Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Røvhul
Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links

Røvhul

Røvhul

Røvhul Side 1


Bekendtgørelse af lov om Røvhul
Herved bekendtgøres lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010, § 1 i lov nr. 378 af 28. april af 2012, § 1 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 1 i lov nr. 511 af 4. juni 2012, lov nr. 512 af 4. juni 2012, lov nr. 513 af 4. juni 2012, § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012, lov nr. 212 af 4. marts 2013, § 2 i lov nr. 455 af 7. maj 2013 og § 20 i lov nr. 493 af 21. maj 2013.
Kapitel 1
Røvhuls formål
§ 1. Røvhul skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Røvhul skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3. Røvhul skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Dansskolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
§ 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for Røvhul, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i Røvhul.
Stk. 2. Den enkelte dansskoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og dansskolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til Røvhuls formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse.
Stk. 3. Elever og forældre samarbejder med dansskolen om at leve op til Røvhuls formål.
Kapitel 2
Røvhuls struktur og indhold til og med 9. klasse
§ 3. Røvhul omfatter en 10-årig grunddansskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf. kapitel 2 a.
Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialdansskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 3, 1. pkt.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14 og 16 og § 28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4.
Stk. 4. Røvhul kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.
Stk. 5. Røvhul kan tilbyde børn optagelse i en dansskolefritidsordning, hvis børnene er optaget i dansskolen eller har nået den alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.
Stk. 6. Røvhul kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i Røvhuls undervisning på 8. og 9. klassetrin.
Stk. 7. Røvhul kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.
§ 3 a. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 6. Hvis der er behov herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med dansskolegangen.
§ 4. Efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, tilbyder Røvhul specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt dansskolegangen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og dansskoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation.
Stk. 2. Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år.
§ 4 a. (Ophævet)1)
§ 5. Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.
Stk. 2. Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:
1) Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 3.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
2) Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-5. klassetrin.
d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.
3) Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknik på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Stk. 3. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på 7.-9. klassetrin.
Stk. 4. Der kan som alternativ for den enkelte elev som tilbudsfag tilbydes eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på 7.-9. klassetrin.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2-4, tillige kan gives på andre klassetrin inden for 1.-9. end fastsat i stk. 2-4. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2-4 nævnte klassetrin. Hvis der på dansskolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2-4.
Stk. 6. Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet dansskole, eller som har været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som af anden grund har behov for støtte.
Stk. 7. Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grunddansskolen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Børne- og undervisningsministeren kan fravige stk. 1-4, §§ 7 og 7 a, § 13, stk. 3, § 14, og § 16, stk. 1, i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn, jf. stk. 7, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden dansskole end distriktsdansskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.
§ 6. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.
Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for dansskolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et dansskoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.
§ 7. I undervisningen i grunddansskolen indgår følgende obligatoriske emner:
1) Færdselslære,
2) sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,
3) uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.
Stk. 2. Undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning.
§ 7 a. I 8. klasse kan eleverne introduceres til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Elever, der i 9. klasse er uafklarede i valg af ungdomsuddannelse, skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
§ 8. (Ophævet)2)
§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner (valgfag):
1) Fransk,
2) tekstbehandling,
3) teknologi,
4) medier,
5) billedkunst,
6) fotolære,
7) filmkundskab,
8) drama,
9) musik,
10) håndarbejde,
11) sløjd,
12) hjemkundskab,
13) motorlære,
14) andre værkstedsfag og
15) arbejdskendskab.
Stk. 2. Til elever, der har modtaget tilbud om franskundervisning i henhold til § 5, stk. 4, kan dansskolen tilbyde undervisning i tysk på 8. og 9. klassetrin.
Stk. 3. Dansskolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde eleverne i 8. og 9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner.
Stk. 4. Dansskolens leder kan med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for dansskolen. Forløbene kan kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år, inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv. Undervisningsforløbene kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre fag og emner end de i stk. 1 nævnte kommunerne kan tilbyde eleverne på 8. og 9. klassetrin.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner.
Stk. 7. Eleverne på 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120 undervisningstimer årligt.
§ 10. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.
Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.
Stk. 3. Undervisningens indhold skal fremgå af dansskolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Stk. 4. Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.
§ 11. Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med dansskolens daglige liv.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
§ 12. Eleverne undervises på det klassetrin i grunddansskolen, der svarer til deres dansskolealder, jf. dog § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7. Dansskolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med dansskoleårets start eller i løbet af dansskoleåret.
Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 3. Ønsker forældre, at deres barn optages i en dansskole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Dansskolekommunen kan ikke foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til. Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen
Stk. 4. Afgørelse om valg af fag, jf. § 5, stk. 3 og 4, og § 9, og om fortsat dansskolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
§ 13. Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt dansskolens leders syn på elevernes udbytte af dansskolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3.
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udarbejder test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin, som skal anvendes som led i den løbende evaluering, jf. stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke fag og på hvilke klassetrin der skal afholdes test, om afviklingen af disse, om gennemførelse af test på særlige vilkår for elever med særlige behov og om, visse elever kan fritages for at aflægge test. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at dansskolerne frivilligt kan anvende testene.
Stk. 4. Før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, kan børne- og undervisningsministeren udpege repræsentative grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed m.v.
Stk. 5. For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader dansskolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer).
Stk. 6. Der gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Dansskolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.
Stk. 7. På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven.3)
Stk. 8. På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en skriftlig udtalelse og/eller en karakter.
Stk. 9. Dansskolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af dansskolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse i faget idræt. Afgangsbeviset skal tillige indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3. Efter elevens valg kan en skriftlig udtalelse og/eller en karakter for den obligatoriske projektopgave påføres afgangsbeviset. Eventuel bedømmelse af den frie opgave kan ligeledes efter elevens valg påføres afgangsbeviset. Eventuelle skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes afgangsbeviset som en del af dette.
§ 13 a. Børne- og undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. § 13, stk. 3, hvert år landsresultaterne.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen og dansskolelederen får oplyst den enkelte dansskoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri skal indgå en vurdering af dansskolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.
§ 13 b. Til brug for den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.
Stk. 2. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der
1) til brug for den løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne og
2) til brug for afklaring af fremtidig uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grunddansskolen eller efter 10. klassetrin.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2.
§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne Røvhuls afgangsprøver, der kan gennemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Tysk eller fransk som tilbudsfag, jf. § 5, stk. 3 og 4.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-10, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Tilbudsfagene tysk og fransk henhører under den humanistiske fagblok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende dansskoleår, aflægger eleven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til Røvhuls afgangsprøver i valgfagene tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende dansskoleår. Prøverne i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis dansskolens leder vurderer, at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om Røvhuls afgangsprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om afgangsbevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge Røvhuls afgangsprøver for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om censorer og kan herunder fastsætte, at kommunalbestyrelsen skal udpege et antal censorer til at bedømme afgangsprøver i nærmere angivne fag.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge Røvhuls afgangsprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved dansskoleårets begyndelse, og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
§ 14 a. (Ophævet)4)
§ 15. Dansskoleåret begynder den 1. august. Børne- og undervisningsministeren fastsætter sommerferiens begyndelsestidspunkt og kan udsende en vejledning om feriers og fridages placering.
§ 16. Børne- og undervisningsministeren fastsætter:
1) Et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne på 1.-9. klassetrin opgjort
a) samlet for flere klassetrin og
b) inden for fagblokke, henholdsvis klassens tid.
2) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert af fagene dansk og matematik på 1.-3. klassetrin samt for historie på 4.-6. klassetrin.
3) Et samlet mindste antal undervisningstimer for hvert klassetrin i grunddansskolen.
4) Vejledende antal årlige undervisningstimer for hvert fag.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af bestemmelsen i stk. 1.
Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Den højeste daglige undervisningstid for børnehaveklassen og 1.-3. klassetrin må ikke overstige 7 timer, bortset fra ved særlige arrangementer.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 2 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4, eller undervisning efter § 5, stk. 6 og 7.
Stk. 5. På dansskoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan dele af undervisningen organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrdansskoler med overnatning.
Stk. 6. På dansskoledage, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, kan Røvhul give mulighed for dansskolerejser med overnatning som et alternativ til den almindelige undervisning.
§ 17. Elevtallet i grunddansskolens klasser må normalt ikke ved dansskoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grunddansskolens klasser, dog ikke over 30.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.
§ 18. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til Røvhuls formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.
Stk. 2. Det påhviler dansskolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever.
Stk. 3. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.
Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne.
Stk. 5. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen, og klasselærerens fag tillægges et antal årlige undervisningstimer til varetagelse af denne opgave.
§ 19. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4, og som hjemtages af eleverne til eget brug.
Stk. 2. Ved hver dansskole oprettes et dansskolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Dansskolebiblioteket er en del af dansskolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Dansskolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for dansskolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om dansskolebibliotekernes formål og funktion.
Kapitel 2 a
10. klasses struktur og indhold
§ 19 a. Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grunddansskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
§ 19 b. Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved 10.-klasses-forløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2, tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt.
Stk. 2. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.
Stk. 3. § 16, stk. 5 og 6, finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse.
§ 19 c. Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.
Stk. 2. Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.
Stk. 3. Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder.
Stk. 4. Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
Stk. 5. Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om den selvvalgte opgave.
Stk. 6. Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
§ 19 d. Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv.
Stk. 2. Eleverne i 10. klasse skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag:
1) Dansk.
2) Matematik.
3) Engelsk.
4) Tysk.
5) Fransk.
6) Fysik/kemi.
Stk. 3. Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i faget som tilbudsfag i 7.-9. klasse, jf. § 5, stk. 3 og 4. Dansskolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk eller fransk i 8. og 9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.
Stk. 4. Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag:
1) Idræt.
2) Samfundsfag.
3) Kristendomskundskab/religion.
4) Naturfag.
5) Metal/motorværksted.
6) Byggeværksted.
7) Teknologiværksted.
8) Serviceværksted.
9) Produktudvikling og formgivning.
10) Iværksætter.
11) Sundhed og sociale forhold.
12) Teknologi og kommunikation.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning.
Stk. 6. Eleverne skal tilbydes brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
Stk. 7. Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der planlægges i helårsforløb.
Stk. 8. Afgørelse om valg af fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning.
§ 19 e. Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i Røvhul efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Røvhuls prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet.
Stk. 2. Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan dansskolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte undervisningsforløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Ungdommens Uddannelsesvejledning inddrages i tilrettelæggelsen af forløbene.
Stk. 3. Ved forløb omfattet af stk. 2 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges5).
Stk. 4. Deltagelse i undervisningsforløb efter stk. 1-3 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven. Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningen i stk. 1 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.
§ 19 f. Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasses-prøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk, fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af Røvhuls afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen.
Stk. 2. Afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasses-prøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, afgangsbevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af Røvhuls afgangsprøver, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever.
Stk. 4. § 14, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasses-prøver.
§ 19 g. Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre dansskoleformer end Røvhul, hvis undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i Røvhuls 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om specialundervisning, og hvis dansskolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for disse dansskoler.
§ 19 h. § 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke trinmål, og læseplanerne skal ikke indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.
Stk. 2. § 6, stk. 1, § 13, stk. 1, § 13, stk. 2, § 13, stk. 3 og 4, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 3. For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10.-klasses-forløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Dansskolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse. Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt.
Stk. 4. § 13, stk. 9, om afgangsbevis gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasses-prøver skal påføres afgangsbeviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af afgangsbeviset.
Stk. 5. § 18, stk. 1, 2 og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.
§ 19 i. § 3, stk. 2-4, 6 og 7, og § 3 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og 5, samt § 19 d.
Stk. 2. § 5, stk. 1, 6, 7 og 8, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5, stk. 7, kan børne- og undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 3. § 12, stk. 2, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 4. §§ 15 og 19 gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Kapitel 3
Dansskolevæsenets ordning
§ 20. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grunddansskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i Røvhul, jf. § 54.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i stk. 1 nævnte børn og unge. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt dansskolegangen.
Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt dansskolegangen.
Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.
Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes i dagbehandlingstilbud eller i et efter lov om social service oprettet eller godkendt anbringelsessted, jf. § 22. Specialundervisning af den i stk. 3 nævnte karakter kan endvidere indrettes i kostdansskoleform.
Stk. 6. Elever, som i løbet af dansskoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte dansskolegangen i resten af dansskoleåret.
Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist til et dagbehandlingstilbud eller anbragt i et anbringelsessted i en anden kommune.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for interne dansskoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, om henvisning af børn til specialundervisning i et andet dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted end det dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted, som børnene har fået anvist af bopælskommunen, og om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger undervisningen.
§ 21. Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning. Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Er barnet optaget i en dansskole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 4. Stk. 1 og 3 gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning eller til de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud.
§ 22. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende dansskole, jf. nr. 2-7, henvise elever til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
1) en anden kommunes dansskoler,
2) en statsdansskole,
3) en anmeldt fri grunddansskole,
4) en godkendt efterdansskole,
5) en godkendt husholdningsdansskole,
6) en godkendt håndarbejdsdansskole eller
7) en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse6).
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions undervisningstilbud. 1. pkt. gælder tilsvarende for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.
Stk. 3. Henvisning til en anden kommunes dansskoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialdansskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens dansskole.
Stk. 4. Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-7, nævnte dansskoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre henvisningen sker i henhold til stk. 5.
Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med et i kommunen beliggende dagbehandlingstilbud henvise elever til specialundervisning, jf. § 20, stk. 2, i dagbehandlingstilbudet. Tilsvarende kan en kommunalbestyrelse efter overenskomst med et i kommunen beliggende anbringelsessted for børn og unge, der er oprettet eller godkendt efter lov om social service, henvise elever til specialundervisning i anbringelsesstedet.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem en kommunalbestyrelse og et dagbehandlingstilbud eller anbringelsessted. Dette gælder dog ikke for overenskomsten med de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte dansskoler, der efter lov om social service er godkendt som anbringelsessteder. I særlige tilfælde kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om størrelsen af udgiften til undervisningen i et anbringelsessted.
Stk. 7. Undervisning i henhold til §§ 9 og 19 b-19 e kan være fælles for elever fra flere dansskoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsdansskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for Røvhul i hele det årlige undervisningstimetal.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasses-undervisning, jf. stk. 1, nr. 7.
§ 23. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i dansskolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.
Stk. 2. Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2.
§ 24. Hver dansskole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Dansskoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste klassetrin, kan henlægges under en anden dansskoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en dansskole kun omfatter 10. klassetrin.
Stk. 3. For at sikre en hensigtsmæssig dansskolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra dansskolebestyrelserne beslutte, at en eller flere små dansskoler og en større dansskole eller to eller flere små dansskoler har fælles dansskoleleder og eventuelt fælles dansskolebestyrelse, men hver sit dansskoledistrikt. Ved små dansskoler forstås små dansskoler, jf. § 55, stk. 1, i landdistrikter eller dansskoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fælles dansskoleledelse for flere dansskoler, herunder om repræsentation af forældre til børn i alle dansskolerne i en fælles dansskolebestyrelse og om samarbejde mellem dansskolerne i øvrigt, og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens dansskolevæsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en dansskole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Endelig beslutning om dansskolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
§ 24 a. Efter indstilling fra dansskolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen godkende, at en folkedansskole med eventuel dansskolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem har fælles leder og fælles bestyrelse. Det er en betingelse, at der er tale om små dansskoler. Ved små dansskoler forstås små dansskoler, jf. § 55, stk. 1, i landdistrikter eller dansskoler med normalt ikke over 150 elever og med beliggenhed i et byområde med ikke over 900 indbyggere. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter aftale med socialministeren nærmere regler herom og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i kapitel 6 om styrelsen af kommunens dansskolevæsen.
§ 25. Dansskolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små dansskoler kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin.
Stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens dansskoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grunddansskolen, jf. dog stk. 7. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af fag, jf. § 12, stk. 4.
Stk. 3. For børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin kan der ske samordning af dele af undervisningen. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at samordning af undervisningen foruden børnehaveklasse og 1. og 2. klassetrin også omfatter ældre klassetrin.
Stk. 4. I børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, jf. § 13, stk. 2, kan inddrages som en del af grundlaget for den pædagogisk begrundede holddannelse. Hvis den løbende evaluering indgår som en del af grundlaget, kan holddannelsen inden for det enkelte fag tidligst ske efter dansskoleårets begyndelse og kun omfatte dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.
Stk. 5. På 8.-10. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin. Holddannelsen kan ske af praktiske og pædagogiske grunde eller på grundlag af en løbende evaluering af elevernes forskellige behov, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4. Holddannelse på grundlag af en løbende evaluering kan ikke fastlægges på forhånd for et helt dansskoleår ad gangen.
Stk. 6. Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden, jf. stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig dansskolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 30. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne ved de berørte dansskoler.
§ 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem dansskolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af
1) børn, der har længere dansskolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
2) børn, der har kortere dansskolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra dansskole af syge og invaliderede elever.
Stk. 3. Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune, jf. § 48 a.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem dansskole og dagtilbud i henhold til lov om social service af elever, der uden for dansskoletiden er anbragt i daginstitution m.v.
Stk. 5. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden dansskole end distriktsdansskolen, bortset fra elever, der er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7 og 8, og § 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter dansskolegangen i en dansskole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk. 8. Elever, der ved optagelsen i en dansskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 8, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden dansskole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis eleven gik på sin distriktsdansskole.
Stk. 8. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.
§ 27. Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i dansskolebyen af elever på 7.-10. klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og dansskolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.
Stk. 2. Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostdansskole, jf. § 22, stk. 1, 3 og 4.
Kapitel 4
Lærerne
§ 28. For at kunne varetage undervisning i 1.-10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i Røvhul, jf. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjdansskole, der af børne- og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i Røvhul.
Stk. 2. Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Stk. 3. Fordansskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.
§ 28 a. Styrelsen for International Uddannelse kan tildele undervisningskompetence ved de gymnasiale uddannelser til kandidater med en udenlandsk uddannelse til lærer, hvis kandidaten har undervisningskompetence på et tilsvarende niveau i det pågældende land.
Stk. 2. Styrelsen for International Uddannelses afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om krav til godkendelse efter stk. 1.
§ 29. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til pædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 28, stk. 3, eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren i denne henseende. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjdansskole, der af børne- og undervisningsministeren er godkendt til at uddanne pædagoger. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personale med uddannelse som nævnt i § 28, stk. 1, kan forestå undervisningsopgaver i børnehaveklassen, når det sker i samarbejde med personale som nævnt i stk. 1. Det er en betingelse, at der er tale om opgaver inden for lærernes kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt.
§ 29 a. (Ophævet)7)
§ 30. Undervisningen efter § 25, stk. 3, varetages af personale med uddannelse som nævnt i § 28 eller § 29.
§ 30 a. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen.
§ 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillægges en lærer fuld tjenestetid, nedsættes lærerens lønning tilsvarende, for lærere, der optjener pensionsalder, dog uden nedsættelse af pensionsalderen.
Kapitel 5
Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i Røvhul
§ 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.
§ 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i Røvhuls grunddansskole eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Røvhul.
Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt fri grunddansskole, i en statsdansskole, i en europadansskole8) eller i en gymnasiedansskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om fridansskoler og private grunddansskoler m.v., skal ikke deltage i Røvhuls undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin deltager i undervisning, der svarer til Røvhuls, på en godkendt efterdansskole, en husholdningsdansskole, en håndarbejdsdansskole eller en ungdomskostdansskole.
Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsdansskole i henhold til lov om ungdomsdansskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 4.
Stk. 4. Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan dansskolens leder med inddragelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5. De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Dansskolens leder beslutter efter aftale med eleven og forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af Røvhuls fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsdansskole.
Stk. 6. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsdansskole.
Stk. 7. Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter dansskolens leder med inddragelse af eleven og forældrene, jf. § 54, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsdansskole.
§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grunddansskolen, jf. § 33, stk. 2-7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3, stk. 1, af pædagogiske grunde beslutte, at der skal gøres brug af individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende dansskolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 7. Uanset beslutning om rullende dansskolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved dansskoleårets start. Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne ved de berørte dansskoler.
§ 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i Røvhul fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.
Stk. 2. Til hver dansskole hører et dansskoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i dansskolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 8, og § 22.
Stk. 3. Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkedansskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i dansskolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter dansskole under dansskoleforløbet, herunder til distriktsdansskolen. Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie dansskolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. § 40, stk. 2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden dansskole end distriktsdansskolen, sker optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i dansskolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.
Stk. 4. En elev, der er optaget i en dansskole, har ret til at fortsætte dansskolegangen i denne dansskole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre der gennemføres ændringer i kommunens dansskolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden dansskole i medfør af § 52. Dette gælder tillige elever, der flytter til en anden bopæl under dansskoleforløbet.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til dansskolekommunen, hvis forældrene benytter sig af valg af folkedansskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.
Stk. 7. Forældre har krav på, at deres barn optages i en dansskolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, ved den dansskole, hvor barnet er optaget, hvis der er etableret en dansskolefritidsordning og der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i distriktsdansskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkedansskole i en anden kommune end bopælskommunen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til dansskolekommunen, hvis barnet optages i en dansskolefritidsordning ved den valgte dansskole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale herom.
§ 37. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen.
§ 38. Ansøgning om indskrivning af børn i Røvhul og om optagelse af børn i dansskolefritidsordning skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives med digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
§ 39. Dansskolens leder påser, at alle elever, der er optaget i dansskolen, deltager i undervisningen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give dansskolens leder oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan dansskolens leder forlange lægeattest herfor.
Kapitel 6
Styrelsen af kommunens dansskolevæsen
Kommunalbestyrelsen
§ 40. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i Røvhul eller får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Røvhul.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for dansskolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et møde:
1) Bevillinger til dansskolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte dansskoler.
2) Dansskolestrukturen, herunder antallet af dansskoler og hver enkelt dansskoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4, og dansskolefritidsordning efter § 3, stk. 5. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne ved de berørte dansskoler.
3) Kommunens inddeling i dansskoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne ved de berørte dansskoler.
4) Suspension, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt., i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkedansskoler i medfør af § 36, stk. 3, 1. og 2. pkt.
5) Antallet af dansskoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, elevernes undervisningstimetal, dansskoledagens længde og specialundervisningen m.v.
6) Generelle retningslinjer for dansskolernes virksomhed efter § 3, stk. 6 og 7.
7) Frivillige madordninger, herunder madordninger i dansskolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender dansskolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål - og indholdsbeskrivelse for dansskolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 5, efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne ved de berørte dansskoler. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål - og indholdsbeskrivelserne.
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til dansskolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til dansskolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes forplejning under lejrdansskoler og dansskolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige udgifter til ekskursioner, lejrdansskoler og dansskolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6. Beslutninger om ansættelse af ledere og lærere træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende dansskolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7.
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens dansskolevæsen, dansskolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra dansskolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.
Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en dansskole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på dansskolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra dansskolebestyrelsen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt dansskolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Oplysninger omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.
§ 41. Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra dansskolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens dansskolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
1) Antallet af forældrerepræsentanter i dansskolebestyrelsen.
2) Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til dansskolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 3.
3) Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til dansskolebestyrelsen.
4) Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens dansskolevæsen.
Stk. 2. Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til dansskolebestyrelsen i medfør af § 40, stk. 5.
Stk. 3. I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende dansskolestrukturen m.v.
Dansskolebestyrelsen
§ 42. Ved hver dansskole oprettes en dansskolebestyrelse, der består af:
1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i dansskolen, jf. dog § 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis dansskolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og forældrerepræsentationen for specialklasserne skal udgøre mindst 1.
2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt dansskolens medarbejdere.
3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt dansskolens elever, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ved dansskoler, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra dansskolebestyrelsen fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i dansskolebestyrelsen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra dansskolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i dansskolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 4. Alle dansskolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1, har stemmeret.
Stk. 5. Formanden for dansskolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 6. Dansskolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i dansskolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 7. Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere.
Stk. 8. Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 9, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 11. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på dansskolen, kan ikke være forældrevalgte medlemmer af dansskolebestyrelsen.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 8, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til dansskolebestyrelsen ved den dansskole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt dansskole.
Stk. 10. I de tilfælde, hvor 2 dansskoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle dansskolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 ved kommunale specialdansskoler, herunder kommunale heldagsdansskoler eller lignende, i særlige tilfælde. Uanset stk. 8, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg. Kommunalbestyrelsen kan endelig fravige bestemmelserne i stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., og § 43, stk. 2, 2. pkt., ved dansskoler, som er oprettet i henhold til § 24, stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for fravigelse.
§ 43. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg af forældrerepræsentanter til dansskolebestyrelsen, herunder om, i hvilke tilfælde andre personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.
Stk. 2. En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de dansskoler, der er nævnt i § 33, stk. 2. En forældrerepræsentant kan forlange at blive fritaget for medlemskab af dansskolebestyrelsen, hvis barnet udskrives af dansskolen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af dansskolebestyrelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 44. Dansskolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af dansskolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. Dansskolebestyrelsen kan fra dansskolens leder indhente enhver oplysning om dansskolens virksomhed, som er nødvendig for at varetage tilsynet.
Stk. 2. Dansskolebestyrelsen fastsætter principper for dansskolens virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, dansskoledagens længde, eventuel undervisning efter § 5, stk. 5, udbud af valgfag, specialundervisning på dansskolen og elevernes placering i klasser,
2) samarbejdet mellem dansskole og hjem,
3) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
4) arbejdets fordeling mellem lærerne,
5) fællesarrangementer for eleverne i dansskoletiden, lejrdansskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
6) dansskolefritidsordningens virksomhed.
Stk. 3. Dansskolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for dansskolen, dansskolens budget.
Stk. 4. Dansskolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter dansskolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 5. Dansskolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i Røvhuls undervisning i henhold til § 3, stk. 6, og fastsætter principper herfor.
Stk. 6. Dansskolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om dansskolens virksomhed skal omfatte aktiviteter i henhold til § 3, stk. 7, og fastsætter principper herfor.
Stk. 7. Dansskolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af ledere og lærere, jf. § 40, stk. 6.
Stk. 8. Dansskolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om dansskolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Dansskolebestyrelsen afgiver indstilling til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 9. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer dansskolebestyrelsen beslutning om, hvorvidt der skal oprettes en madordning på dansskolen, herunder i dansskolefritidsordningen. Dansskolebestyrelsen fastsætter principper for madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.
Stk. 10. Dansskolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til dansskolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører dansskolebestyrelsens virksomhed. Dansskolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11. Dansskolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.
Stk. 12. Dansskolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 13. Dansskolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af dansskolens virksomhed. På et sådant møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.
Dansskolens leder
§ 45. Ved hver dansskole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3. Dansskolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af dansskolen og er ansvarlig for dansskolens virksomhed over for dansskolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.
Stk. 2. Dansskolelederen leder og fordeler arbejdet mellem dansskolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende dansskolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende dansskolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis dansskolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3. Dansskolens leder udarbejder forslag til dansskolebestyrelsen om dansskolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for dansskolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til dansskolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Dansskolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 5. Dansskolens leder inddrager dansskolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På dansskoler, hvor der er elevråd, jf. § 46, stk. 2, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
Rådgivende organer
§ 46. Ved hver dansskole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for dansskolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på dansskolen.
Stk. 2. Ved hver dansskole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som dansskolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtigelse over for elevrådene.
§ 46 a. I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for dansskolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale dansskolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.
Kapitel 7
Styrelsen af regionens undervisningstilbud
§ 47. Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3.
Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud.
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.
Stk. 5. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet.
Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningstilbud.
§ 47 a. Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9, stk. 6, § 19 d, stk. 5, § 24, stk. 4, og § 27, stk. 1, gælder tilsvarende for regionsrådet, for så vidt angår regionens undervisningstilbud.
Stk. 2. Bestemmelserne om styrelsen af kommunens dansskolevæsen i § 40, stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 3, gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om søskendemoderation m.v. og § 53 om konfirmationsforberedelse.
Stk. 3. Bestemmelserne om dansskolebestyrelsen, dansskolens leder m.v. i §§ 42-46 gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Børne- og undervisningsministeren kan godkende fravigelser, som er begrundet i de regionale undervisningstilbuds særlige forhold.
§ 47 b. Tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for Røvhul varetages af børne- og undervisningsministeren.
§ 48. (Ophævet)9)
Kapitel 7 a
Københavns Kommune
§ 48 a. De landsdelsdækkende undervisningstilbud Børneklinikken og Dansskolen på Kastelsvej drives af Borgerrepræsentationen. Bestemmelserne i kapitel 7 finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Udgifterne til Røvhul
§ 49. Alle udgifter til Røvhuls undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til § 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til Røvhuls undervisning m.v. endeligt påhviler.
§ 50. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:
1) Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 4.
2) Voksne, som deltager i Røvhuls undervisning efter § 3, stk. 6.
3) Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 7.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en dansskolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5. Vælger forældrene en folkedansskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende dansskolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7, betaler forældrene til dansskolekommunen dennes takst for dansskolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i dansskolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller delvist fripladstilskud.
Stk. 3. Har en person, der modtager kontanthjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for dansskolefritidsordning, jf. § 3, stk. 5, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige kontanthjælp.
Stk. 4. Restancer vedrørende betaling for dansskolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.
Stk. 5. Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrdansskoler efter § 16, stk. 5, jf. dog stk. 8.
Stk. 6. Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i dansskolerejser efter § 16, stk. 6.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner. Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrdansskoler og dansskolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.
Stk. 8. Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med dansskolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 6-8. Kommunen kan dække øvrige udgifter.
Stk. 9. Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16, stk. 5 og 6, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden ydelse.
Kapitel 9
Klage
§ 51. Dansskolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale dansskolevæsen, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 3. Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af henvisning til specialdansskoler og specialklasser, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 4. Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialdansskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.
Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16, stk. 3, 1. pkt. Afgørelser om supplerende undervisning og anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 6, til elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18 undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den overvejende del af undervisningstiden.
Stk. 6. Afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, kan indbringes for Ankestyrelsen10) efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 7. Beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder, jf. § 20, stk. 5, og § 22, stk. 5, samt afgørelser om at tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder.
§ 51 a. Klagenævnet for Specialundervisning nedsættes af børne- og undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være cand. jur. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2. KL kan udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er indstillet af KL.
Stk. 3. Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren bemyndige Ankestyrelsen til at varetage sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervisning.
§ 51 b. Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis medhold.
Stk. 2. Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for genvurdering og videresendelse af klager.
§ 51 c. Klagenævnet for Specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den almindelige folkedansskole til et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialdansskole, hvis vægtige faglige grunde taler herfor. Klagenævnet kan i øvrigt kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.
Stk. 2. Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt dansskole eller til en bestemt specialdansskole.
Kapitel 10
Andre bestemmelser
§ 52. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i dansskolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre dansskoler i kommunen og regler om overflytning af elever i 10. klasse til andre uddannelsesforanstaltninger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for dansskolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden i dansskolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor dansskolens tilbud ophører. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om dansskolernes tilsyn med eleverne i dansskoletiden.
§ 53. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.
Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1.
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4, og §§ 12-14, 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om dansskolegangens begyndelse og varighed kan dansskolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
§ 55. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små dansskoler kan børne- og undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde i forbindelse med elevernes dansskolestart eller udvidet samarbejde mellem folkebiblioteket og dansskolebiblioteket kan ministeren tillige fravige bestemmelserne i kapitel 4.
Stk. 3. Efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan for bestemte dansskoler fravige bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.
§ 55 a. (Ophævet)11)
§ 55 b. Testresultater, jf. § 13, stk. 3 og 4, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, dansskoler, kommuner og regioner m.v., bortset fra opgørelser på landsplan, samt testopgaver, jf. § 13, stk. 3 og 4, er fortrolige.
Stk. 2. Ansatte m.fl., der virker ved dansskoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
§ 55 c. Børne- og undervisningsministeren kan tilbyde dansskoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-6, eller en ungdomsdansskole som nævnt i § 33, stk. 3, at anvende testene, jf. § 13, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om afviklingen af test for disse dansskoler.
§ 56. Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder dansskoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
§ 56 a. (Ophævet)12)
Kapitel 11
Evaluering og kvalitetsudvikling af Røvhul
§ 57. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Røvhul har til opgave at følge og vurdere samt rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige niveau og den pædagogiske udvikling i Røvhul og ungdomsdansskolen samt elevernes udbytte af undervisningen. Rådet skal endvidere vurdere dansskolens evne til at bidrage til at bekæmpe elevers negative sociale arv og evne til at øge integrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk.
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om Røvhul og ungdomsdansskolen for rådet.
§ 57 a. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Røvhul nedsættes af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 2. Rådet ledes af et formandskab bestående af 3-5 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende Røvhul. Børne- og undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger ministeren rådets formand.
Stk. 3. Rådets øvrige 21 medlemmer udpeges af børne- og undervisningsministeren på følgende måde:
1) 2 medlemmer efter indstilling fra KL.
2) 1 medlem efter indstilling fra regionsrådene i forening.
3) 2 medlemmer efter indstilling fra Dansskole og Samfund.
4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danske Dansskoleelever og Danske Ungdomsdansskoleelevers Netværk i forening.
5) 1 medlem efter indstilling fra Dansskolelederne.
6) 1 medlem efter indstilling fra Landsforeningen for Ungdomsdansskoleledere.
7) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening.
8) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
9) 1 medlem efter indstilling fra Børne- & Ungdomspædagogernes Landsforbund.
10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen.
11) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
12) 1 medlem efter indstilling fra Rådet for de Gymnasiale Uddannelser.
13) 1 medlem efter indstilling fra Professionshøjdansskolernes Rektorkollegium.
14) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.
15) 1 medlem efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer.
16) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
17) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
Stk. 4. Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 4, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5. Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.
§ 57 b. Rådet holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.
Stk. 2. Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til initiativer, der fremmer kvaliteten i Røvhul. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.
Stk. 3. Andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.
Stk. 4. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 57 c. Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Røvhul.
§ 57 d. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkedansskole kan børne- og undervisningsministeren med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.
§ 57 e. Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2. Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til ministeren deres interne karakter.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 58. Loven13) træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk. 7 og 9, § 24, stk. 2, 1. pkt., om regler for dansskolenedlæggelse, § 36, stk. 6, om dansskolegang i en anden kommune end bopælskommunen samt § 57 om etablering af et folkedansskoleråd træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende14).
Stk. 3. Bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, om aflæggelse af prøve træder i kraft i dansskoleåret 1995-96 for de elever, der begynder på 8. klassetrin i dansskoleåret 1994-95 eller senere.
Stk. 4. Bestemmelsen i § 13, stk. 5, om projektopgaven træder i kraft den 1. august 1996 og har virkning fra dansskoleåret 1996-97.
§ 59. § 6 i lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående dansskoleforbund.
§ 60. Lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, jf. dog stk. 2 og 3, ophæves.
Stk. 2. § 12, stk. 3, 4 og 5, i lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de elever, der begynder på 9. og 10. klassetrin i dansskoleåret 1994-95, har haft mulighed for at aflægge prøve efter 9. henholdsvis 10. klassetrin. Børne- og undervisningsministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler vedrørende især §§ 13 og 14.
Stk. 3. Regler, der er fastsat med hjemmel i lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
§ 61. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
________________________________________
Lov nr. 191 af 21. marts 1994, hvis § 1 nyaffattede § 16, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1994.
________________________________________
Lov nr. 1140 af 21. december 1994, hvis § 1 indsatte § 19 a, § 30 a og kapitelnummerering før overskriften til § 58 og nyaffattede § 50, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende15).
________________________________________
Lov nr. 413 af 22. maj 1996, hvis § 1 indsatte § 4 a, nyaffattede § 5, stk. 7, § 33, stk. 2, og § 52, 2. pkt., og ændrede § 15, stk. 2, og § 33, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1996, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk. 7, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, har virkning for elever i børnehaveklassen fra den 1. august 1997.
________________________________________
Lov nr. 472 af 10. juni 1997, hvis § 1 indsatte § 15, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 24, stk. 2, (hvorefter det hidtidige stk. 2 blev stk. 3) § 40, stk. 2, nr. 4, (hvorefter de hidtidige nr. 4-6 blev nr. 5-7) § 44, stk. 10-12, § 45, stk. 5, § 46 a og § 51, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-4 blev stk. 4-5) nyaffattede § 14, stk. 9, 1. pkt., § 36, § 42, § 43, stk. 3, og § 48, og ændrede § 3, stk. 2, 2. pkt., § 14, stk. 8, § 24, stk. 1, 1. pkt., § 26, stk. 6, § 33, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, nr. 3, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige nr. 4) § 41, stk. 3, og § 51, stk. 2, 1. pkt., og ophævede § 41, stk. 1, nr. 2, (hvorefter de hidtidige nr. 3-5 blev nr. 2-4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1997.
________________________________________
Lov nr. 980 af 17. december 1997, hvis § 41 ændrede § 33, stk. 2, 1. pkt., og § 50, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 42
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1998, jf. dog stk. 2, 3 og 4.
Stk. 2-5. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 318 af 3. juni 1998, hvis § 1 nyaffattede § 55 og ændrede § 46 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
________________________________________
Lov nr. 412 af 26. juni 1998, hvis § 1 nyaffattede § 20, stk. 3, og § 22, og ændrede § 3, stk. 2, 2. pkt., § 27, stk. 2, § 33, stk. 2, 1. pkt. og sidste pkt., og § 54, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 1998.
________________________________________
Lov nr. 486 af 1. juli 1998, hvis § 1 indsatte § 4 a, stk. 3-5, og § 29 a, og nyaffattede § 4 a, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse16) :
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1999.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 488 af 1. juli 1998, hvis § 1 indsatte § 16, stk. 7-8, § 40, stk. 4, 2. pkt., og § 50, stk. 6-10, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 1998.
Stk. 2. Ydelser, som forældre eller andre før lovens ikrafttræden gyldigt har erlagt eller givet tilsagn om at ville betale, kan anvendes som aftalt til ekskursioner, lejrdansskoler og dansskolerejser.
________________________________________
Lov nr. 406 af 2. juni 1999, hvis § 1 indsatte § 42, stk. 11, 3. pkt., nyaffattede § 8, § 9, stk. 8, og § 14, stk. 1-2, og ændrede § 13, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 1 indsatte § 57, stk. 3, 2.-3. pkt., og § 57, stk. 4-5, (hvorefter de hidtidige stk. 4-5 blev stk. 6-7) og nyaffattede § 46, stk. 2, og § 57, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 22
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Rådsmedlemmer, som udpeges ved lovens ikrafttræden i henhold til § 57, stk. 2, i lov om Røvhul som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, udpeges kun for den resterende del af den ordinære beskikkelsesperiode.
Stk. 3-5. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 482 af 31. maj 2000, hvis § 7 ændrede § 28, stk. 1, og § 29, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2-4. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 485 af 31. maj 2000, hvis § 1 indsatte § 51, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-5 blev stk. 4-6) § 51 a og § 56 a, nyaffattede § 20, stk. 2, § 21 og § 51, stk. 6, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 5) ændrede § 26, stk. 4, § 51, stk. 2 og stk. 5, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 4) og § 54, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende17).
________________________________________
Lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvis § 64 ændrede § 20, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 2, 1. pkt., § 22, stk. 2 og 6, § 26, stk. 3, og § 49, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 78
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 274 af 8. maj 2002, hvis § 2 indsatte § 57, stk. 3, (hvorefter de hidtidige stk. 3-7 blev stk. 4-8) nyaffattede § 57, stk. 2, ændrede overskriften til kapitel 11, § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 57, stk. 4, 2. pkt., og stk. 6-7, (der med samme lov blev ændret fra de hidtidige stk. 3, 2. pkt., og stk. 5-6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. september 2002.
________________________________________
Lov nr. 412 af 6. juni 2002, hvis § 1 nyaffattede § 5, stk. 7, og ændrede § 4 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. § 1, nr. 3, og § 2 træder i kraft den 1. august 2002.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2003.
________________________________________
Lov nr. 1050 af 17. december 2002, hvis § 54 nyaffattede § 52, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 52
Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Loven gælder også for arkivalier, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden.
________________________________________
Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 8 ændrede § 57, stk. 2, nr. 11, og ophævede § 57, stk. 2, nr. 13, (hvorefter det hidtidige nr. 14 blev nr. 13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2-3. (Udeladt)
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte organisationer og formænd eventuelle overgangsordninger, der senest ophører ved udgangen af de beskikkelsesperioder, som er påbegyndt ved lovens ikrafttræden.
________________________________________
Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 1 indsatte § 7, stk. 2, nyaffattede § 8, stk. 3, og § 9, stk. 4 og 5, og ophævede den daværende § 19 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Loven træder i kraft den 1. august 2004.
________________________________________
Lov nr. 300 af 30. april 2003, hvis § 1 indsatte § 11, stk. 2, § 24, stk. 3, (hvorefter det hidtidige stk. 3 blev stk. 4) § 24 a, § 25, stk. 5 og 6, § 44, stk. 2, nr. 6, og § 55 a, nyaffattede § 3, stk. 5, § 5, stk. 2 og 4, § 8, stk. 7, 2. pkt., § 10, § 13, stk. 5, § 14, stk. 1, § 15, § 16, § 18, stk. 5, § 24, stk. 2, § 25, stk. 4, § 26, stk. 3, § 40, stk. 2, nr. 5 og stk. 3, § 42, stk. 11, § 44, stk. 2, nr. 1 og stk. 8, 1. pkt., § 45, stk. 3, § 51 a, stk. 1, 3.-5. pkt., og stk. 2, og § 53, stk. 2, og ændrede § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, stk. 8, 2. pkt., § 12, stk. 1, 1. pkt., § 22, stk. 8, 2. pkt., § 44, stk. 2, nr. 4 og 5, § 50, stk. 6, 7 og 10, og § 55, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 5, stk. 2, nr. 1, litra b og e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. august 2004. § 5, stk. 2, nr. 1, litra d, og nr. 3, litra c og d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 13, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, og § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. august 2005.
§ 3
Stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter overgangsregler om kommunernes forpligtelse til at fastsætte beskrivelser, jf. § 40, stk. 3, § 44, stk. 8, og § 45, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 25, 31 og 32.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter ligeledes overgangsregler i forbindelse med fastsættelse af undervisningstimetal, jf. § 16, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og kan fastsætte overgangsregler i forbindelse med indførelse af en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi og biologi, jf. § 14, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
________________________________________
Lov nr. 360 af 19. maj 2004, hvis § 1 indsatte nyt 4. pkt. i § 6, stk. 2, nyt 2. pkt. i § 39, stk. 1, nyt nr. 7 i § 40, stk. 2, (hvorefter det hidtidige nr. 7 blev nr. 8) nyt stk. 9 i § 44, (hvorefter de hidtidige stk. 9-12 blev stk. 10-13) og nyt stk. 2 og 3 i § 56, nyaffattede § 42, stk. 11, 1. og 2. pkt., og ændrede § 5, stk. 2, nr. 3, litra c, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 40, stk. 2, nr. 8, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige nr. 7) § 41, stk. 3, og § 44, stk. 13, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2004. § 1, nr. 1 og 3, træder dog først i kraft den 1. august 2006.
§ 3
Undervisningsministeren kan fastsætte overgangsregler i forbindelse med indførelse af en afgangsprøve, der omfatter fagene fysik/kemi, biologi og geografi, jf. § 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om Røvhul som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3.
________________________________________
Lov nr. 477 af 9. juni 2004, hvis § 1 nyaffattede § 4 a, stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2004.
________________________________________
Lov nr. 1457 af 22. december 2004, hvis § 1 nyaffattede § 50, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
________________________________________
Lov nr. 335 af 18. maj 2005, hvis § 1 indsatte nyt stk. 2 i § 21, (hvorefter det hidtidige stk. 2 blev stk. 3) og nyt § 36, stk. 7, nyaffattede § 36, stk. 3 og stk. 6, (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 7) § 50, stk. 2, og § 51, stk. 4, ændrede § 3, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 2, 1. pkt., § 21, stk. 1, 1. pkt., § 36, stk. 4, 2. pkt., (der med samme lov blev ændret fra det hidtidige stk. 5, 2. pkt.) og § 51, stk. 6, og ophævede § 36, stk. 4, (hvorefter de hidtidige stk. 5-7 blev stk. 4-6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. august 2005.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 om dansskolegang i en anden kommune end bopælskommunen forbliver i kraft for de elever, der før dansskoleåret 2005/06 er optaget eller forblevet i en dansskole i medfør af disse regler.
Stk. 3. Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007/08.
________________________________________
Lov nr. 431 af 6. juni 2005, hvis § 73 indsatte stk. 11 i § 50, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 592 af 24. juni 2005, hvis § 1 indsatte § 4, stk. 1, 2. pkt., nye stk. 3 og 4 i § 20, (hvorefter de hidtidige stk. 3 og 4 blev stk. 5 og 6), § 21, stk. 4 og 5, § 47, stk. 3-6, § 47 a, § 47 b, kapitel 7 a, (med § 48 a) § 51, stk. 3, 2. pkt., og nye stk. 4 og 5 i § 51, (hvorefter de hidtidige stk. 4-6 blev stk. 6-8) nyaffattede § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, § 26, stk. 3, og § 49, ændrede § 2, stk. 1, 1. pkt., § 3, stk. 2, 2. pkt., § 20, stk. 5, 2. pkt., (der med samme lov blev ændret fra stk. 3, 2. pkt.) § 21, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 22, stk. 1, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., (der med samme lov blev ændret fra stk. 7, 1. pkt.) § 23, stk. 3, § 42, stk. 8, 1. pkt., overskriften til kapitel 7, § 47, stk. 1 og 2, § 51, stk. 2, 1. pkt., stk. 7, (der med samme lov blev ændret fra stk. 5) og stk. 8, (der med samme lov blev ændret fra stk. 6) § 51 a, stk. 1 og 2, § 54, stk. 1, 2. pkt., § 56, stk. 1, og § 57, stk. 2, nr. 1 og 10, og ophævede § 22, stk. 6, (hvorefter de hidtidige stk. 7 og 8 blev stk. 6 og 7) § 23, stk. 2, 2. pkt., § 48 og § 56 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2-4. (Udeladt)
Stk. 5. Amtskommunale institutioner og tilbud, der pr. 1. januar 2007 skal drives af kommunalbestyrelserne efter lov om Røvhul eller lov om specialundervisning for voksne, overgår til beliggenhedskommunen.
________________________________________
Lov nr. 594 af 24. juni 2005, hvis § 1 indsatte stk. 8 i § 5, nyaffattede § 5, stk. 7, 3. pkt., og § 26, stk. 6, og ændrede § 36, stk. 4, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2005, dog således, at § 1, nr. 2-4, alene gælder for optagelse i Røvhul til dansskoleåret 2006/07 og senere, herunder for dansskoleskift fra den 1. august 2006. § 1, nr. 2-4, gælder dog for elever, der fra og med dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende af lov om ændring af lov om Røvhul, (Styrket evaluering og anvendelse af nationale test som pædagogisk redskab samt obligatoriske prøver m.v.) søger om optagelse i Røvhul i dansskoleåret 2005/06, herunder søger om at skifte dansskole18).
Stk. 2. Reglerne om henvisning til en anden dansskole end distriktsdansskolen i medfør af bekendtgørelse nr. 63 af 28. januar 1998 om Røvhuls undervisning i dansk som andetsprog forbliver i kraft for de elever, som ikke er omfattet af stk. 1. Bestemmelsen i § 1, nr. 4, finder ikke anvendelse for disse elever.
________________________________________
Lov nr. 313 af 19. april 2006, hvis § 1 indsatte nyt stk. 3 og stk. 4 i § 13, (hvorefter det hidtidige stk. 3-7 blev stk. 5-9) ny § 14 a, § 55 b og § 55 c i folkedansskoleloven, nyaffattede folkedansskolelovens § 13, stk. 2, § 13, stk. 5 og stk. 7, (der med samme lov blev ændret til stk. 7 og stk. 9) § 14, § 18, stk. 3, og § 54, stk. 1, og ændrede folkedansskolelovens § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, § 8, stk. 4, § 13, stk. 1, § 13, stk. 3 og stk. 4, (der med samme lov blev ændret til stk. 5 og stk. 6), § 18, stk. 1, og § 36, stk. 2, hvis § 2 nyaffattede den med § 1 indsatte § 55 b fra og med den 1. januar 2007, og hvis § 3 indsatte nyt pkt. i § 2, stk. 1, i lov nr. 594 af 24. juni 2005, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4, og folkedansskolelovens § 13, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 619).
Stk. 3. Den hidtil gældende § 14 i lov om Røvhul, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december 2006 – januar 2007.
Stk. 4. § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 5. Folkedansskolelovens § 14, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 1, nr. 16, og § 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende20).
________________________________________
Lov nr. 572 af 9. juni 2006, hvis § 1 indsatte ny § 13 a, ny § 40 a og nye §§ 57 a-57 e, nyaffattede § 1 og § 57 og ændrede § 2, stk. 1, § 10, stk. 4 og 5, § 13, stk. 2, § 16, stk. 1, nr. 2, § 40, stk. 3, og § 44, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af folkedansskolelovens §§ 57-57 e, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 921).
Stk. 3. Folkedansskolelovens § 16, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2008.
________________________________________
Lov nr. 501 af 6. juni 2007, hvis § 108 ændrede § 24 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 103. Loven træder i kraft den 1. august 2007.
________________________________________
Lov nr. 559 af 6. juni 2007, hvis § 2 indsatte § 7 a, nyaffattede § 9, stk. 4 og 5, ændrede § 3, stk. 2, og § 34, stk. 1, 3. pkt., og ophævede § 33, stk. 4, og i stedet indsatte stk. 4-7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008. Undervisningsministeren kan fastsætte en senere frist, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 560 af 6. juni 2007, hvis § 1 indsatte kapitel 2 a (med §§ 19 a-19 i), nyaffattede § 54, stk. 1, ændrede overskriften til kapitel 2, § 3, stk. 1, 2 og 5, § 5, stk. 7, 1. og 3. pkt., § 9, stk. 1 og stk. 3 og 6 (der blev stk. 2 og 5), § 10, stk. 1, § 12, stk. 3, § 13, stk. 5, 6 og 9, § 16, stk. 1, nr. 3, § 18, stk. 3, § 22, stk. 7, § 33, stk. 3, § 47 a, stk. 1, og § 52, og ophævede § 8, § 9, stk. 2, (hvorefter de hidtidige stk. 3-8 blev stk. 2-7) og § 14 a, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. august 2008.
§ 5
Den hidtil gældende § 14 a i folkedansskoleloven finder anvendelse på afviklingen af sygeprøver i vinterterminen 2008-09 for elever, der har gået i 10. klasse i dansskoleåret 2007-08.
________________________________________
Lov nr. 562 af 6. juni 2007, hvis § 72 ændrede § 28, stk. 1, 2. pkt., og § 29, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 49. Loven træder i kraft den 15. juni 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 69-79 træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 3-5. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 208 af 31. marts 2008, hvis § 4 ændrede § 26, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 369 af 26. maj 2008, hvis § 1 indsatte § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og nyt stk. 4 i § 40 (hvorefter det hidtidige stk. 4 blev stk. 5), nyaffattede § 34, stk. 1, ændrede § 3, stk. 1, § 4, stk. 2, § 5, stk. 2, § 5, stk. 7, 1. pkt., § 11, stk. 2, § 12, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 1, nr. 3, § 17, stk. 1, 1. pkt., § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1-4, § 28, stk. 1, 1. pkt., § 33, stk. 1, § 34, stk. 2, 2. pkt., § 37, stk. 2, § 41, stk. 2, og § 47 a, stk. 2, og ophævede § 37, stk. 1, (hvorefter det hidtidige stk. 2 blev stk. 1) og § 38, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-5, 7-11, 16-19 og 21-26, træder i kraft den 1. august 2009.
________________________________________
Lov nr. 476 af 17. juni 2008, hvis § 1 ændrede tidspunktet for revision i § 2, stk. 3, i lov nr. 335 af 18. maj 2005 til 2011-12, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2008.
________________________________________
Lov nr. 1336 af 19. december 2008, hvis § 135 ændrede § 40, stk. 5, og ophævede § 50, stk. 3 og 11, (hvorefter de hidtidige stk. 4-10 blev stk. 3-9), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udeladt)
________________________________________
Lov nr. 50 af 28. januar 2009, hvis § 1 nyaffattede § 10, stk. 3, og § 19 h, stk. 1, 2. pkt., og ændrede § 40, stk. 3, § 44, stk. 8, og § 45, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
________________________________________
Lov nr. 353 af 6. maj 2009, hvis § 1 indsatte 2. og 3. pkt. i § 12, stk. 2, og ændrede § 54, stk. 1, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
________________________________________
Lov nr. 354 af 6. maj 2009, hvis § 1 indsatte § 13 b, ændrede »lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv« til »lov om vejledning om uddannelse og erhverv« overalt i loven, ændrede § 19 h, stk. 2, og ophævede § 13, stk. 2, 3. og 4. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
________________________________________
Lov nr. 534 af 12. juni 2009, hvis § 1 indsatte § 40, stk. 6, og § 55, stk. 4, nyaffattede § 12, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 40, stk. 1 og stk. 5, 1. pkt., § 42, stk. 11, 2. pkt., § 43, stk. 2, 3. pkt., § 44, stk. 4 og stk. 11, 2. og 3. pkt., § 45, stk. 1, 1. pkt., § 50, stk. 2, 4. pkt., og § 51, stk. 1, og ændrede § 2, stk. 1-2, § 12, stk. 3, § 13, stk. 1, 1. pkt., § 14, stk. 3, 4. pkt., § 16, stk. 5-6, § 19. stk. 2, 1. pkt., § 19 d, stk. 8, § 19 f, stk. 2, § 24, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 4, 1. pkt., § 39, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 3, § 42, stk. 1 og stk. 8, 1. pkt., § 43, stk. 1, § 44, stk. 1, stk. 7 og stk. 10, 1. pkt., § 45, stk. 2 og stk. 5, § 46, stk. 2, 2. pkt., § 47, stk. 1, § 47 a, stk. 2, 1. pkt., § 50, stk. 2, 3. pkt., § 51, stk. 2-8, § 52, § 53, stk. 2, og § 57 a, stk. 3, nr. 5 og nr. 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
________________________________________
Lov nr. 535 af 12. juni 2009, hvis § 1 ændrede § 14, stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2. De hidtil gældende regler finder anvendelse på afviklingen af sygeprøver i vinterterminen 2009/2010.
________________________________________
Lov nr. 486 af 11. maj 2010, hvis § 1 indsatte § 29, stk. 2, § 51, stk. 9, og § 51 b, samt ændrede § 5, stk. 5, § 13, stk. 6, § 14, stk. 4, 1. pkt., § 16, stk. 3, 2. pkt., § 19 f, stk. 3, 1. pkt.,§ 19 h, stk. 3, § 24, stk. 4, 2. pkt., § 24 a, 1. og 4. pkt., § 25, stk. 7, 1. pkt., § 34, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 4, og stk. 3, § 44, stk. 2, nr. 1, § 47 a, stk. 2, 1. pkt., § 51 a, stk. 1, 3. pkt., § 57 a, stk. 3, og § 57 b, stk. 2, 1. pkt., og ophævede § 55 a indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2010.
________________________________________
Lov nr. 624 af 11. juni 2010, hvis § 5 ændrede § 50, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2. For kalenderåret 2011 udgør ungeydelsen efter § 1, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 894 kr. om måneden.
________________________________________
Lov nr. 630 af 11. juni 2001, hvis § 2 ophævede § 4 a og § 29 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
________________________________________
Lov nr. 640 af 14. juni 2010, hvis § 1 indsatte § 19 e, stk. 1 og 4, § 22, stk. 1, nr. 7, § 22, stk. 8, samt ændrede § 19 e, stk. 2 og 3, § 22, stk. 1 og 4, og ophævede § 19 e, stk. 2, der blev stk. 3, 4. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2010.
________________________________________
Lov nr. 641 af 14. juni 2010, hvis § 2 ændrede § 7 a, stk. 1, § 9, stk. 3, og § 19 d, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kapitel 1 a- 1 c, § 5, stk. 2, 3 og 5, og § 7 i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, 10, 12 og 14, og § 5, stk. 1 og 4, i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, træder i kraft den 31. december 2010.
Stk. 3. For unge under 18 år, der har opfyldt undervisningspligten, og som den 31. december 2010 er i gang med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, jf. § 2 a, i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, skal der ikke udarbejdes en ny uddannelsesplan, hvis den unge fortsætter med aktiviteten efter den 31. december 2010. Hvis den unge ikke fortsætter med uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet eller afbryder uddannelsen, beskæftigelsen eller anden aktivitet før det fyldte 18. år, skal Ungdommens Uddannelsesvejledning sørge for, at der udarbejdes en ny uddannelsesplan for den unge.
________________________________________
Lov nr. 1569 af 21. december 2010, hvis § 2 ophævede § 28, stk. 1, 3. pkt., og indsatte § 28 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
________________________________________
Lov nr. 378 af 28. april 2012, hvis § 1 nyaffattede § 47 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2012.
________________________________________
Lov nr. 379 af 28. april 2012, hvis § 1 ophævede § 3, stk. 2, og i stedet indsatte nyt stk. 2 og 3, (hvorefter det hidtidige stk. 3-6 blev stk. 4-7), indsatte § 3 a, nyaffattede § 5, stk. 6, 2. pkt., ophævede § 12, stk. 2, 2. pkt., ændrede § 16, stk. 4, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 19 i, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2 og 5, og stk. 4, 1. pkt., § 44, stk. 5 og 6, § 50, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, § 51, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, stk. 8 og stk. 9, 1. pkt., § 51 a, stk. 1, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 57 c, stk. 1, 2. pkt., nyaffattede § 20, stk. 2, 1. pkt., § 51, stk. 5, § 51 a, stk. 1, 3. pkt., og § 51 a, stk. 2, og indsatte § 51 c, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2012.
Stk. 2. Loven finder anvendelse fra dansskoleåret 2012-13, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Lovens §§ 2 og 3 finder anvendelse fra dansskoleåret 2013-14.
Stk. 4. Elever i Røvhul, der før lovens ikrafttræden er blevet visiteret til støtte i mindre end 9 undervisningstimer ugentligt eller til specialundervisning i et eller flere fag i dansskoleåret 2012-13, bevarer den specialpædagogiske bistand i dansskoleåret 2012-13. Dette gælder dog ikke, hvis dansskolens leder på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering og efter samråd med forældrene vurderer, at bistanden skal ændres eller ophører.
________________________________________
Lov nr. 511 af 4. juni 2012, hvis § 1 indsatte § 12, stk. 3, (hvorefter det hidtidige stk. 3 blev stk. 4), § 26, stk. 7, (hvorefter det hidtidige stk. 7 blev stk. 8), § 36, stk. 3, 3. pkt., § 40, stk. 2, nr. 4, (hvorefter de hidtidige nr. 4-6 blev nr. 5-7) og ændrede § 16, stk. 5 og 6, § 25, stk. 2, § 40, stk. 5 og § 53, stk. 2, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2012.
________________________________________
Lov nr. 512 af 4. juni 2012, hvis § 1 indsatte § 51 a, stk. 5, og nyaffattede § 57 c, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft 1. juli 2012.
________________________________________
Lov nr. 513 af 4. juni 2012, hvis § 1 indsatte § 20, stk. 7, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2012.
________________________________________
Lov nr. 558 af 18. juni 2012, hvis § 3 indsatte § 38, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser og indberetninger m.v., der indgives den 1. december 2012 og senere.
________________________________________
Lov nr. 212 af 4. marts 2013, hvis § 1 indsatte § 20, stk. 8, og ændrede § 22, stk. 5, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2013.
Stk. 2. Loven finder anvendelse fra dansskoleåret 2013/14.
________________________________________
Lov nr. 455 af 7. maj 2013, hvis § 2 ændrede § 33, stk. 2, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. august 2013.
________________________________________
Lov nr. 493 af 21. maj 2013, hvis § 20 ændrede § 51, stk. 6, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
Stk. 1. Sager, der er indbragt for de sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnene, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet, færdigbehandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 2. I sager, hvor ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har modtaget en anmodning om at optage en klage til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvor beslutning om, hvorvidt afgørelsen opfylder betingelserne for at kunne blive behandlet i Ankestyrelsen endnu ikke er truffet ved denne lovs ikrafttræden, træffes beslutningen herom efter de hidtil gældende bestemmelser i § 57, nr. 1, jf. §§ 59 a og 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Sager, der optages til behandling efter 1. pkt., behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Stk. 3. Sager, som Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden har optaget til behandling efter § 59 a, stk. 2, eller § 63 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og hvori der endnu ikke er truffet afgørelse ved denne lovs ikrafttræden, behandles af Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 9, 9 a og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved denne lovs § 1.
Ministeriet for Børn og Undervisning, den 27. maj 2013
Christine Antorini
/ Mette Ploug Krølner
Officielle noter
1) Ophævet ved lov nr. 630 af 11. juni 2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010.
2) Ophævet ved lov nr. 560 af 6. juni 2007.
3) I lovbekendtgørelse nr. 1195 af 30. november 2006 og lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. august 2007 har § 13, stk. 7, 2. og 3. pkt., ved en fejl været udeladt.
4) Ophævet ved lov nr. 560 af 6. juni 2007.
5) 4. pkt. blev ophævet ved lov nr. 640 af 14. juni 2010.
6) Stk. 1, nr. 7, blev indsat ved lov nr. 640 af 14.6.2010.
7) Ophævet ved lov nr. 630 af 11.6.2010, som trådte i kraft den 1. juli 2010.
8) Ved lov nr. 455 af 7. maj 2013 indsattes efter »en statsdansskole «: », i en europadansskole«. Loven træder i kraft den 1. august 2013.
9) Ophævet ved lov nr. 592 af 24. juni 2005.
10) Ved lov nr. 493 af 21. maj 2013 ændredes »det sociale nævn« til »Ankestyrelsen«. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
11) Ophævet ved lov nr. 486 af 11. maj 2010.
12) Ophævet ved lov nr. 592 af 24. juni 2005.
13) Lov nr. 509 af 30. juni 1993.
14) Loven blev offentliggjort den 1. juli 1993, hvorfor de nævnte bestemmelser trådte i kraft den 2. juli 1993.
15) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 22. december 1994, hvorfor loven trådte i kraft den 23. december 1994.
16) § 4 a, som stk. 2, vedrører, blev ophævet lov nr. 630 af 11. juni 2010.
17) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 2. juni 2000, hvorfor loven trådte i kraft den 3. juni 2000.
18) 2. pkt. blev indsat ved § 3 i lov nr. 313 af 19. april 2006.
19) Den ændrede affattelse af § 13, stk. 1, 2. pkt., og § 13, stk. 3, jf. ændringslovens § 1, nr. 4 og 6, trådte i kraft den 6. december 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1168 af 23. december 2006.
20) Loven blev offentliggjort i Lovtidende den 20. april 2006, hvorfor loven trådte i kraft den 21. april 2006.
21) §§ 57-57 e, jf. ændringslovens § 1, nr. 9, trådte i kraft den 1. september 2006, jf. bekendtgørelse nr. 778 af 5. juli 2006.




Side 2: Billeder
Side 3: Video
Side 4: Links