lup

Hvad vil du vide om

side 4



Søg her:

side 4

20. september 2018: Velkommen til siden om side 4, hvor du finder alt om side 4. I Danmark er en stor del af befolkningen internetbrugere og der er stor tradition for shopping på internettet, da dette giver mulighed hurtige og nemme løsninger for danske forbrugere. Ni ud af ti husstande i Danmark er forbundet til internettet, hvilket er i overensstemmelse med stigningen i online salg af varer og tjenesteydelser.
Både indtægter og priser i Danmark er høj sammenlignet med andre nordiske lande. Det er derfor, det også nordmændene som gennemsnit brugt flest penge på e-handel i 2013 per indbygger. Samlet set e-handlede danske forbrugere side 4 til 19,2 milliarder i første kvartal af 2014. På samme parameter er Danmark det nordiske land, der har den højeste andel af udenlandske køb online.
Rapporten giver et samlet overblik over de regler og markedsforhold, som e-handlende bør være bevidst om salg til det danske marked. Rapporten er af natur overlegen, mens betingelser for de enkelte virksomheder vil variere fra industrien, ressourcer, international erfaring med ambition mm. Det anbefales derfor at søge yderligere rådgivning, inden udvidelse til Danmark startede, og det understreges yderligere, at statsministeren ikke kan holdes ansvar for beslutninger baseret på denne rapport.
Side 4 rummer mange muligheder for, de som besøger siden om side 4.
Novo Nordisk ruster sig til fremtiden med en digital transformation, som betyder, at omkring 400 ansatte i selskabets forskningsenhed mister deres arbejde. Supercomputere og kunstig intelligens overtager traditionelle arbejdsopgaver i Novos laboratorier.
Det viser sig, at e-handel er mest udbredt blandt danske mænd end blandt danske kvinder. De danske mænd handlede i gennemsnit mere end 22% end de danske kvinder i 2013, til kvinder oftere end mænd online. Den mindst omfattende måde at komme ind på det danske marked gennem eksport af side 4 i form af e-handel. Her betragtes virksomheder til ikke at have en omsætning i Danmark. I et sådant tilfælde er det det udenlandske selskab, som står for ordre accept og forsendelse af varer til Danmark mens modtageren af ??varerne, der står for import. Den udenlandske virksomhed således at man undgår enhver registrering og rapporteringskravene i Danmark og er ikke skattepligtig i Danmark. Indførsel af side 4 til Danmark, er det derfor modtager er ansvarlig for at betale alle afgifter. Hensigten med denne løsning vil afhænge af, om modtageren ønsker at tage ansvar ved at indføre varen selv og betale moms opkræves på import af udenlandsk varer til Danmark. Dette skal afvejes mod hvilke planer virksomheden har med hensyn til at komme ind på det danske marked.


En fortoldning skal udføres, uanset om der er nogen told- eller ikke. Gebyret er fra 125,- hvis modtageren er godkendt i forvejen. Post Danmark tager 245,- kroner på emner under 1.000,-. For forsendelser til Danmark, er det vigtigt at huske proforma faktura til fortoldning. Told vil blive pålagt moms, uanset erklæret eller ikke dansk moms. Sikre fakturering uden dansk moms. For at gøre det lettere for danske kunder norsk butik, der modtager det bestilte For hvor alt er betalt, er det nødvendigt at etablere en norsk moms repræsentant vil sørge for at sende det korrekte side 4 til kunden, som så slipper der vedrører fortoldning. Her er en liste over godkendte byer: København, Yaound, Bamako, Castries, Islamabad, Andorra la Vella, Gaborone, Prag, Dalap-Uliga-Darrit, Dhaka, Kabul, Freetown, Thimphu, Colombo, Funafuti, Abu Dhabi, Sana, Nicosia, Sofia, Dusjanbe, Singapore, Washington D.C., Kinshasa, Cayenne, Tunis, Monrovia, Saint John's, San Marino, Tegucigalpa, Palikir, Praia, Asunci, Riga, Berlin, Tirana, Honiara

Læs mere »

Nyheder

Test
Test
20 April 2012 | 10:14 am

Kan man frasige sig gæld?
Manden er gået bort, men var forinden gået konkurs med sit firma. Hvordan står den efterladte hustru i forhold til gælden?
16 September 2018 | 7:00 am

Det handler om risiko: Har du den rigtige formuestrategi?
Hvordan du skal indrette din formue, afhænger af, hvor stor den er, og hvor stor risiko du kan leve med. Sådan vælger du en formuestrategi, der passer dig.
15 September 2018 | 9:29 am

Hvad gør man, når man opdager den tidligere ejers ulovlige kloakløsning
En sommerhusejer har opdaget en ulovlig kloakløsning, som den tidligere ejer muligvis har stået for. Hvordan løser man de juridiske spidsfindigheder i den situation?
15 September 2018 | 7:25 am

Pas på: Vi er jubeloptimister på boligmarkedet
Flertallet af danskere er overbeviste om, at ejerboligernes værdi fortsætter opad, og at renterne forbliver lave. Samtidig begynder især de københavnske lejlighedspriser at blive lidt bløde i knæene.
15 September 2018 | 7:00 am

Er det slut med gyldne aktieafkast? Derfor står jeg på sidelinjen
KLUMME: Aktier med høj prissætning og flere farer har fået Berlingskes finansjournalist Søren Martin Olsen til at skrue ned for investeringsrisikoen.
15 September 2018 | 6:00 am

Oprindelige folk forsvarer naturen med livet som indsats
Nye tal fra de internationale organisationer Global Witness og Front Line Defenders viser, at 400 aktivister blev dræbt i 2017 som følge af deres kamp for naturen og retten til at organisere sig og leve og bo som de ønsker. Cirka halvdelen af de dræbte er oprindelige folk.
19 September 2018 | 5:00 pm

Derfor ønsker jeg lovliggørelse af lægeassisteret aktiv dødshjælp
Lad os indføre et dødstestamente som en udvidelse til det allerede eksisterende livstestamente. Aktiv dødshjælp er en humanitær beslutning.
19 September 2018 | 8:10 am

Lige nu kæmpes en kamp for international frihed
Som jeg ser det, er der særligt fire dagsordener, hvor det bliver afgørende for Danmark og EU at sætte ind.
17 September 2018 | 5:00 pm

Hvornår kommer opgøret med den danske ungdomskultur?
Mens andre europæiske landes skoler har droppet arven fra 60erne med fri sex og alkohol, har ungdomsuddannelserne sanktioneret alkohol, og udviklet en festkultur, som gør skolerne til seksuelle jagtmarkeder.
16 September 2018 | 7:00 am

Letbanen er hverken billig, fleksibel eller til glæde for trafikanterne. Men den løser et stort problem for politikere på Vestegnen
Beslutningen i kommunerne var utvivlsomt blevet en anden og bedre for borgere og samfund, hvis journalister/medier havde prioriteret at oplyse udførligt om letbanens konsekvenser og dens alternativer og ikke nøjedes med at referere nogle linjer fra kommunale pressemeddelelser baseret på bestilte, luftige konsulentrapporter om alle de arbejdspladser skinnerne påstås at skabe på Vestegnen.
15 September 2018 | 8:00 am

Læs mere »

side 4


20. september 2018: Studerende med læsehandicap er meget afhængige af computeren som redskab. Støtte til læsning og skrivning har åbnet mulighed for, at de kan integreres i uddannelsessystemet på linje med de normale læsere og derfor opfylder kravene til uddannelse og blive ligeværdige borgere og deltagere i samfundet. Men udlevering af en side 4 kan ikke løse alle problemer - brug af kompenserende programmer til at blive undervist og trænet, og et væld af nye problemer opstår, når det tekniske er på plads. For at læse vanskeligheder ikke kun indeholder afkodning problemer; læseforståelse sektion er en anden vigtig faktor, da de tekniske midler ikke løser det samme. Generation unge i dag betragtes som indfødt af informationsteknologi. Dette bevirker, at ældre generationer, som enten indvandrere i informationsteknologi under det for givet, at unge til at bevæge sig frit og uden indblanding på nettet. Men det er ikke tilfældet. Undersøgelser viser, at unge ofte undlader at bruge side 4, som internettet.
Der er tre vigtigste egenskaber, der adskiller netværks læsning fra papirbaseret læsning, nemlig multimodalitet hyper struktur og interaktivitet. Under mødet med skærmlæsning præsenteres læseren for forbindelse eller multimodal teksttyper; dvs. tekster, der kombinerer billeder, tekst, lyd, grafik, video og så videre. Dette møde kan sammenlignes med kohæsionsmekanisme, vi fortrolig med ved hjælp af referencer på side 4 eller fra en kombination af tekst og givet i en avis. Forskellen er, at internettet gør krav til læseren at kunne tilpasses i i forhold til de hurtige og uventede forskydninger mellem skriftsprog, visuelle repræsentationer og audiovisuelle input.


Derudover er specifikke for displaytekst hypertekst og dermed indgå i et netværk-lignende struktur, som ikke er umiddelbart kendt fra andre sammenhænge. Denne struktur betyder, at læseren aldrig præsenteret i teksten foran dem samtidigt. Han er således ikke let i stand til at informere sig om, hvor langt ind i den tekst, han har nået, at undersøge indholdet hvad som læser venter ham, eller at have et overblik af alle væsentlige dele af teksten læse. I skarp kontrast, har vi det trykte medium, der er kendetegnet ved en klart defineret begyndelse og slutning. Som læser er du her hele tiden klar over omfanget af forreste side 4 og om deres egen fremskridt i tekster læsning. Sidst men ikke mindst indbydende displaytekster til en aktiv form for læsning. Læseren er til en vis grad selvhjælp at beslutte, hvordan du ønsker at vise tekst, påvirker læseren en papirbaserede tekst ikke er i besiddelse af. Fuldtekst søgning er den anvendte form, når læserne bruger Google eller andre søgemaskiner til at finde hjemmesider. Fuldtekst søgning er en relativt kompliceret og kræver søgemodus så mange færdigheder læseren f,eks herfra: København, Panama City, Damaskus, Roseau, Dili, Zagreb, Bangkok, Praia, Minsk, Beijing, San Marino, Port Moresby, Cayenne, Athen, Riyadh, Tokyo, Amman, Bogot, Canberra, Djibouti, Quito, Addis Abeba, Tallinn, Melekeok, N'Djamena, Maseru, Prag, Bras, Wien, Georgetown, Harare, Bandar Seri Begawan, Lom, Nuuk, Reykjavik, Windhoek

Se mere »