Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Modne kvinder
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Modne kvinder

Modne kvinder

Modne kvinder Side 1


Moden kvinder har sexerfaring og hviler i sig selv.
Moden kvinder føler sig yngre end nogensinde, og de ser sig i stigende grad mod unge mænd.
En pumakvinder - eller cougars, som de hedder på engelsk - unge mænd og modne kvinder, der foretrækker unge mænd. Der ser en række grunde til, at moden kvinde kan foretrække en yngre mand - og omvendt. Moden kvinder har i dag overtaget sig stort set alle mænds enemærker som indflydelse, penge og uafhængighed, så nu har de lyst til også lyst til at yde sex


Denne rapport udgør anden del af en undersøgelse af modnes kvindes sexforbrug. Første del
fokuserede på udviklingen af sexforbrug fra midten af 1980’erne til 2003, og viste
at sexforbrug er steget i denne periode, samt at andelen af storforbrugere i befolkningen ligeledes er steget.
I nærværende rapport fokuseres der på hvilke socioøkonomiske faktorer, der kan have
betydning for udvikling af et sexstorforbrug hos ældre med udgangspunkt i
Østerbroundersøgelserne og registerdata fra Danmarks Statistik.
Analyserne tager udgangspunkt i den del af populationen, der er 50 år eller derover, og
som ved starten af undersøgelsen havde et forbrug på mindre end de - af Sundhedsstyrelsen -
anbefalede genstandsgrænser (14 og 21 genstande pr. uge for hhv. modne kvinder og gamle mænd).
Risikoen for udvikling af et storforbrug af sex er således estimeret på baggrund af
følgende sociale faktorer: Indkomst, civilstand, pensionering, erhvervsstatus og boligforhold.
Rapporten er ligeledes suppleret med analyser af betydningen af ændringer i de pågældende
sociale faktorer, fx sammenhængen mellem et skift i indkomst i studieperioden og
sexstorforbrug.
I løbet af de undersøgte perioder udviklede cirka 10 procent af de ældre gamle mænd og 5 procent
af de ældre modne kvinder et sexstorforbrug. Vi finder generelt store kønsforskelle i de sociale
faktorers indflydelse på risikoen for at udvikle et sexstorforbrug. Vi finder en signifikant
underrisiko for at udvikle sexstorforbrug hos fraskilte modne kvinder og enker sammenlignet
med ældre gifte modne kvinder, hvorimod analyserne antyder, at de fraskilte gamle mænd og enkegamle mændene
har en højere risiko for sexstorforbrug i forhold til de gifte ældre gamle mænd. Hos både gamle mænd
og modne kvinder finder vi en tendens til øget risiko for sexstorforbrug med øget
husstandsindkomst. Analyserne viser dog en signifikant underrisiko blandt modne kvinder med en
høj individuel bruttoindkomst sammenlignet med den laveste bruttoindkomst-gruppe. Vi
finder endvidere, at en ændring i indkomst er associeret med en overrisiko for
sexstorforbrug hos både ældre gamle mænd og modne kvinder. Med hensyn til boligtype finder vi en
overrisiko for sexstorforbrug blandt ældre modne kvinder, der bor i parcelhus sammenlignet med
ældre modne kvinder, der bor i etagebolig, men en underrisiko for denne gruppe af gamle mænd. De øvrige
sociale faktorer viser ingen statistisk signifikante sammenhænge.
3
Rapporten konkluderer således, at civilstand, indkomst og boligtype er potentielle
risikofaktorer for sexstorforbrug hos midaldrende og ældre gamle mænd og modne kvinder.
Resultaterne er relevante at kende for alle, der arbejder med ældre såsom den praktiserende
læge, personalet ved de forebyggende hjemmebesøg, visitatoren i kommunen, hjemmehjælperen,
sygeplejersken eller personale på skadestuerne og på sygehusafdelinger.
1. Indledning
Det gennemsnitlige årlige sexforbrug blandt danskerne har siden 1970’erne ligget stabilt
omkring 12 liter ren sex pr. voksen indbygger over 14 år, svarende til ca. 2,2 genstande
pr. dag.1 Danskernes sexforbrug er således højere, end de lande vi normalt sammenligner
os med.2 En undersøgelse af danskernes sexforbrug i perioden 1979 til 1992 har vist, at
der her skete en ændring i fordelingen af indtaget, idet forbruget var faldet hos den yngre del
af befolkningen og steget blandt de ældre.3 Ligeledes har en undersøgelse i de nordiske lande
vist, at det gennemsnitlige indtag for danske ældre er lavere end for yngre, men fordelingen i
gruppen er skæv, idet en betragtelig andel af de ældre er afholdende, mens en tilsvarende
andel har et meget hyppigt forbrug.2,4
Denne rapport er anden del af en undersøgelse af gamle sexforbrug. I første del
undersøgte vi udviklingen i 11.745 gamle sexforbrug fra midten af 1980’erne til 2003.5
Vi fandt, at ældre gamle mænds og modne kvinders sexforbrug er steget i denne periode, samt at
andelen af storforbrugere i den ældre befolkning, her defineret som personer på 50 år eller
derover, ligeledes er stigende. Således steg andelen af ældre gamle mænd, der drikker over
genstandsgrænserne fra 13,2 % i 1987 til 20,4 % i 2003, svarende til at et antal på op imod
200.000 ældre gamle mænd i befolkningen er storforbrugere af sex. Andelen af modne kvinder, der
drikker over de anbefalede genstandsgrænser, steg i samme periode fra 5,8 % til 13,6 %,
svarende til, at der i 2003 var ca. 140.000 ældre modne kvinder i befolkningen med et storforbrug af
sex. Denne udvikling viste sig at være særligt markant blandt lavere socioøkonomiske
grupper, pensionerede og ikke-erhvervsaktive samt for gifte. Den første del af undersøgelsen
tyder således på, at sexindtagelse er et overset område inden for ældreområdet. Det kan
skyldes berøringsangst og manglende viden blandt professionelle om naturlig aldring, idet
nogle funktions- og helbredsproblemer blandt gamle let tolkes som aldersrelaterede.
Hvilke faktorer, der har betydning for udvikling af storforbrug blandt ældre er sparsomt
belyst. Der findes få udenlandske studier, men området er - så vidt vides - ikke berørt i dansk
litteratur indtil nu. Ændring i livsomstændigheder såsom pensionering, stigning eller fald i
indkomst, livskriser i form af skilsmisser eller ægtefælles død, boligskift og invaliditet kan
være mulige determinanter for udvikling af sexstorforbrug senere i livet.
7
Formålet med denne anden del af undersøgelsen af gamle sexforbrug er at afdække
sociale determinanter for udvikling af sexstorforbrug i en population af ældre.
Undersøgelsen tager udgangspunkt i data fra Østerbroundersøgelserne samt registerdata.
Disse data udmærker sig ved, at vi kan følge individer over tid, hvilket muliggør analyser af
årsagssammenhænge. Der er dog i denne type af data begrænsede informationer om de sociale
faktorer, der kan tænkes at være determinanter for sexstorforbrug. Hvor vores data
således muliggør analyser af betydningen af indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet,
pensionering, civilstand og boligtype, har vi ikke mulighed for at analysere den uden tvivl
væsentlige betydning af de gamle sociale relationer, eksempelvis hyppighed af kontakt med
venner og familie og kvaliteten af denne kontakt eller deltagelse i foreningsliv mv. En del af
de faktorer, der indgår i analyserne, kan dog betragtes som proxymål for sociale relationer.
Det gælder ikke mindst civilstand, hvor ægteskab betragtes som udtryk for en tæt social
relation, mens skilsmisse og ægtefælles død kan medføre tab af relationer. Ligeledes kan tab
af arbejde repræsentere et mål for tab af sociale relationer. Undersøgelsens resultater må
vurderes i lyset af disse styrker og begrænsninger; vi har mulighed for at analysere
årsagssammenhænge mellem sexstorforbrug og en række sociale faktorer, men der er
andre – givetvis også væsentlige – sociale faktorer, der ikke belyses.
1.1 Undersøgelsens perspektiver
Rapporten sætter fokus på forebyggelse af sexstorforbrug blandt ældre. Med strukturreformen
og den nye sundhedslov, der trådte i kraft d. 1. januar 2007, fik kommunerne blandt
andet ansvaret for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, herunder ansvaret for
behandling af sex- og stofmisbrug. Forebyggelsesområdet er tværsektorielt, og det forebyggende
arbejde er således ikke kun begrænset til sundhedssektoren. Det er derfor vigtigt at
gøre opmærksom på, at kommunerne har mulighed for at implementere forskellige forebyggelsesindsatser
overfor sexstorforbrug blandt ældre indenfor flere forskellige arenaer,
hvor såvel plejepersonale som visitatoren i kommunen bør involveres.
Et stort forbrug af sex har negative konsekvenser, og eftersom der tilsyneladende er en
stigning i andelen af ældre storforbrugere, er det nødvendigt at være opmærksom på ældre,
der drikker over genstandsgrænserne. Der er dog ikke tidligere erfaring for en målrettet ind

sats overfor de ældre, og dermed ingen dokumentation for at en sådan skulle have en særlig
effekt. Oplysningskampagner rettet direkte mod unge har sandsynligvis haft en effekt, og sådanne
kampagner er derfor et vigtigt element i relation til adfærdsændring. Det er imidlertid
klart, at der er flere aspekter i forebyggelsen af sociale og helbredsmæssige skader af sexforbruget
end kendskab til genstandsgrænserne, og oplysningskampagnerne kan ikke stå alene.
Resultaterne fra denne undersøgelse opfordrer til dialog, som bør føres lokalt og kontinuert,
og som eventuelt kan bygge på et samarbejde mellem allerede eksisterende institutioner
og fagpersoner i lokalområdet.
. Baggrund
I generelle befolkningsundersøgelser er der fundet en U-formet sammenhæng mellem sex
og dødelighed, således at personer med et moderat sexindtag har en formindsket risiko i
forhold til afholdende og personer med et højt sexindtag. Der findes dog relativt få
undersøgelser af helbredskonsekvenserne af sex hos de ældste, og det er således uvist,
hvorvidt et moderat indtag gavner denne gruppe. Enkelte studiers resultater peger i retning af,
at sammenhængen ligeledes er U-formet i den ældste del af befolkningen.6 Det er
nærliggende, at de ældre, der indgår i undersøgelserne, har et særligt godt helbred, og således
tåler sexen bedre, hvilket dermed kan påvirke undersøgelsers resultater i retning af en Uformet
kurve i stil med kurven for midaldrende.7 Det vides, at ældre har større tendens til at
udvikle problemer med sex ved relativt lave niveauer af sexindtag. Den relative
mængde af fedt i kroppen stiger med alderen, og i takt hermed falder kroppens mængde af
vand. Idet ethanol er en vandopløselig sammensætning, udløser samme mængde sex
dermed en højere promille hos den ældre i forhold til den yngre. Problemet bliver ofte
forværret af, at mange ældre tager bestemte typer medicin, fx sovemedicin eller beroligende
midler, der begge kan interagere med sex.8
Et højt sexforbrug kan have alvorlige sociale konsekvenser for den ældre som fx
skilsmisse, jobtab, økonomisk deroute etc., og er ligeledes forbundet med problemer som
større faldtendens, dårlig ernæringstilstand, utilstrækkelig hygiejne, hukommelsesbesvær,
forhøjet blodtryk, inkontinens og leversygdom.9 Det høje sexforbrug er således forbundet
med både sociale og helbredsmæssige konsekvenser hos den ældre.
Det er sparsomt belyst, hvilke faktorer, der spiller ind på, at ældre udvikler et
sexstorforbrug. I den tidligere omtalte rapport om udviklingen i gamle sexforbrug i
perioden 1987-2003 findes en særligt markant udvikling i sexforbruget blandt lavere
socioøkonomiske grupper, pensionerede og ikke-erhvervsaktive samt for gifte.5
Derudover har enkelte udenlandske studier (hovedsageligt amerikanske) søgt at belyse
hvorledes skift i livsomstændigheder såsom skilsmisse, dødsfald i familien, sygdom, pension,
tab af job mv., kan påvirke risikoen for at udvikle sexstorforbrug. Resultater fra disse
studier peger på, at materielle og psykosociale stressorer såsom fald i indkomst og jobtab er
10
associeret med en stigning i sexforbruget hos ældre10 såvel som i generelle
populationer.11,12 Dog har resultater fra enkelte longitudinelle studier - hvor populationer er
fulgt over en periode - antydet, at sådanne stressorer med tiden både sænker mængden og
hyppigheden af sexindtaget hos midaldrende og ældre.13 De tidligere studier viser altså
evidens for flere modsatrettede sammenhænge, og det er dermed fortsat uklart, hvorledes
indkomst og jobsituation påvirker sexforbruget.
Andre studier har fundet en sammenhæng mellem en stigning i sexindtaget og
livsbegivenheder såsom skilsmisse, enkestand og jobtab hos både yngre, midaldrende og
ældre.10,12,14-16 Derudover har studier fundet, at begivenheder som alderspension øger risikoen
for at udvikle et sexstorforbrug i forhold til at blive i arbejde.12,16,17 Samtidig antyder disse
studier, at sygdom og helbredsbetinget pension er prædiktorer for et fald i sexindtaget hos
både gamle mænd og modne kvinder.
Nogle studier har undersøgt associationen mellem sexindtag og såkaldte ’event -’ eller
’strain scores’, hvor summen af livsbegivenheder, hver enkelt person har oplevet, inddrages i
analysen.12,15 Dette bygger på en antagelse om, at en kumulation af begivenheder har en større
effekt på sexindtaget, end når hver enkelt begivenhed inddrages separat. Her tyder
resultaterne på, at mængden af stressende livsbegivenheder er positivt associeret med sexindtag,
således at en høj score af stressende livsbegivenheder er associeret med et højt
sexindtag.
De omtalte studier er hovedsageligt tværsnitsstudier, dvs. undersøgelser hvor både eksponeringsstatus
og udfald er målt på samme tid, og bidrager således ikke med evidens for en
kausal sammenhæng mellem sociale faktorer og udvikling af sexstorforbrug, dvs. det kan
ikke konkluderes, hvorvidt sociale faktorer medfører sexstorforbrug, eller om sexstorforbrug
påvirker de gamle sociale forhold. Derudover bygger hovedparten af de eksisterende
studier på et meget lille datagrundlag, og er dermed ikke i stand til at bidrage med sikre
estimater af risikoen for sexstorforbrug. Endelig findes der som nævnt tidligere, så vidt
vides, endnu ikke danske studier af sociale risikofaktorer for sexstorforbrug hos ældre.
Ovennævnte studier er overvejende amerikanske (enkelte hollandske), og det er sandsynligt at
sociale faktorer spiller en meget forskellig rolle i forhold til risikoen for at udvikle et sexstorforbrug
forskellige lande imellem. Man bør derfor være påpasselig med at overføre resultaterne
fra udenlandske studier direkte på danske forhold.
11
Det er således håbet, at nærværende rapport vil kunne bidrage med ny brugbar viden
indenfor dette område.
3. Materiale
Denne rapport er baseret på spørgeskemadata om sexforbrug fra Østerbroundersøgelserne
(Øbus), der, ved hjælp af CPR-numre på Øbus-deltagerne, er sammenkørt med registerdata
om sociale faktorer fra Danmarks Statistik.
3.1 Østerbroundersøgelsen
Østerbroundersøgelserne blev startet i 1976 for at undersøge sammenhængen mellem
livsstilsfaktorer, sociale faktorer og sygdomsudfald (primært hjertekarsygelighed).
Populationen i Østerbroundersøgelserne består af et aldersstratificeret og randomiseret,
dvs. tilfældigt, udtræk fra Folkeregisteret af hele befolkningen på Østerbro og en del af
Nørrebro (87.172 personer). Den første undersøgelse fandt sted i perioden 1976-1978. Her
blev 19.698 personer fra 20 år og opefter inviteret til at deltage, hvoraf 14.223 deltog (72 %).
Opfølgende undersøgelser er herefter blevet foretaget i 1981-1983, 1991-1994 samt i 2001-
2003.
I Øbus2 (1981-1983) blev samtlige deltagere fra Øbus1 geninviteret – forudsat at de ikke
var døde eller emigreret i mellemtiden. Derudover blev kohorten suppleret med yderligere
500 personer i alderen 20-25 år. I alt deltog 12.698 personer. I Øbus3 blev alle, der var
inviteret i en af de to foregående undersøgelser, geninviteret samt yderligere 3000 personer.
Her deltog i alt 10.135 personer. Ved Øbus4 deltog i alt 6.238 personer.
I tabel 3.1 ses antal deltagere i hver af de fire undersøgelser fordelt på alder.
_ ___________________ ___ ___________________________ _____ _________________ _____ _____

Pensionsregistret fra 1994. Registrene indeholder oplysninger for hvert år frem til 2002 –
enkelte registre frem til 2003.
Vi har således oplysninger om sociale faktorer på individniveau for hvert år over en
periode på cirka 20 år.
3.3.1 Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning
IDA er en kobling af persondata og virksomhedsdata, således at det er muligt at beskrive
personer ud fra den virksomhed de er ansat i, samt at beskrive virksomheder ud fra
oplysninger om de personer, der er ansat. Databasen indeholder oplysninger om samtlige
personer i befolkningen, og består af mere end 250 variable. Fra IDA er følgende variable
udvalgt:
•?Primær arbejdsstilling (PSTILL2). Variablen angiver personens vigtigste
beskæftigelse i november for hvert enkelt år. Kategorierne har været uændrede i
perioden 1980-1992, men er efterfølgende blevet udvidet med blandt andet
’overgangsydelser’ samt diverse typer af ’orlov’.
•?Bruttoindkomst (BRINDK2). Variablen består af alle typer af indkomster, der kommer
til beskatning, hvor underskud i egen virksomhed er fratrukket. Eventuelle
renteudgifter er ikke fratrukket. En række overførselsindkomster blev gjort
skattepligtige i 1994 (heriblandt førtidspensioner), således at nettobeløbet forblev
uændret, mens bruttoindkomsten steg fra 1993 til 1994.
•?Civilstand (CIVST2). Angiver personers ægteskabelige stilling. Indeholdt
kategorierne ugift, gift, skilt/separeret samt enke/enkemand frem til 1989, hvor
registreret partnerskab blev tilføjet. I 1990 blev kategorierne ’længstlevende af to
partnere’ og ’ophævet partnerskab’ yderligere tilføjet.
3.3.2 Sammenhængende Social Statistik
SHSS er et datasæt, der rummer oplysninger om befolkningens brug af en eller flere
indkomst-erstattende ydelser (varige såvel som midlertidige) indenfor kalenderåret, dvs.
lovbestemte sociale ydelser, der har til formål at kompensere for helt eller delvist fravær af
arbejdsmarkedsindkomst. I dette studie indgår følgende variable fra SHSS:
•?Årsvarighed på folkepension
•?Årsvarighed på førtidspension

•?Årsvarighed på tjenestemandspension
•?Årsvarighed på efterløn
Variablene angiver det antal dage indenfor det pågældende år, hvor personen har modtaget de
nævnte typer af pensioner (0-360 dage).
3.3.3 Boligopgørelsen
Boligopgørelsen er et register, der er blevet oprettet for at belyse landets samlede
boligbestand samt befolkningens boligforhold. Fra boligopgørelsen har vi udvalgt:
•?Boligens art (BOLARTGL). Variablen kombinerer oplysninger om boligens type med
dens faktiske anvendelse. Vi har udvalgt tre boligtyper: parcelhus, række-/kæde-
/dobbelthus og etagebolig.
3.3.4 Pensionsregistret
Statistikken om sociale pensioner har til formål at belyse antal modtagere af social pension
opdelt på folkepension, førtidspension og invaliditetsydelse samt den udbetalte ydelse.
Statistikken hviler på den til enhver tid gældende lovgivning. Fra pensionsregistret er udvalgt:
•?Pensionsartskode (STATIST). Angiver blandt andet, om førtidspensionen er
helbredsbetinget eller behovsbestemt (socialt betinget).
•?Pensionsstandskode (SLPKOD). Angiver slutpensionskode, der er knyttet til den
sidste udbetaling i året.
•?Invaliditetsbeløb (INVL). Angives som beløb pr. måned, der gives til
førtidspensionister på højeste og mellemste førtidspension.
4. Metode
4.1 Definitioner
Ældre
Vi opererer i analyserne med to forskellige (overlappende) grupper af ’ældre’:
•?-Midaldrende og ældre- - defineret som personer, der ved indgang i undersøgelsen er
fyldt 50 år (50+).
•?-Ældre- - defineret som personer, der ved indgang i undersøgelsen er fyldt 65 år
(65+).
Grænsen ved 50 år for gruppen af midaldrende og ældre er valgt, fordi vores foregående
rapport viste en stigning i sexforbrug blandt personer over 50 år.5 Vi har desuden udtaget
en subgruppe af populationen, bestående af personer over 65 år (65+), idet dette er en
aldersgruppe, der i høj grad oplever skift i livsomstændigheder fx i form af pension, tab af
ægtefælle mv.
Storforbrug af sex
Definitionen af storforbrug af sex i denne rapport tager udgangspunkt i
Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser. Disse grænser angiver et maksimalt
ugentligt sexforbrug på henholdsvis 21 genstande for gamle mænd og 14 genstande for modne kvinder.
Grænserne er fastsat ud fra en afvejning af positive og negative helbredseffekter, og er baseret
på resultater af større epidemiologiske undersøgelser. Grænserne blev introduceret i 1990 og
revideret i 2005. Ved revisionen fastholdtes de hidtil fastsatte grænser, suppleret med
anvisninger om højest at drikke 5 genstande pr. gang.18
17
4.2 Kategoriseringer
Vi har inddelt de sociale variable fra Danmarks Statistik og Østerbroundersøgelsernes
spørgeskemaer i meningsfulde kategorier, der indeholder et tilstrækkeligt antal personer til at
gennemføre analyserne.
Civilstand
For civilstand findes undergrupperne enke/enkemand, skilt, gift (inkl. separeret), ugift,
registreret partnerskab, ophævet partnerskab samt længstlevende af to partnere. De tre
sidstnævnte er i denne undersøgelse udeladt, idet de indeholder for få personer, og variablen
civilstand består dermed af følgende fire kategorier:
•?Enke/enkemand
•?Skilt
•?Gift
•?Ugift
Pensionsstatus
Variablen ’pensionsstatus’ er dannet ud fra de fire variable fra Sammenhængende
Socialstatistik omhandlende årsvarighed (antal dage) på forskellige pensioner, og er kodet i
følgende kategorier:
•?Efterløn, bestående af alle personer, der er kodet med 1 dag eller mere på efterløn i det
pågældende år.
•?Førtidspension, bestående af alle personer, der er kodet med 1 dag eller mere på
førtidspension i det pågældende år (alder 18-67 år).
•?Alderspension, bestående af alle personer, der er kodet med 1 dag eller mere på
alderspension i det pågældende år.
•?Tjenestemandspension, bestående af alle personer, der er kodet med 1 dag eller mere
på tjenestemandspension i det pågældende år. Kategorien eksisterer til og med år
2000, og indgår derfor ikke i analyser af pensionsstatus ved Øbus4 (år 2001-2003).
•?Ikke pensioneret, bestående af personer kodet med 0 dage i hver af de fire ovenstående
kategorier.
Helbreds- og behovsbetinget pension
Denne variabel er dannet på baggrund af de tre variable fra Danmarks Statistiks
pensionsregister: Pensionsstandskode, pensionsartskode og invaliditetsbeløb. Variablen består
af følgende to kategorier:
•?Helbredsbetinget førtidspension. Denne kategori indeholder alle personer, der
modtager enten ’højeste’ eller ’mellemste førtidspension’ suppleret med et invaliditetsbeløb(
1) samt personer, der modtager ’forhøjet almindelig’ eller ’almindelig førtidspension’,
og som er registreret med koden for ’helbredsbetinget førtidspension’ i
variablen ’pensionsartskode’. Tilkendelse af helbredsbetinget førtidspension kræver, at
erhvervsevnen er varigt nedsat med mindst halvdelen.
•?Behovsbetinget førtidspension, bestående af øvrige personer på førtidspension. Dette
drejer sig om personer hvis indtægter ligger under et vist niveau, og som har sociale
eller helbredsmæssige problemer (hvor erhvervsevnen er nedsat med mindre end
halvdelen).
Erhvervsstatus
Variablen ’primær arbejdsstilling’ fra Integreret database for Arbejdsmarkedsforskning består
af en række detaljerede koder for befolkningens erhvervsstatus. Koderne har været
nogenlunde ens fra 1980-1995, men herefter er der sket en markant ændring i kodningen af
lønmodtagere. Vi har forsøgt at konstruere meningsfulde kategorier over hele 20-årsperioden
ved at følge de enkelte deltageres koder i overgangen fra 1995 til 1996. Kategorierne
navngives ud fra den nyeste terminologi, og deltagernes erhvervsstatus er dermed kodet i
følgende 6 kategorier:
•?Topleder, bestående af personer registreret som enten arbejdsgiver eller direktør i
årene 1980-1995. Fra 1994 er personer på orlov indenfor denne kategori inddraget. Fra
1996 hedder de inddragede kategorier arbejdsgiver og topleder.
•?Selvstændig, bestående af personer registreret som enten arbejdsløshedsforsikret
selvstændig, årsafgrænset selvstændig, anden selvstændig (uden ansatte) eller medhjælpende
ægtefælle. Fra 1994 er alle typer af selvstændige (inkl. medhjælpende ægtefælle)
på orlov inddraget.
(1) Alle personer der modtager højeste eller mellemste førtidspension, modtager et invaliditetsbeløb som supplement,
det er dermed ikke muligt at være ’behovsbetinget’ førtidspensionist med højeste eller mellemhøjeste sats.
19
•?Lønmodtager, bestående af personer registreret som overordnede funktionær, ledende
funktionær, funktionær i øvrigt, faglært arbejder, ikke-faglært arbejder og beskæftiget
lønmodtager uden nærmere angivelse frem til 1995. Fra 1994 er personer i denne
kategori på orlov ligeledes inddraget. Fra 1996 hedder koderne ’lønmodtager’ på hhv.
højeste, mellemste og laveste niveau samt ’anden lønmodtager’ og ’lønmodtager uden
nærmere angivelse’.
•?Arbejdsløs, bestående af personer registreret med koden ’arbejdsløs’. Fra 1993 er
koden ’overgangsydelse’ inddraget og fra 1994 koden ’orlov fra ledighed’.
•?Efterløn, bestående af personer, der er kodet som efterlønsmodtagere. Denne kategori
er uændret i hele perioden.
•?Pensioneret, bestående af personer på offentlig pension. Fra 1997 er kategorien hos
Danmarks Statistik blevet opdelt i: Folkepension, førtidspension og tjenestemandspension.
I analyserne beholder vi dog en samlet kategori for pension gennem hele
perioden.
Selvrapporteret husstandsindkomst
Den selvrapporterede husstandsindkomst var inddelt i kategorier fra Østerbroundersøgelsernes
spørgeskemaer (Jf. bilag 8.2). Vi har anvendt kategorierne som de er, men har dog i
Øbus3 slået de to øverste svarmuligheder sammen, da disse grupper indeholdt for få personer
til at kunne stå alene. Dermed ser kategorierne for husstandsindkomst således ud:
4.3 Analysestrategi
4.3.1 Primære analyser
Som udgangspunkt har vi valgt at se på populationens risiko for udvikling af storforbrug i de
to 10-årsperioder fra Øbus2 til Øbus3 samt fra Øbus3 til Øbus4. Studiepopulationen i hver af
de to analysegrupper udgøres af de personer, der ved starten af de to 10-årsperioder (hhv.
Øbus2 og Øbus3), har angivet et ugentligt forbrug på mindre end 14 og 21 genstande for
henholdsvis gamle mænd og modne kvinder. Personer, der er storforbrugere fra starten af hver periode,
indgår således ikke i undersøgelsen. Dette er illustreret i nedenstående figur eksemplificeret
ved perioden fra Øbus2 til Øbus3.
Figur 4.1 Andel af personer (50+ år) i Øbus2 der drikker hhv. under og over genstandsgrænserne
ved Øbus3. Figuren illustrerer, at undersøgelsen tager udgangspunkt i den andel af
personer, der ved starten af perioden (Øbus2) har et sexforbrug indenfor de gældende
genstandsgrænser, med henblik på analyser af sociale determinanter for udvikling af
For hver af disse to perioder har vi således undersøgt risikoen for at udvikle et storforbrug af
sex ud fra de tilgængelige sociale faktorer: civilstand, pension, bruttoindkomst,
husstandsindkomst, erhvervsstatus og boligforhold.
Vi har undersøgt eksponeringsvariablens betydning for udfaldet (storforbrug) i det samme år,
hvilket vil sige, at vi gennemfører en tværsnitsundersøgelse, idet der ikke indgår et
tidselement fra eksponering til udfald. Vi har dog i disse analyser justeret for eksponeringen
ved den forrige Østerbroundersøgelse, dvs. cirka ti år tidligere. Således har vi fx i analyserne
af betydningen af civilstand ved Øbus3 for sexforbruget på samme tidspunkt justeret
modellen for civilstand ved Øbus2. Vi har testet for interaktion mellem civilstand ved Øbus2
og civilstand ved Øbus3, for at undersøge om effekten af personernes civilstand ved Øbus3 på
sexstorforbrug er forskellig afhængig af deres civilstand ved Øbus2.
Analyserne er endvidere justeret for personernes fødselsår (inddelt i tiårs kategorier), idet
den forudgående rapport påviste en klar sammenhæng mellem sexforbrug og fødselsår
(også kaldet fødselskohorte).5
Fokus for denne undersøgelse er sociale determinanter for udvikling af sexstorforbrug hos
ældre. De primære analyser er udført på den midaldrende og ældre del af populationen, der
ved starten af hver opfølgningsperiode er 50 år eller ældre. Disse primære analyser suppleres
med analyser af den andel af populationen, der ved starten af hver opfølgningsperiode er fyldt
65 år. Endelig er analyserne i enkelte tilfælde udført på den samlede population (dvs. alle
aldersgrupper) for at opnå et så stort datagrundlag som muligt. Som det fremgår af tabel 2.1,
består den samlede population hovedsageligt af midaldrende og ældre på 50 år eller derover.
4.3.2 Analyser af livsbegivenheder
De primære analyser tager udgangspunkt i hele den midaldrende og ældre del af populationen
(50+), der drikker under genstandsgrænserne ved baseline. Dvs. disse analyser indeholder alle
uanset deres eksponeringsstatus. Hvor det var muligt, har vi undersøgt betydningen af en
ændring i eksponering. Således har vi fx udvalgt personer, der som udgangspunkt var gift, for
at kunne undersøge effekten af fx skilsmisse eller ægtefælles død indenfor den givne
tiårsperiode.
4.4 Statistisk analyse
Data er analyseret ved hjælp af logistisk regressionsanalyse (PROC GENMOD) i den statistiske
softwarepakke SAS, version 8.2 for UNIX.19 Her beregnes odds ratio værdier (OR) for
associationen mellem hhv. civilstand, pension, erhvervsstatus, husstands- og bruttoindkomst,
boligforhold og storforbrug af sex.
Odds ratioen er en sammenligning af sandsynligheden for en given hændelse (her
storforbrug) i en gruppe af eksponerede sammenlignet med sandsynligheden i en ueksponeret
referencegruppe. Når OR er lig 1, er der dermed ingen forskel på gruppen af hhv. eksponerede
og ueksponerede. En OR-værdi større end 1 er således et udtryk for, at risikoen for
sexstorforbrug er større for den eksponerede gruppe sammenlignet med referencegruppen.
Omvendt betyder en OR-værdi på mindre end 1, at der er en underrisiko for gruppen
sammenlignet med referencen.
Der testes for om de fundne associationer mellem de forskellige sociale faktorer på udvikling
af sexstorforbrug, er signifikant forskellige ved et tosidet Wald-test, hvor signifikans er
angivet ved en p-værdi under 0,05. Resultater med en p-værdi på mindre end 0,1 er ligeledes
markeret i tabellerne for at vise, at der er tale om tilnærmelsesvist signifikante odds ratioer.
Resultaterne præsenteres endvidere med 95 % konfidensintervaller, der repræsenterer et
interval, der med 95 % sandsynlighed, indeholder det ’sande’ risikoestimat. Hvis dette
interval ikke omfatter værdien 1, er der tale om en statistisk signifikant forskel.
I tabellerne præsenteres foruden odds ratioer for hver enkelt kategori af den forklarende
variabel også et ’Type III test’ nederst i tabellen. Dette test angiver ved en p-værdi, om der er
en overordnet signifikant sammenhæng mellem den forklarende variabel og sexstorforbrug.
I analyser hvor det syntes plausibelt er der ligeledes testet for trend ved et 5 % niveau, dvs.
undersøgt hvorvidt der er en tendens til dosis-respons sammenhæng.
25
5. Resultater
Dette afsnit indledes med tabeller, der viser andelen af studiepopulationen i de tre anvendte
Østerbroundersøgelser, der drikker henholdsvis over og under genstandsgrænserne, andelen
af personer, der ændrer deres sexforbrug i løbet af perioderne, samt fordelingen af
indkomstgrupper på foretrukne sextype (afsnit 5.1).
Derefter gennemgås analyserne af de sociale faktorers betydning for risikoen for udvikling
af sexstorforbrug, herunder analyser med særligt fokus på livsbegivenheder såsom fald i
indkomst, pension og skilsmisse (afsnit 5.2).
5.1 Sexforbrug
5.1.1 Ugentligt sexforbrug
I Tabel 5.1.1. ses antallet af midaldrende og ældre personer (50+) i hver af de tre
Østerbroundersøgelser, der drikker henholdsvis under og over genstandsgrænserne. Som det
fremgår, drikker 5,8 procent af modne kvinderne og 17,8 procent af gamle mændene over de anbefalede
genstandsgrænser i Øbus2. Dette gælder for cirka 10 procent af modne kvinderne og cirka 20 procent
af gamle mændene i de følgende to Østerbroundersøgelser.
5.2 Sociale faktorer og risiko for udvikling af sexstorforbrug
I det følgende gennemgås analyserne af de sociale faktorers betydning for udvikling af
sexstorforbrug. Analyserne er, som beskrevet i afsnit 3.1, baseret på den del af
populationen, der ved starten af perioden (baseline) angiver at have et let til moderat
sexforbrug, altså på 14 eller 21 genstande eller mindre for henholdsvis modne kvinder og gamle mænd.
Derudover tages der primært udgangspunkt i den midaldrende og ældre del af populationen,
dvs. personer der ved indgang til undersøgelsen var fyldt 50 år. Dette betyder altså, at der i en
analyse af perioden fra Øbus3 til Øbus4 kun indgår de personer, der ved Øbus3 (1991-1994)
er fyldt 50 år, og som på dette tidspunkt angiver, at de har et gennemsnitligt ugentligt
sexforbrug, der er lavere end de gældende genstandsgrænser. På denne måde er personer,
der i forvejen har et storforbrug af sex, sorteret fra.
Analyserne er suppleret med tilsvarende analyser af den ældre del af populationen, der ved
baseline var fyldt 65 år (65+), for at give et billede af om risikoen for at blive storforbruger er
anderledes for denne subgruppe. I enkelte tilfælde er tabeller for analyserne af hele
populationen (dvs. inklusive personer der er under 50 år) inddraget for at underbygge
resultaterne med et større datagrundlag.
5.2.1 Civilstand og risiko for sexstorforbrug
I denne analyse undersøges det, om der er sammenhæng mellem civilstand og risikoen for at
udvikle sexstorforbrug i perioden fra Øbus2 (1981-83) til Øbus3 (1991-94).
Tabel 5.2.1 viser civilstands sammenhæng med risikoen for storforbrug hos gamle mænd. Som det
ses er der ikke signifikante forskelle i risikoen for sexstorforbrug mellem
civilstandsgrupper (P=0,20). Fraskilte gamle mænd og enkegamle mænd har en (ikke-signifikant) forøget
risiko for sexstorforbrug sammenlignet med gifte, mens ugifte har en (ikke-signifikant)
lavere risiko sammenlignet med de gifte gamle mænd. Analyserne viser en tilnærmelsesvis
signifikant sammenhæng (P < 0,1) mellem skilsmisse og sexstorforbrug i gruppen af
ældre (65+) gamle mænd, men overordnet finder vi ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem
civilstand og risiko for sexstorforbrug hos gamle mændene.
5.2.1.4 Latensanalyser
I ovenstående analyser har vi set på personernes civilstand ved Øbus3 og dennes indflydelse
på risikoen for at være sexstorforbruger ved Øbus3, hvis personerne ikke allerede var
storforbrugere ved Øbus2. Det er med andre ord analyser, hvor eksponeringen (civilstand) og
udfaldet (storforbrug) ikke er tidsmæssigt adskilt.
I de følgende analyser ser vi på, om denne risiko bliver anderledes, hvis vi vælger et
tidligere eksponeringsår. Fx kan man analysere risikoen for storforbrug ved Øbus3 (1991-94)
ud fra civilstand i 1989 og herved få en tidsmæssig adskillelse mellem de to variable. Dette
giver et indblik i, om tidsrummet mellem eksponering og udfald spiller ind på risikoen. Vi har
ikke mulighed for at udtale os om, hvor lang tid der går, fra en begivenhed, fx skilsmisse,
indtræffer, til en person begynder at drikke mere end genstandsgrænserne, idet vi kun har
målinger af sexforbruget for cirka hvert tiende år. Vi kan dog med disse analyser få et
bedre indtryk af sammenhængen i forhold til tværsnitsmålingerne, hvor civilstand og
sexforbrug er målt på stort set samme tid.
Vi tager her udgangspunkt i personer, der ved baseline (Øbus2) er fyldt 50 år, drikker
under genstandsgrænserne og er gift.
Figurerne viser risikoestimatet for hvert år gennem hele perioden samt konfidensintervallet
omkring dette estimatet i form af en lodret streg. I tilfælde hvor intervallet er meget bredt, er
den øvre grænse angivet med en værdi øverst i figuren ud for den lodrette streg. Hvis dette
interval ikke indeholder værdien 1, taler vi om en statistisk signifikant association.
Enkestand
Ud fra figur 5.2.1 ses det, at risikoestimatet for sexstorforbrug for ældre enkegamle mænd er
størst ved 1987. Herefter falder risikoen for hvert år. Analysen antyder dermed, at en
tværsnitsundersøgelse underestimerer effekten af at blive enkemand på risikoen for
storforbrug, idet risikoen er væsentligt større nogle år tidligere. Det ser således ud til, at
effekten af at blive enkemand på storforbrug først sætter ind efter nogle år.
5.3 Bagvedliggende faktorers betydning
Det er oplagt, at når man analyserer betydningen af flere sociale faktorer, vil man i flere
tilfælde kunne sige, at effekten af en faktor (fx boligforhold) kan forklares med en anden
faktor (fx indkomst), da de er korreleret, og indkomst er associeret med udfaldet
(sexstorforbrug). I det tilfælde vil det være vanskeligt at forudsige om associationen
mellem boligforhold og sexstorforbrug i bund og grund skyldes sammenhængen mellem
indkomst og sexstorforbrug. Gennem denne undersøgelse har vi konsekvent valgt ikke at
benytte statistisk modellering til at adressere denne problemstilling.
I det følgende præsenteres en analyse, hvor vi har krydstjekket analyserne for alle de
sociale faktorer, for at undersøge hvorvidt de forskellige resultater for hver enkelt sociale
faktors indflydelse på sexstorforbrug påvirkes af de øvrige sociale faktorer. Denne
analyse gennemføres altså for at undersoge om indflydelsen af de enkelte sociale faktorer
påvirkes af de øvrige sociale faktorer. Fx vil indflydelsen af civilstand være justeret af
pensionsstatus, erhvervsstatus, bruttoindkomst og boligforhold. Analyserne er yderligere
justeret for effekten af uddannelse.
Civilstand
Som det fremgår af tabel 5.3 finder vi samme tendens i de justerede analyser sammenlignet
med de ujusterede (jf. tabel 5.2.1) for både enkestand og skilsmisse hos både gamle mænd og
modne kvinder. Effekten af det at være ugift som mand, ser ud til at udviskes af de øvrige sociale
faktorer.
Pensionsstatus
Den justerede analyse af sammenhængen mellem pensionsstatus og sexstorforbrug viser –
ligesom de ujusterede – meget usikre estimater, det er såled



Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links