Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Evolution
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Evolution

Evolution og Udviklingslære

Evolution, menneskets udvikling

I den biologiske verden betegnes evolution som en ændring i den genetiske sammensætning af en population (microevolution) eller udvikling af nye typer organismer (f.eks. arter eller slægter) over tid (makroevolution), ligesom fra simple til mere komplekse former. Mere generelt bruges evolutionen til at beskrive en gradvis jævn udvikling fra simple ('lavere') til mere komplekse ('højere') former i den biologiske verden.
Udviklingslæren er læren om, hvordan livet på Jorden har udviklet sig og om, hvilke mekanismer som driver udviklingen. Udviklingslæren antager, at alle levende væsener er opstået ved en proces af forandring fra tidligere eksisterende former og at alt liv har en fælles oprindelse. På den måde er alle organismer, inklusiv mennesket, i større eller mindre grad i familie med hinanden.
Evolution, som vi kender det i dag, blev beskrevet af Charles Darwin (i The Origin of Species, 1859). Udover at fremhæve, at en udvikling havde fundet sted (som han dokumenterede med en omfattende mængde af observationer og indsamlet materiale), præsenterede Darwin også en mekanisme for, hvordan denne udvikling havde fundet sted - teorien om naturlig udvælgelse (eng. natural selection). Ideen om evolution er, gammel og kan spores helt tilbage til de græske filosoffer Anaximander, Empedokles og dels Aristoteles. Gennem hele middelalderen var tankerne om evolutionen glemt og den bibelske skabelsesberetning regerer suverænt. Først med renæssancen kom Evolutionen tilbage, og det tog en central plads i 1700-tallets måde at tænke på. GW Leibniz hævdede, at alle skabninger danner en ubrudt kæde. C. de Bonnet fremhævede, at en gradvis overgang kan spores overalt i naturen og at man fra det enkle individ kan følge vejen til det mere komplekse, således at alle organismer kan indordnes i en «naturlig stige» med de primitive nederst og mennesket på toppen.

G. de Buffon uddyber læren videre og fremhæver bl.a. betydningen av «kampen for tilværelsen», som efter hans mening forhindrer overbefolkning. Men C. von Linné og G. Cuvier var modstandere af evolutionstanken og betragtet arterne som skabt af Gud og således uforanderlige. Evolutionsideen medførte således et dynamisk syn på Jordens livsformer i modsætning til det tidligere statiske syn som bl.a. Linné havde. J.-B. Lamarck fremla var i 1809 den første til at få Evolutionsideen til at hænge sammen. Han forsøgte også at forklare hvorledes udviklingen foregår, bl.a. ved antagelsen af at erhvervede egenskaber bliver nedarvet – hvilket dog i dag er forkastet

G. de Buffon udviklede doktrin videre og fremhævede bl.a. vigtigheden af 'kampen for tilværelsen', som efter hans mening forhindrer overbelægning. Men C. Linné og G. Cuvier imod udviklingen tank og betragtede de arter skabt af Gud og dermed uforanderlig. Udvikle idéer indført således en dynamisk visning af Jordens livsformer i modsætning til den forrige statisk syn, at en sådan Linné championed. J.-B. Lamarck præsenterede i 1809 den første kontinuerlige evolution. Han forsøgte også at forklare, hvordan evolution foregår, herunder den antagelse, at erhvervede egenskaber nedarves - som i dag bliver afvist.

Ifølge darwinismen skete udviklingen af arter og dannelsen af nye arter primært som et resultat af naturlig udvælgelse. Evolutionsteorien gennem den naturlige udvælgelse er baseret på tre væsentligste forudsætninger: Reproduktion, hvert individ producerer mere afkom (børn) end nødvendigt for at overtage den enkeltes plads, når den dør og at afkommet er mere som forældre end tilfældige udvalgte personer i befolkningen, (arvelige egenskaber). I lyset af disse forudsætninger, virker den naturlig udvælgelse i korte træk som følger: Egenskaber variere mellem individer af samme art. Personer med bestemte karakteristika er bedre egnet end andre til at producere godt dygtig afkommets overlevelse, og disse egenskaber nedarves hele eller en delvist af afkommet som dermed er godt tilpasset til miljøet.

Om miljøforholdene ændres, vil individer med andre egenskaber klare sig Best og efterlade sig godt og overlevelsesdygtig afkom. Således vil det ske en udvikling i en verden med stadig varierende miljøforhold (ofte refereret til som survival of the fittest, 'overlevelse af de bedst tilpassede').

Særlig vigtig for evolutionslæren er Darwin’s genopdagelse af Mendels arvelove og den videre udviklingen af genetikken som gav et nyt grundlag for forståelsen av årsagerne til evolution. Darwin antog at organismers egenskaber havde et arveligt grundlag; først efter at genetikken var etableret, kunne denne antagelse begrundes. Da man også opdaget mutationer, havde man i tillæg en mekanisme for hvordan variationer i arvematerialet kunne opstå; uden variationer vil man heller ikke den naturlige udvælgelse.

Da den eksperimentelle genetik bekræftede udvælgelse teori og denne mutation og teorien blev udsat for matematisk behandling, kom det til en sammenhæng af genetik og evolutionsteorien. Neodarwinismen eller neo-darwinismen, har været en evolutionsteori som beskæftiger sig med matematisk formulerede principper. Neodarwinismen arbejder med hyppigheden af gener (genfrekvenser)

De evolutionære forandringer bliver studeret i avls-grupper,, befolkningsgrupper, og en ny disciplin, populationsgenetik opstod som et resultat af neo-darwinisme. Gennem naturlig udvælgelse (og andre mekanismer som vandring og tilfældige udsving) hastigheden af ??genetiske ændringer fra generation til generation. Dette fører til mindre ændringer i udviklingen (microevolution). For lange geologiske perioder tilføjer disse fører til store udviklingsmæssige spring (makroevolution).

Darwins arbejd fik enorm betydning og stimuleret biologisk forskning på mange områder. På mange måder omformet han biologien beskrivelse aktivitet til en videnskabelig disciplin der søgte de underliggende mekanismer for de mønstre man til man observerer. Sammenlignende anatomi og embryologi hos nulevende organismer har klarlagt slægtskabet mellem organismen, og palæontologien har vist hvordan ulke livsformer har udfoldet sig på Jorden gennem de forskellige geologiske tidsepoker. Udviklingslæren og evolutionen har fået ny støtte i de senere år fra biokemisk forskning som har analyser forskelle i proteinmolekyler og DNA-molekyler (arvestoffet selv) hos forskellige arter.

Ikke bare udviklingen af de fysiske egenskaber, men også organismernes adfærd har sin plads i udviklingslæren. Stærkt påvirket af darwinisme og genetisk tankegang er et relativt nyt fagområde under udvikling, sociobiologi,, det systematiske studiet af det biologiske grundlaget for social adfærd hos dyr og mennesker, et felt som knytter sig nært til etologi.

Udviklingslæren mødte stor modstand fra kirkens side. Men selv om denne modstanden fortsatte findes i en del kreds, både i Europa og særlig i USA, finder moderne teologer ingen modsætning mellem udviklingslæren og den bibelske skabelsesberetning, som opfattes mere symbolsk en bogstavelig. Blandt forskere som studerer livets mangfoldighed, hersker det i dag ingen uenighed om hvorvidt der er skjet en udvikling af livsformerne på Jorden eller ikke. Forskerne er også enige i at Darwins forståelse i store træk er den bedst tilgængelige måde for at forklare en denne udvikling. Ikke desto mindre gøres det i dag meget forskning på mange områder knyttet til denne evolution forståelse.

Skoleopgave om evolutionen:

En afleveringsopgave

1)      Forklar med egne ord, hvad evolution betyder

Evolution er en fysiologisk udvikling. Når man snakker om evolution er det oftest inden for faget biologi hvor man undersøger fx mennesker udvikling eller dyrs udvikling.

2)      Forklar med egne ord, hvad Darwins teori går ud på

Charles Darwins teori går ud på at alle organismer formodentlig måtte have haft en stamform altså en form for udgangspunkt, og derefter har de udviklet sig pga. naturlig selektion.

3)      Var Darwin den første til at tale om evolution? – om naturlig selektion?

Inden Darwin var der en række forskere som også havde beskæftigede sig med udviklingsproblematikken. For eksempel Charles Darwins bedstefar og botanikeren Lamarck. Lamarck mente at Gud havde skabt de første primitive organismer, men derfra havde andre arter udviklet sig. Lamarck mente at organismerne søgte mod det perfekte og derfor tilpassede de sig miljøet.  

4)      Hvordan opdagede Darwin evolution og naturlig selektion?

Darwin opdagede evolution og naturlig selektion på sin jordomrejse i 1831. På sin tur så han adskillige dyrearter, plantearter og fossiler, som fik ham til at spekulerer på om der forekom en udvikling i blandt dyrene. Specielt hans opdagelser på Galapagosøerne var med til at give Darwin et indblik i evolutionen. Grunden til det var fordi at der på øerne eksisterede den sammen slags fugl, men fuglearten havde udviklet idet at det var forskellige miljøer på øerne som fuglene skulle tilpasse sig. Derfor var der nogle fugle fra den sammen grund art som havde stærkere næb og nogle som havde en anden farve alt efter det miljø de levede i. Alle disse observationer og opdagelser førte frem til Darwins teori om at disse dyr måtte have udviklet sig gennem tiden og at det kun var dem der klarede sig bedst som førte slægten videre.   

5)      Selektion er med til at skabe evolution. Forklar hvad selektion er og hvordan det er med til at skabe evolution

Selektion betyder udvælgelse og set i forhold til udvikling, så er selektion udvælgelse af den bedst tilpassede. Den bedst tilpassede er den som formår at begå sig i det aktuelle miljø, det kan blandt andet være at camouflerer sig. Den bedst tilpassede er også den som formår at overleve pga. sin evne til at tilpasse sig. Derfor overlever den bedst tilpassede. Selektion skaber evolution fordi det primært er arter med en bestemt evne til at tilpasse sig, som overlever og derfor er i stand til at føre slægten videre. Endvidere må den næste i rækken få nogle af de evner som dens forfædre havde og den vil så yderligere udvikle nye evner som den videregiver til sit afkom, på den måde forekommer evolution.  

6)      Forklar hvad seksuel selektion er og beskriv et eksempel på seksuel selektion

Seksuel selektion er når de mindre attraktive individer bliver fravalgt, og kun de attraktive formerer sig. Det gælder altså om at se attraktiv ud så man kan få parret sig og fører sin slægt videre. Et eksempel på seksuel selektion er påfugle hannernes smukke hale, som udelukkende er til for at tiltrække hunner så han kan få ført sin slægt videre. Et andet eksempel er hjortenes gevir som også er til for at imponerer hunnerne.

7)      Prøv at finde på et fantasi-dyr med en række egenskaber, og forestil dig, hvordan evolutionen kan præge dyret i forskellige miljøer, som du beskriver

Mit fantasi dyr kaldet X lever på landjorden i Afrika. X er cirka 20 centimeter lang, har to ben og to ubrugelige hudflapper på ryggen. X har ikke noget problem med at leve på Savannen i Afrika med hensyn til føde, men rovdyrene er et stort problem idet at de æder X. Derfor begynder X at udviklet sig pga. naturlig selektion. De X’er med størst hudflapper på ryggen overlever idet de begynder at kunne bruge dem til at flyve og derfor bliver de ikke ædt af rovdyrene på savannen. Hvis vi tager udgangspunkt i X’s stamform og flytter den ind i junglen, så kunne man forstille sig at hudflapperne på ryggen ville begynde at udvikle sig til lange arme. For i junglen kan der også være fare på jorden, og derfor er det nyttigt at kunne klatre i træer. Derfor vil de X’er som er i stand til at bruge deres hudflapper som arme overleve og videreføre egenskaben til deres afkom.

8)      Evolutionsteorien er ikke kun relevant inden for biologien, men også inden for en række andre videnskaber og fagområder. Hvorfor er den det, og inden for hvilke andre discipliner er evolution relevant?

Evolution er relevant inde for forskellige områder da det ikke bare fortæller om mennesker og dyrs udvikling. Man kan finde principperne i evolution inde for mange forskellige områder. Inden for handel kan man eksempelvis se dele af evolutionen, idet markedskræfterne langt hen af vejen ligner principperne i evolutionsteorien. Grunden til at de gør det er fordi at det kun er de firmaer som er bedst til at tilpasse sig marked som overlever.

9)      Hvordan ved vi, at evolution finder sted? Kan man undersøge det i et laboratorium?

Man kan undersøge forskellige dyrearter og ud af det kan man sige nogle forskellige ting om deres udvikling. Knoglerne fortæller blandt andet en masse om den udvikling som individet har gennemgået. Man kan sagtens undersøge evolution i et laboratorium ved at se på fossiler og på dyr som ligner dem og derfor evt. kunne nedstamme fra dem. Men man kunne evt. også prøve at skabe nogle forskellige små økosystemer i et laboratorium og derfra undersøge udviklingen af arterne i økosystemet.  

10)   Forklar hvad bioinformatik er og hvordan bioinformatikken kan afdække viden om evolutionen

Bioinformatik er hvor man kombinerer en række fag såsom matematik, datalogi og teoretisk fysik sammen med biologi. Bioinformatik bruger man moderne informationsteknologiske metoder til at undersøge det pågældende emne. Grunden til at bioinformatik kan afdække viden om evolutionen er pga. det nymoderne udstyr som gør at man kan undersøge fx dyr, fossiler og evt. mennesker meget mere nøjagtigt end før. Med det udstyr der bliver brugt i dag har man endda været i stand til at finde frem til den totale DNA sekvens.

Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links