpur, Quito, Santiago de Chile, Moroni, Jakarta, Dili, Nuuk, Managua, Baku, Bujumbura, Maseru, Port-au-Prince, Zagreb, Moskva, Kinshasa, Georgetown, Apia, Washington D.C., Nicosia, Basseterre, Vaduz, Rom, Paris, Dakar

Se mere »