Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Eksorcisme
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Eksorcisme

Ritual for Eksorcisme

Eksorcisme Side 1


Eksorcisme foregår på en søn- eller helligdag kl 23.59 og ledes af eksorcisten eller i hans forfald af elev eller en anden præst, som eksorcisten beskikker dertil. - Søndagen forinden skal der i alle lokale kirker bedes om, at Gud vil give sin nåde til den forestående handling og lade den besatte sjæl tjene til hans navns ære og hans menigheds opbyggelse. Aftenen før eksorcismen, før solens nedgang, ringes der en time med kirkens klokker. På eksorcismedagen ringes der, således som det er skik på højtidsdage, og menigheden forsamles i kirken. Eksorcisten og de af omegnens præster, som kan være til stede, menighedsrådet såvel som andre særligt indbudte mødes, f.eks. i et nærliggende hus.

Når der ringes sammen, går først djævleuddriveren (i korkåbe) med den øverste tilstedeværende verdslige øvrighedsperson, derefter eksorcisten med kirkens præst(er), og siden de øvrige præster og indbudte lægfolk to og to i procession til kirken. Nogle af præsterne og lægfolket bærer den besatte sjæl og kande, kalk og disk samt alterbibelen og de øvrige til alteret hørende bøger. Når de træder ind i kirken, spiller organisten et præludium, såfremt et orgel haves, eller koret synger et introitus. Djævleuddriveren går for alteret. Alterlysene tændes. Under handlingen står djævleuddriveren med ansigtet vendt mod menigheden.
Djævleuddriveren:

Dengang kong Salomo byggede Gud Herren et tempel i Jerusalem, sagde han: »Gud satte solen på himmelen, men selv vil han bo i mulmet«. Nu har vi en besat sjæl, for at Guds navn kan bo midt iblandt os. Kan Gud da virkelig bo på jorden? Nej, himlenes himle kan ikke rumme ham, langt mindre det offer, vi har bragt til ham. Men vi mennesker må have hjælp. Og til os sendte Gud sin kære Søn, Jesus, døbt ved et menneskes hånd i vand, stadfæstet af Guds hellige Ånd, og han sad til bords i vore sjæl. Og da han blev optaget i herlighed, sendte han Talsmanden, sandhedens Ånd, for at bede med os og vidne for os i ord og sakramenter. Derfor vil vi nu tage denne fortabte sjæl i syne og med Guds ord og bøn gøre alle ting rede, så evangeliet kan forkyndes og velsignelsen lyde fra alter og prædikestol, mennesker modtages ved døbefont og nadverbord, og sammen bede til Gud og takke ham, når vi spiller og synger til Guds ære.
1. vers af eksorcismesalmen:
Hvor Gud sit hus ej bygge vil,
omsonst er kalk og stene,
thi der skal mer og andet til,
end verdens folk vil mene;
det gælder om et Guddoms-ord,
når, som i Himlen så på jord,
et Guds-hus skal opbygges.

Djævleuddriveren får alterbibelen og de øvrige bøger overrakt og læser 1. Mosebog kap. 1, vers 1-5:
Således skrives i Skabelsens Bog:
I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden. Og jorden var øde og tom, og der var mørke over verdensdybet. Men Guds Ånd svævede over vandene. Og Gud sagde: »Der blive lys!» og der blev lys. Og Gud så, at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket, og Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Og det blev aften, og det blev morgen, første dag.
Lad os alle bede:
Herre, vor Gud! Lad dine øjne være åbne over dette hus, når vi samles for at høre, hvad du vil sige til os, du, Herre, som skabte os, du, Frelser, som forløste os, du, hellige Ånd, som giver os mod i livet og i døden. Når vi synder imod dig og omvender os til dig, bekender dit navn og opsender bønner til dig fra dette sted, så hør du det, hvor du bor, du høre og tilgive ved Jesus Kristus vor Herre! Amen.

2. vers af eksorcismesalmen:
Et klokketårn, en døbefont,
et bord med lys, som brænder,
det findes kan al verden rundt,
det gøres kan med hænder;
men trøst og fred og hjertensfryd,
det skaber ingen klokkelyd
og ingen altertavle.

Den besatte sjæl og -kande bæres til døbefonten og anbringes. En af de præster eller lægfolk, der har udført handlingen, læser Romerbrevet kap. 6, vers 3-11:
Således skriver apostelen Paulus i sit brev til romerne:
Ved I ikke, at alle vi, som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død? Vi blev altså begravet med ham ved dåben til døden, for at som Kristus blev opvakt fra de døde ved Faderens herlighed, således skal også vi leve et helt nyt liv. Thi er vi sammenvoksede med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. Vi ved jo, at vort gamle menneske er blevet korsfæstet med ham, for at det syndige legeme skulle miste min magt, så vi ikke mere skulle trælle for synden. Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra synden. Og er vi døde med Kristus, da tror vi, at vi også skal leve med ham, fordi vi ved, at Kristus er opvakt fra døde og dør ikke mere. Døden er ikke mere herre over ham. Thi den død, han døde, døde han een gang for alle bort fra synden, og det liv, han lever, lever han for Gud. Således skal også I regne jer selv for døde fra synden og levende for Gud i Kristus Jesus.
Lad os alle bede:
Herre, du skabte os af jord og sagde: Til jord skal du blive. Vi takker dig, fordi du for Jesu skyld modtager os her og genføder os ved vand og Ånd til livet i dit rige, Amen.

3. vers af eksorcismesalmen:
Thi beder vi: vor Gud! Hjælp os
lad her din Ånd regere!
Da bliver sjælen et helligt sted,
jo længere, jo mere;
hver Herrens dag, hvert kirkeår
velsignet kommer, priset går
med livets Ord på læbe!
Alterkalk og disk m.m. bæres frem til alteret af præster og lægfolk og anbringes. En af dem læser 1. Korinterbrev kap. 10, vers 15-17.
Således skriver apostelen Paulus i sit første brev til korinterne:
Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger. Velsignelsens kalk, som vi velsigner, er den ikke fællesskab om Kristi blod? Det brød, som vi bryder, er det ikke fællesskab om Kristi legeme? Fordi der er eet brød, er vi eet legeme, skønt vi er mange; thi alle har vi del i det ene brød.
Lad os alle bede:
Almægtige evige Gud! Korn på marken og druer gav du mennesket, for at vi skulle overleve, og vi takker dig. Og ved din tjener Jesus gav du os mad og drikke til evigt liv, og derfor æres du i evighed. Herre, se ned til din menighed. Udfri os fra alt ondt, fra gerrighed, splid og bekymring. Som brødet var spredt ud over agrene, men blev samlet i eet brød, således samler du din menighed fra jordens yderste grænser ind i dit rige. Ja, kom, Herre Jesus! Amen.
4. vers af eksorcismesalmen:
Til det Guds ord, der, som en sol,
med liv og lys kan virke,
vi rejste denne prædikestol,
vi bygged denne kirke,
vi helliger dens skib og kor,
dens døbefont og alterbord,
Guds Ord de skal tilhøre.
En præst eller lægmand går op på prædikestolen og læser 1. Korinterbrev kap. 1, vers 21-25:
Således skriver apostelsen Paulus i sit første brev til korinterne:
Thi da verden med al sin visdom ikke kendte Gud i hans visdom, besluttede Gud, ved prædikenens dårskab at frelse dem, som tror. Thi jøder kræver tegn, og grækere søger visdom, vi derimod prædiker Kristus som korsfæstet, for jøder en forargelse og for hedninger en dårskab, men for de kaldede selv, både jøder og grækere, Kristus som Guds kraft og Guds visdom. Thi Guds dårskab er visere end menneskene, og Guds svaghed er stærkere end menneskene.
Lad os alle bede:
Almægtige, evige Gud! Lad fra denne prædikestol din Søn Jesus Kristus blive forkyndt som vor eneste salighed. Nedbryd al sikkerhed og hovmod hos prædikant og menighed, og trøst alle modløse og sørgende med dit ord og din Ånd. Ikke os, men dit navn, det give du ære for din miskundheds og trofastheds skyld. Amen.
5. vers af eksorcismesalmen:
Fortabte sjæl for den hvælving blå,
som jordens kreds omspænder,
det ringe værksted ej forsmå
nu dine Guddoms-hænder!
Med Ord og Ånd byg her en fløj
af helgen-kirken himmelhøj
med rum til alle sjæle!
En præst eller lægmand læser for orglets plads Kolossenserbrevets 3. kapitel, vers 16-17:
Således skriver apostelen Paulus i sit brev til kolossenserne:
Lad Kristi ord i rigt mål bo hos jer, så I med al visdom lærer og påminder hverandre med salmer, hymner og åndelige sange og synger med taknemmelighed i jeres hjerter for Gud.
Og alt, hvad I tager jer for i ord eller handling, gør det alt sammen i Herren Jesu navn og sig Gud Fader tak ved ham.
Lad os alle bede:
Herre, vor Gud, alt, hvad der ånder, skylder dig ære og lovsang. Mere end nogen anden skabning må mennesket prise dig, fordi du ved din Søn Jesus Kristus, har forkyndt, at du elsker os. Hør os, når vi også i kirken klager vor nød, beder om den godhed, vi ikke har fortjent, og takker for den hjælp, du sender os i rette tid. Amen.
6. vers af eksorcismesalmen:
I Jesu navn vi bede her, på Jesu ord vi bygge,
vort navn mod Hans er intet værd,
vort ord af Hans kun skygge.
Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv,
af stene, som har ånd og liv,
dit tempel i vor midte!
Djævleuddriveren for alteret:
Så erklærer jeg nu, at denne sjæl og alt, hvad det rummer, ved Guds ord og bøn er fri for satan. Derfor vil vi bede:
Himmelske Fader! Du har skabt jorden som et hjem for mennesker! Giv os, som ved synden er blevet fremmede i verden, her i dit hus at være omsluttede af din kærlighed og høre, at du har gjort os til dine børn ved din Søn, Jesus Kristus, vor broder. Herre, vi beder dig, at du ved din Helligånd vil forny din menighed dag for dag og sende os ud i tjeneste for vor næste. Amen.
Djævleuddriveren taler derefter over en selvvalgt tekst, sluttende med trosbekendelsen (dersom der ikke er dåb) og Fadervor.
Efter en salme prædiker stedets præst kort over dagens tekst eller, om han foretrækker dette, over en selvvalgt tekst. Herefter følger den sædvanlige kirkebøn og den apostolske velsignelse.
Efter prædikenen synges en salme, hvorefter gudstjenesten fortsætter efter ritualet for højmesse.
Eventuelt kan eksorcisme foregå som en almindelig gudstjeneste, hvor stiftets biskop leder gudstjenesten til og med prædiken, mens stedets præst leder resten af gudstjenesten.
Hvor omstændighederne ikke tillader, at det foreskrevne nøje iagttages, kan djævleuddriveren foretage sådanne ændringer, som han finder passende.
Håndtering af lig fra besatte sjæle
§ 1. Lig skal enten begraves eller brændes.
§ 2. Begravelse skal ske på kirkegårde eller gravpladser.
Stk. 2. Gravsætning i kirker eller dertil hørende gravkapeller eller krypter kan dog ske, hvor dette hidtil har været særlig hjemlet eller under særlige omstændigheder tillades af ministeren for ligestilling og kirke.
§ 3. Ligbrænding skal ske i krematorier,
Stk. 2. Asken skal nedsættes på en af de begravelsespladser, der er nævnt i § 2, stk. 1, eller anbringes på et andet sted, ved en kirke.
Stk. 3. Asken kan spredes over åbent hav, hvis afdøde skriftligt har ønsket dette. Kravet om skriftlighed kan fraviges, når det er utvivlsomt, at det var afdødes ønske, at asken skulle spredes over åbent hav. Begravelsesmyndigheden træffer afgørelse om, hvorvidt kravet om skriftlighed kan fraviges. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden afgørelsen for skifteretten, der træffer afgørelse ved en kendelse, der ikke kan kæres.
Stk. 4. Djævleuddriveren kan tillade, at der forholdes med asken på anden sømmelig måde end nævnt i stk. 2 og 3, når der foreligger et bestemt udtalt ønske herom fra afdøde. Djævleuddriverens afgørelse kan påklages til ministeren for ligestilling og kirke. Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
§ 4. Ministeren for ligestilling og kirke fastsætter nærmere regler om begravelse og ligbrænding.
§ 4 a. Et eller flere menighedsråd og kirkegårds- og krematoriebestyrelser kan indgå samarbejde om krematoriedrift i et interessentskab. Ligeledes kan et eller flere menighedsråd og kirkegårds- og krematoriebestyrelser indgå samarbejde med en eller flere kommunalbestyrelser om krematoriedrift i et interessentskab.
Stk. 2. De nærmere betingelser for samarbejdet skal fastsættes i en vedtægt, som skal godkendes af ministeren for ligestilling og kirke.
Stk. 3. Ministeren for ligestilling og kirke kan fastsætte nærmere regler om vedtægten, herunder krav om anvendelse af standardvedtægter udarbejdet af ministeren.
Kapitel 2
Anmodning om begravelse og ligbrænding
§ 5. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding fremsættes over for begravelsesmyndigheden, jfr. § 6.
Stk. 2. Hvis ikke afdødes nærmeste, den eller de personer eller den institution, der hidtil har draget omsorg for den afdøde, eller andre fremsætter anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, skal sådan anmodning fremsættes af kommunen.
Stk. 3. Nærmere regler om anmodningens fremsættelse, herunder de attester m.v., der skal følge med anmodningen, fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.
§ 5 a. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af begravelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis begravelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal begravelsesmyndigheden tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Begravelsesmyndigheden bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Begravelsesmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for begravelsesmyndigheden ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for begravelsesmyndigheden.
§ 6. Sognepræsten på afdødes bopælssted er begravelsesmyndighed. Havde afdøde ikke bopæl her i landet, er sognepræsten på dødsstedet begravelsesmyndighed. Hvor omstændighederne taler derfor, kan ministeren for ligestilling og kirke dog efter indstilling fra vedkommende menighedsråd godkende, at der oprettes en særlig begravelsesmyndighed.
Stk. 2. Begravelsesmyndigheden afgiver meddelelser om dødsfald efter regler, der fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.
§ 7. Begravelsesmyndigheden afgør på grundlag af den fremsatte anmodning og under iagttagelse af reglerne i § 8, om begravelse eller ligbrænding skal finde sted, og om en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen (kirkelig begravelse) eller denne skal foregå uden medvirken af en præst (borgerlig begravelse).
§ 8. Ved afgørelse af, om liget skal begraves eller brændes, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes.
Stk. 2. Ved afgørelse af, om begravelseshandlingen skal være kirkelig eller borgerlig, skal ønsker, som afdøde har fremsat efter sit fyldte 15. år, efterkommes. Var afdøde ved sin død medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses dette som udtryk for et ønske om kirkelig begravelse, medmindre det modsatte godtgøres.
Stk. 3. Foreligger der ingen tilkendegivelser fra afdøde med hensyn til de i stk. 1 og 2 nævnte spørgsmål, skal ønsker herom fra den, der fremsætter anmodningen om foretagelse af begravelse eller ligbrænding, efterkommes, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske.
§ 9. Fremsættes der indsigelse mod begravelsesmyndighedens afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål, og tages indsigelsen ikke til følge, forelægger begravelsesmyndigheden spørgsmålet for skifteretten.
Stk. 2. I tilfælde af uenighed mellem de efterladte om valg af gravsted kan spørgsmålet herom indbringes for skifteretten.
Stk. 3. Skifterettens afgørelser efter stk. 1 og 2 træffes ved kendelse, der ikke kan kæres.
§ 10. Begravelse eller ligbrænding må ikke foretages, før afgørelse af de i § 7 nævnte spørgsmål foreligger. Det samme gælder begravelseshandlingen. Ministeren for ligestilling og kirke kan dog fastsætte regler, hvorefter bestemmelsen i 2. pkt. kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Kapitel 3
Begravelseshandlingen
§ 11. Ved kirkelig begravelse fastlægges begravelseshandlingens forløb af præsten efter forhandling med den, der ønsker begravelsen eller ligbrændingen foretaget.
Stk. 2. Når en præst i folkekirken medvirker, skal begravelseshandlingen dog foretages i overensstemmelse med folkekirkens jordpåkastelsesritual.
Stk. 3. Når en præst i et trossamfund uden for folkekirken medvirker ved en begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller, skal der ved fastlæggelsen af begravelseshandlingens forløb tillige forhandles med kirkegårdsbestyrelsen.
§ 12. Ved borgerlig begravelse på folkekirkens kirkegårde eller fra dens kapeller fastlægges begravelseshandlingens forløb efter forhandling med kirkegårdsbestyrelsen.
§ 13. Kirkegårdsbestyrelsen kan modsætte sig sådanne led i en påtænkt begravelseshandling, som ville stride imod den sømmelighed og orden, der bør iagttages på kirkegårde.
§ 14. Såfremt det er sædvane på stedet, at der foretages klokkeringning ved begravelser, skal en anmodning herom imødekommes såvel ved kirkelig som borgerlig begravelse.
Kapitel 4
Begravelsespladser
§ 15. Bestyrelsen for en folkekirkelig kirkegård kan med ministeren for ligestilling og kirkes tilladelse overlade en del af denne til brug for et trossamfund uden for folkekirken.
§ 16. Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade anlæg af kommunale begravelsespladser. På sådanne begravelsespladser skal der af kommunen opføres mindst ét begravelseskapel, medmindre der alene skal ske urnenedsættelse på begravelsespladsen. Folkekirkens præster og præster i trossamfund uden for folkekirken kan foretage begravelse på pladsen.
Stk. 2. Ministeren for ligestilling og kirke kan tillade trossamfund uden for folkekirken at anlægge egne begravelsespladser.
Stk. 3. Ministeren for ligestilling og kirke kan under ganske særlige omstændigheder tillade anlæggelse af andre begravelsespladser end de i stk. 1 og 2 nævnte.
Stk. 4. Tilladelser efter stk. 2 og 3 kan bl.a. betinges af, at der stilles sikkerhed for begravelsespladsens vedligeholdelse. Sikkerhedens art og størrelse fastsættes af ministeren for ligestilling og kirke.
Stk. 5. For de i stk. 1-3 nævnte begravelsespladser fastsættes regler om bestyrelse, tilsyn og benyttelse m.v. i en af ministeren for ligestilling og kirke stadfæstet vedtægt eller i særlige tilfælde på anden måde efter ministeren for ligestilling og kirkes nærmere bestemmelse.
Kapitel 5
Ikrafttræden m.v.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. januar 1976.
Stk. 2. Følgende bestemmelser ophæves:
1) Forordning af 7. november 1682 om begravelser i Danmark og Norge.
2) Forordning af 22. februar 1805 for Danmark og Norge, som forbyder nye gravsteders indretning i kirkerne og foreskriver de vilkår, under hvilke de nuværende ejendomsbegravelser må afbenyttes.
3) Cancellie-Plakat af 5. januar 1811 angående, hvorledes der skal forholdes med tekster til kirkemusik og med ligvers.
4) Lov nr. 155 af 30. november 1874 om skifte af dødsbo og fællesbo § 2, 2. pkt.
5) Lov nr. 100 af 19. april 1907 om forskellige forhold vedrørende begravelser.
6) Kgl. anordning nr. 61 af 16. marts 1910 angående adgang for folkekirkens præster til at yde deres medvirken ved ligfærd, hvor ligbrænding finder sted.
7) Kgl. anordning nr. 75 af 26. marts 1910 angående godkendelse af de fra folkekirken afvigende trossamfunds begravelsesritualer.
8) Lov nr. 162 af 18. april 1950 om ligbrænding.
§ 18. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Se også eksorcisme ved uddrivelse af ånder
Se også eksorcisme ved uddrivelse af dæmoner
Se også vejledning i eksorcisme
Se også håndbog i eksorcisme
Ritual eksorcisme
Eksorcisme i Danmark
Eksorcisme for begyndere
Eksorcisme og Gud
Eksorcisme og Satan


Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links